Page 69 - Sjæklen2007

69

Var der flere fisk i Nordsøen for 135 år siden?

En miljøhistorisk analyse af Nordsøens lange-fiskeri

Af René Taudal Poulsen

Nærværende artikel præsenterer hovedkonklusionerne i et

ph.d.-projekt, der blev gennemført af artiklens forfatter ved

Center for Maritime og Regionale Studier fra juli 2002 til

juli 2005. Projektet kombinerer fiskerihistorie med fiske-

ribiologiske metoder i et forsøg på at forstå langsigtede

ændringer i Nordsøens økosystem og deres indflydelse på

kystsamfund.

Artiklen argumenterer for at en ny tværdisciplinær til-

gang til fiskerihistorie, kaldet marin miljøhistorie, kan øge

vores forståelse af de store forandringer, havenes økosyste-

mer har undergået gennem århundreder. Samtidig kan den

marine miljøhistorie skærpe vores forståelse for havmiljø-

ets betydning for kystsamfunds historiske udvikling.

Den marine miljøhistories potentiale

Overfladisk betragtet er fiskerihistorie og fiskeribiologi me-

get forskellige discipliner. Historikere beskæftiger sig med

menneskelige samfunds forandringer og forsøger at forstå en

konkret historisk udvikling. Biologer fokuserer på fiskebe-

standene og deres interaktion med det omgivende havmiljø.

Mens historikere studerer arkivalier og foretager interviews,

er biologernes arbejdsredskaber groft sagt modelleringer og

feltstudier. De to discipliner har imidlertid et væsentligt fæl-

lestræk. De beskæftiger sig begge med havene og ændringer

i eller ved havene. Trods forskellene har de to discipliner

derfor gode muligheder for at berige hinanden. Nærværende

artikel vil argumentere for, at fiskerihistorikere og fiskeri-

biologer har meget at lære af hinanden.

I kombinationen af historiske og biologiske studier op-

står en ny disciplin,

marin miljøhistorie

. Historikerne kan

give biologernes studier en hidtil uset tidsdimension ved at

undersøge, om kilderne kan give informationer om, hvordan

de marine økosystemer har ændret sig gennem flere hun-

drede år. Og biologerne kan forfine historikernes analyser

af fiskeriers udvikling ved hjælp af biologiske analysered-

skaber, der hidtil har været ukendte i historikerkredse. Mere

bredt kan den marine miljøhistorie berige og uddybe en

af dagens hotteste samfundsmæssige diskussioner, nemlig

spørgsmålet om menneskets udnyttelse/overudnyttelse af

miljøet. Miljødiskussion lider i dag under en meget kort-

sigtet tidshorisont, og mange miljø-debattører overser helt,

at de nuværende forandringer af klodens miljø er en fase i

en meget lang historie om menneskets udnyttelse af miljøet.

Vil vi forstå, hvordan mennesket forandrer klodens miljø i

dag, kan vi få en større dybde ved at medtænke de langsig-

tede forandringer, som har fundet sted.

1

Problemstilling

Forskningsprogrammet,

History

of Marine Animal Popula-

tions

(HMAP), er et 10-årigt, internationalt projekt, der sigter

mod at forstå langsigtede ændringer i havene og deres sam-

fundsmæssige betydning gennem en integration af historie

og biologi. HMAP har som ambition at bygge bro mellem

de to discipliner i et forsøg på opbygge den nye disciplin

marin miljøhistorie. HMAP-projektet er globalt, og adskil-

lige forskningscentre, blandt andet Center for Maritime og

Regionale Studier, har gennemført analyser af havenes mil-

jøhistorie mange steder på kloden.

2

Nærværende artikel op-

samler hovedresultaterne fra et ph.d.-projekt under HMAP-

projektet. Det drejer sig om et case studie af Nordsø-fiske-