Page 74 - Sjæklen2007

74
svensk fisker havde fanget i løbet af et år. Da fangsttekno-
logien ikke ændrede sig nævneværdigt i løbet af 1870’erne
og 1880’erne, var det rimeligt at antage, at en fisker havde
samme effektivitet i 1880’erne, som han havde ti og femten
år tidligere. Vi kunne derfor se bort fra den teknologiske
udvikling, når vi udregnede fiskeriindsatsen.
Uden at gå i detaljer med selve den matematiske mo-
dellering og beregninger af den historiske fiskebestand, kan
det her opsummeres, at de beregnede totalfangster kombi-
neret med fangstraterne tillod os at beregne fiskebestandens
størrelse. Kort fortalt er det muligt at anslå antallet af fisk i
havet på et givet tidspunkt, når man kender de totale fang-
ster og ved, hvor stor indsatsen var for at nå disse fang-
ster. Metoden er beskrevet mere detaljeret i en artikel, som
for nyligt blev publiceret i det fiskeribiologiske tidsskrift
Fisheries Research.5
Vores beregninger viste, at bestanden af lange i 1872 var
94 mio. individer, der var 3 år eller ældre. Beregningerne var
behæftet med en betydelig usikkerhed, hvilket resulterede i
en standardafvigelse på godt +/- 55 mio. individer. Desværre
er der ikke umiddelbart sammenlignelige moderne data til
rådighed. Det skyldes, at lange ikke længere er blandt de
vigtigste arter i Nordsøens fiskerier. I dag findes der ingen
egentlig beregning af langebestandens størrelse. Lange fis-
kes fortsat i den nordøstlige Nordsø, men fangsniveauet i
dag overstiger ikke det, der blev fanget i begyndelsen af det
20. århundrede. Og fiskeriet efter lange i Skagerrak er me-
get beskeden. Her fanges kun ca. 250 tons fisk per år.
Sammenlignet med moderne beregningers usikkerheds-
margen, er det historiske resultat meget usikkert. Tallet er
imidlertid forbløffende højt og har også givet anledning til
kritiske røster blandt biologer, som undredes over konklusi-
onen.6 Det må medgives, at historiske bestandsberegninger
ikke kan nå nutidens præcisionsniveau, men resultaterne er
imidlertid så iøjnefaldende, at det er sandsynligt, at lange-
bestanden er gået tilbage i et langt tidsperspektiv.
Vi foretog tilsvarende beregninger for bestanden af torsk
i Skagerrak og den nordøstlige Nordsø, men disse var be-
hæftet med kildemæssige usikkerheder, da vi ikke kan be-
regne de totale fangster af torsk på dette tidspunkt. Derfor
kan de historiske tal ikke umiddelbart sammenlignes med
moderne tal. Vi ved dog, at torsk i 1800-tallet blev fanget
i meget kystnære, danske områder fra åbne både, hvilket
ikke længere er muligt. Det indikerer, at torsks geografiske
udbredelse er blevet reduceret i det lange løb. Også det tyder
altså på, at Nordsøens økosystem har undergået store foran-
dringer i et 100 års perspektiv.
Hvordan påvirkede miljøændringer 1800-tallets fiskerier?
CPUE er et afgørende redskab i beregninger af fiskebestan-
des historiske størrelse. Det er imidlertid også nyttigt i en
historisk analyse af fiskeriets udvikling. Kort sagt, udtrykker
fangstrater fiskernes fangstsucces eller mangel på samme.
I en historisk analyse kan vi definere fangstrater som det
gennemsnitlige årlige antal fisk, hver fisker har fanget i for-
hold til den tid og indsats, han har investeret i fiskeriet. Des
større tal, des bedre fangstår. Variationer i fangstraterne har
givetvis influeret på fiskernes beslutninger om at fiske eller
beskæftige sig med andre aktiviteter. Udfordringen for hi-
storikeren er at undersøge, hvordan fiskerne har reageret på
ændringer i fangstraterne. Byggede fiskerne større og mere
effektive både, hvis fangstraterne dalede? Sejlede de læn-
gere bort fra kysten i et forsøg på at finde nye fiskepladser?
Eller opgav de fiskeriet for at finde anden beskæftigelse?
Sådanne spørgsmål kan kun besvares, hvis historikerne gør
brug af fiskeribiologernes fangstrate-metode.
I den svenske case var der ofte en klar sammenhæng
mellem fangstraternes forandringer og fiskernes adfærd.
Analysen demonstrerede således, at fiskeriernes geografi-
ske mønstre i mange tilfælde var bestemt af fangstraterne.
Når de svenske fiskere søgte fra Skagerrak og længere ud
i Nordsøen i 1850’erne og op langs den norske kyst til
Ålesund i 1860’erne hang det sammen med, at fangstrater-
ne, både for lange og torsk, var højere der end i Skagerrak.
Det svenske Ålesundsfiskeri gik tilbage efter 1880’erne,
og ophørte helt omkring 1884. Det skyldtes dog ikke til-
bagegang i fiskebestandene og fangstraterne. Data for
fangster i Ålesundsfiskeriet omkring 1880 viser således, at
fangstraterne ikke ændrede sig markant på dette tidspunkt.
Årsagerne til det svenske Ålesundsfiskeris tilbagegang