Page 70 - Sjæklen2007

70
rier efter torsk og lange i anden halvdel af 1800-tallet.3 Når
valget faldt på denne case og denne periode skyldes det flere
forhold.
For det første befinder Nordsøens torskebestand sig for
øjeblikket i en kritisk situation. Efter mange års tilbagegang
i bestanden anbefaler biologerne et totalt stop for fangst af
torsk, fordi bestanden er på et historisk lavt niveau. Vi ken-
der reelt kun bestandsstørrelsen tilbage til 1963, og disse
data viser klart tilbagegang. Det vil være nyttigt for vores
forståelse af den nuværende situation at undersøge, hvordan
bestanden af torskefisk i Nordsøen har udviklet sig over et
længere tidsperspektiv. Det vil tillade os at besvare spørgs-
målet, om den nuværende situation er historisk unik også i
et langt perspektiv.
For det andet har fiskerierne efter torsk og beslægtede
arter gennem flere århundreder været blandt de betydeligste
fiskerier i Nordeuropa. Historisk har de altså spillet en stor
rolle for mange europæiske kystsamfund.
For det tredje skyldes valget af tidsperiode, at fiskered-
skaberne og fangstteknologien i 1800-tallet var væsentlig
mindre effektive end i dag. Ved at gennemføre et studium,
hvor konteksten er 1800-tallets økosystem, kan vi forsøge
at danne os et billede af et økosystem, der blev udnyttet af
langt mindre effektive fartøjer end i dag, og som måske så
meget anderledes ud end det, vi kender i dag.
For det fjerde er valget styret af det tilgængelige da-
tamateriale. For fiskeriet efter torsk og lange findes der et
glimrende svensk kildemateriale fra 1800-tallet, som tilla-
der en historisk analyse, der støtter sig på fiskeribiologiske
metoder.
Det svenske Nordsø-fiskeri efter lange og torsk
Sveriges mest fiskeriafhængige region var historisk set
Bohuslän, nord for Göteborg. Her havde fiskeriet haft stor
økonomisk betydning og dikterede nærmest områdets øko-
nomiske op- og nedture. Fiskere fra Bohuslän havde såle-
des gennem flere århundreder fisket efter lange og torsk i
Kattegat og Skagerrak.4 Omkring 1860, da den første sy-
stematiske svenske fiskeristatistik blev samlet, var der be-
skæftiget cirka 1.200 mand i fiskeriet efter lange og torsk
i Skagerrak og den nordøstlige Nordsø. Dertil kom et
ukendt antal hundrede mand beskæftiget med torskefiskeri i
Kattegat. Afhængigt af fiskepladsen havde hvert fartøj mel-
lem 6 og 14 mand om bord. Jo længere bort skibene sejlede
fra hjemstedet, jo større var de, og jo længere tid tilbragte de
til søs. I midten af 1800-tallet blev fisken først konserveret,
når fiskerne vendte tilbage til Bohuslän. De svenske fiskere
brugte krogredskaber, såkaldte bakker, som havde mange
hundrede kroge til at fange fiskene. Først fangede de kul-
ler, som blev brugt til madding for fiskeriets egentlige mål,
nemlig lange og torsk.
I løbet af anden halvdel af 1800-tallet udvidede de
svenske fiskere deres aktionsradius ganske betragteligt. I
1850’erne begav de sig ud i den nordøstlige Nordsø til en
fiskeplads, der var kendt under navnet Jäderen. Den lå vest
for det sydlige Norge og dækkede Nordsøens dybeste vande
i Den norske Rende. Få år efter, i 1861, opdagede sven-
ske fiskere en meget fiskerig og hidtil ukendt fiskeplads,
Storeggen, der lå ud for den norske by Ålesund, længere
mod nord. Svenske fiskere oparbejdede et stort fiskeri ef-
ter lange og torsk på denne plads i løbet af 1860’erne og
1870’erne, men blev udkonkurreret af norske fiskere ef-
ter 1880. Herefter fokuserede de svenske fiskere kun på
Tegning af bankfiskefartøjer, som endnu blev benyttet i de sven-
ske langlinefiskerier i 1880’erne. Tegning af Jacob Hägg, 1884.