Page 71 - Sjæklen2007

71
Jäderen og de gamle fiskepladser i Skagerrak og Kattegat.
Omkring 1890 blev det svenske fiskeris virkefelt imidler-
tid atter udvidet kraftigt. Denne gang sejlede fiskerne på
tværs af den nordlige Nordsø og begyndte et betydeligt fi-
skeri ved Shetlandsøerne nord for Skotland. I stedet for de
traditionelle sejlfartøjer, bankskutor og sjöbåtar , benyttede
svenske fiskere nu smakker, sejlførende fiskefartøjer, som
de havde erhvervet i Storbritannien. Smakkerne var blevet
overtallige og teknologisk forældede i Storbritannien, hvor
damptrawlere efterhånden kom til at dominere fiskeflåden. I
det svenske fiskeri udgjorde smakkerne dog et teknologisk
fremskridt og muliggjorde lange rejser til fiskepladserne
ved Shetlandsøerne.
Spørgsmålet for den marine miljøhistoriker er, hvad det
økologiske grundlag var for det svenske fiskeri? Og hvordan
ændringer i dette grundlag påvirkede fiskeriet?
Torsk eller lange: Hvilken art var den vigtigste?
Fiskeribiologer taler om target species, hvormed menes
de arter, som er mål for fiskeriet. Nogle fiskerier er såkaldt
flerartsfiskerier. Det gælder navnlig torskefiskerierne, hvor
fiskerne ofte fanger kuller, torsk, sej og lange på samme tid.
Også det svenske langelinefiskeri var et flerartsfiskeri, hvor
lange, torsk, brosme, kuller, rokke og helleflynder indgik i
fangsterne. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke af disse arter,
man kan betegne som mål for fiskeriet.
En statistisk analyse af priser og fangstdata for 1870’erne
og 1880’erne viste et overraskende resultat. Lange var den
afgjort vigtigste art i fiskeriet. Den overgik alle andre arter,
inklusive torsk, i økonomisk betydning. Den svenske fiske-
ristatistik, som blev indsamlet af de lokale fiskeriinspektører
i de bohuslänske havne, indeholdt information til at belyse
dette spørgsmål. For hvert enkelt fiskefartøj registreredes
antallet af besætningsmedlemmer, fangstplads og fangster
(i antal fisk). Endelig indeholdt den svenske fiskeristatistik
information om fangsternes samlede værdi. Spørgsmålet var
altså, hvilke af de fangede arter, der i hovedsagen bestemte
fiskeriets samlede økonomiske resultat. En såkaldt korrelati-
onsanalyse viste overraskende, at lange var den vigtigste art
i fiskerierne i Nordsøen (på Jäderen) og i Skagerrak. Torsk
derimod var mindre afgørende for fiskernes økonomiske
udbytte. Analysen viste, at der var en stærk sammenhæng
R2 = 0,9616 R 2 = 0,8229
kr 0
kr 2.000
kr 4.000
kr 6.000
kr 8.000
kr 10.000
kr 12.000
kr 14.000
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000
Fangst af lange (antal fisk)
Linear (Skagerrak & Fangsternes samlede salgsværdi
Sk agerrak & Jäderen
Jä deren)
Linear (J äderen)
Jä deren
R2 = 0,3841
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500
Fangst af torsk (antal fisk)
Skagerrak
Linear (Skagerrak)
9.000
Fangsternes samlede salgsværdi (Kr.)
Skagerrak & Jäderen
Jäderen
Figur 1. Scatter plot for fangsten af lange og de totale fangstværdi-
er i 1873. Hver observation repræsenterer et fiskefartøj. (Gerhard
von Yhlen, Berättelse öfver Göteborgs och Bohus läns hafsfisken
1873, Göteborg).
Figur 2. Scatter plot for fangsten af torsk og de totale fangstvær-
dier i 1886. Hver observation repræsenterer et fiskefartøj. (A.H.
Malm, Berättelse öfver Göteborgs och Bohus läns hafsfisken 1886,
Göteborg).