Page 79 - Sjæklen2007

79

Læsø og hummerfiskeriet

Omstillinger og organisationsformer, ca. 1960-2005

Af Morten Karnøe Søndergaard

Med støtte fra Kulturarvsstyrelsen gennemførte artiklens

forfatter på vegne af Fiskeri- og Søfartsmuseet og Læsø Mu-

seum i 2007 en undersøgelse af hummerfiskeriet fra Læsø.

Fiskeriet fra Læsø har siden begyndelsen af 1960’erne stort

set været synonymt med hummerfiskeri. Læsø-fiskerne var

blandt de første, som havde succes med at opdyrke dette

specialiserede nichefiskeri, der oprindelig stillede særlige

krav til såvel mandskab som udstyr. Efterhånden blev Læsøs

hummerfiskere udsat for et øget konkurrencepres som et

resultat af krisetendenserne i de øvrige fiskerier, der fik

fiskerne herfra til at søge over i det forholdsvis frie hum-

merfiskeri. Læsøs hummerfiskere forstod at omstille sig og

organisere sig ud af disse problemer. I længden bevirkede

forholdene imidlertid, at de familiebaserede og traditionelle

strukturer, som hidtil havde været et kernepunkt, kom un-

der et øget pres. I perioden efter årtusindskiftet kom en for-

holdsvis tydelig opløsning af disse strukturer, og det er ikke

usandsynligt, at fiskeriet fra Læsø i de kommende årtier vil

blive væsentligt forandret.

Indledning

Læsø ligger i det nordlige Kattegat omtrent midtvejs mel-

lem Frederikshavn og Göteborg.

1

Omkring øen løber to

dybe render i Kattegat, Østerrenden og Vesterrenden. Sidst-

nævnte, mellem Læsø og Vendsyssel, kaldes også for Læsø

Rende.

Læsø er et havvendt lokalsamfund, hvor de maritime er-

hverv traditionelt har udgjort et nødvendigt supplement til

det utilstrækkelige udkomme, landjorden gav. Søfart, samt

indtægter fra strandinger og bjergninger, var længe blandt

de største indtægtskilder. Fremkomsten af et havgående

snurrevodsfiskeri i Kattegat i slutningen af det 19. århund-

rede ændrede imidlertid Læsøs fiskeri fra et beskedent bier-

hvervsfiskeri til et alsidigt hovederhverv, en udvikling der

blev yderligere fremmet af stor efterspørgsel og høje priser

på det tyske marked under 1. Verdenskrig.

2

Fra starten af 1960’erne undergik øens fiskeri en række

omstillinger. Fiskeriet fra øens to havne, Vesterø og Østerby,

gik fra at have et forholdsvis bredt fokus til at blive stadig

mere centreret omkring fangsten af jomfruhummere.

3

Dette

specialiserede nichefiskeri viste sig i de følgende årtier over-

ordentligt lukrativt og dertil overlevelsesdygtigt. Det kan

indskydes, at etableringen af en selvstændig fiskeindustri,

A/S Læsø Fiskeindustri, med forarbejdning af hummere

spillede en ikke ubetydelig rolle i denne sammenhæng. Det-

te element er imidlertid sat lidt i baggrunden i det følgende,

hvor fokus i stedet er på periodens forandringer i hummerfi-

skeriet, samt dets metoder og organisationsformer.

4

Fiskeriet fra Læsø

I årene umiddelbart før Anden Verdenskrig var fiskeriet fra

Læsø fortsat præget af de traditionelle fiskerityper, der hav-

de været fremherskende ved århundredeskiftet. Snurrevods-

fiskeriet var i fortsat vækst. Bundgarnsfiskeriet oplevede

gode tider og gav desuden en forholdsvis stor beskæftigelse

på øen. Herudover blev der drevet en del krog- og pilkefi-

skeri om vinteren, samt fiskeri med hummertejner om som-

meren. Langt hovedparten af fiskeriet foregik på banker og

grunde tæt ved øen. Der var tale om et dagsfiskeri, typisk

med små kuttere på mellem fem og tolv bruttotons, hvorfra