Page 82 - Sjæklen2007

82

hvilket skabte en situation, hvor Læsø-fiskerne, præcis som

andre danske fiskere havde gjort det i de forudgående årtier,

måtte forholde sig til nedskæringer og reduktioner i flåde-

størrelsen.

Fangstmetoder

Med afsæt i den historiske udvikling af fiskeriet fra Læsø

kan der udpeges to omdrejningspunkter, som i denne sam-

menhæng påkalder sig særlig interesse. Det første er den til-

pasning, som Læsø-fiskerne måtte gennemføre i forbindelse

med, at de begyndte at fokusere stadig mere på hummerfis-

keriet. Det andet omdrejningspunkt er de omstillinger, der

i periodens sidste årtier udfoldede sig i takt med hummer-

fiskeriets øgede kapitalisering. For begge punkter gælder

det, at de både skabtes af og førte til nye fangstmetoder og

måder at organisere kapitalen på.

9

I årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig opstod der i takt

med trawlfiskeriets fremgang på Læsø et beskedent fiskeri

efter hummere. Dette fiskeri foregik stort set udelukkende i

sæsonen, hvilket som regel var i august måned. Selv med de

forholdsvis små kuttere og simple redskaber, som fiskerne

havde til rådighed, blev der fanget anselige mængder hum-

mere. Dagsfangster på over ét tons var ikke usædvanlige.

Til sammenligning kan det nævnes, at de største og mest

rationaliserede enheder i dagens fiskeri fanger omkring to

tons i døgnet, og perspektivet understreges yderligere af,

at mindstemålet på hummere på dette tidspunkt var fem-

ten centimeter mod i dag tretten centimeter. Trods impone-

rende fangster var der ikke de store økonomiske gevinster

at hente i hummerfiskeriet, hvilket først og fremmest hang

sammen med de fremherskende traditioner i det altdomi-

nerende snurrevodsfiskeri. I dette fiskeri blev hummerne

nemlig mest opfattet som et irritationsmoment; de hang fast

i voddet, bed det sammen med kløerne og gjorde generelt

arbejdet med voddet besværligt for fiskerne. Hummerne

blev derfor normalt blot knust på dækket og resterne fejet

bort. Den korte hummersæson og hummernes manglende

popularitet i øvrigt var på en og samme tid et resultat af og

årsagen til, at der ikke blev brugt ressourcer på at udvikle et

større og mere stabilt marked. I 1950’erne begyndte nogle

af Læsø-fiskerne at fiske hummere lidt mere kontinuerligt,

men der var stadig tale om et udpræget sæsonfiskeri og et

fiskeri, som næsten udelukkende blev drevet af de lokale

fiskere.

I en årrække forblev hummerfiskeriet stort set uforan-

dret, men i løbet af 1960’erne førte generationsskifte og nye

teknologier til fremskridt inden for hummerfiskeriet. En

del af de yngre hummerfiskere begyndte at undersøge mu-

lige fangstområder langs den klippefyldte svenske vestkyst.

Også andre vanskeligt tilgængelige områder, hvor der ikke

tidligere var blevet fisket efter hummere, blev undersøgt.

En væsentlig forudsætning for hele dette fremstød var frem-

komsten af Decca-apparater, der forholdsvis præcist kunne

kortlægge kursen til fiskepladsen samt benyttes til at fore-

tage de nødvendige manøvrer på denne. Ofte blev der fis-

ket på pladser, hvor der blev gået meget tæt på undersøiske

skær og lignende forhindringer. Udviklingen af et ”trawling

in pockets”-fiskeri krævede snilde med hensyn til at tilpasse

grej og metodik samtidig med, at det stillede krav om mak-

simal udnyttelse af den tilgængelige elektronik. I forhold

til sidstnævnte aspekt havde de unge fiskere, der hurtigt fik

sat sig ind i brugen af Decca, en naturlig fordel frem for de

lidt ældre fiskere, der ofte indtog en lidt mere konservativ

og reserveret holdning. På de unge fiskeres initiativ blev der

fundet mange nye fiskepladser, og på nogle af disse pladser

var der tale om veritable ”hummereventyr” med fangst af

store mængder hummere. Til trods for, at der kunne gøres

gode fangster, var det fortsat i langt overvejende grad Læsø-

fiskerne, der sad på hummerfiskeriet. Fiskere fra de nærtlig-

gende fiskerihavne i Skagen og Strandby var stadig mere fo-

kuseret på andre fiskerier, især rejefiskeri og industrifiskeri.

Ser vi nærmere på denne status, synes især to faktorer at

have spillet ind. For det første var der visse vanskeligheder

forbundet med hummerfiskeriet; det krævede indgående vi-

De fleste af Læsøs hummerfiskere bruger i dag fortsat trawlskovle

af træ. De sætter sig ikke så hårdt i bunden som jernskovle, men

kan til gengæld være svære at styre. De påmonterede gajer hjælper

med styringen og sikrer, at skovlene ikke vælter og slår krøller, når

der fires. Foto: Jan Hammer Larsen, Bangsbo Museum & Arkiv.