Page 91 - Sjæklen2007

91
Set i sammenhæng med andre danske fiskerihavne er det
bemærkelsesværdigt, hvor længe Læsø-flåden kunne holde
sig på nogenlunde samme niveau. Langt de fleste andre ste-
der var fiskerflåderne allerede på tilbagegang i 1980’erne og
i hvert fald i 1990’erne. Som det fremgår af ovenstående var
der flere årsager til, at Læsø-fiskerne klarede sig forholdsvis
godt. De havde først og fremmest heldet og dygtigheden til
at udvikle og beskytte en niche i fiskeriet, og samtidig evne-
de de at benytte sig af en organisationsform, der gjorde dem
i stand til at klare sig gennem længere perioder med dårlig
indtjening. Læsø er imidlertid ikke bare Læsø, og fiskeriet
kan derfor ikke uden nuanceringer ses som ét samlet hele.
De 20 kilometer, som skiller Vesterø og Østerby, betyder en
masse for holdningerne i de to samfund - det gælder også i
fiskeriet. Traditionelt er Vesterø-fiskerne kendt for at være
sparsommelige og for at dyrke et fornuftigt og rentabelt fis-
keri. Fiskerne fra Østerby er derimod mere kendt for deres
fremadrettethed og for deres gå-på-mod. De skaber en stor
omsætning, men sætter sig også i store udgifter. Forskellene
mellem de to fiskerier ses som et resultat af det forhold, at
Østerby - som et nybyggersamfund etableret for omkring
100 år siden - har udviklet en særegen kultur og ånd.15 Der
er ingen tvivl om, at dette traditionelle billede og opfattelsen
af forskelle mellem Østerby og Vesterø langt hen ad vejen
stemmer overens med virkeligheden. I hummerfiskeriets
udvikling efter årtusindskiftet tegner der sig i hvert fald et
forholdsvist klart billede af øget kapitalintensitet i fiskeriet
fra Østerby, mens fiskerne i Vesterø i højere grad har forsøgt
at tilpasse det eksisterende kapitalapparat til forholdene.
Fiskernes valgmuligheder er i dag koncentreret om disse
to yderpunkter. Fiskerne må enten nedskalere eller investere
massivt. Førstnævnte sker typisk ved at gå over til at drive
båden ene mand og satse på fiskeri i lokalområdet. Flere
yngre fiskere - folk der ideelt set har 15-20 år tilbage i fiske-
riet - driver i dag fiskeri på denne måde og vil fortsætte med
at gøre det i endnu en årrække. De er imidlertid det sidste
led i kæden. Uden en ekstra mand om bord, der efterføl-
gende kan tage overtage fiskeriet, er det ikke sandsynligt, at
disse kuttere vil fortsætte. Og i påkommende tilfælde vil det
formentlig blive i form af et marginalt fiskeri, hvor fiskeriet
først og fremmest fokuseres på højværdifangst, og fiskerne
i perioder har mulighed for at finde supplerende indtægter i
lokalsamfundet. I forhold hertil opstilles der med det andet
yderpunkt, det kapitalintensive fiskeri, nogle ganske ander-
ledes perspektiver. Med de større fartøjer blev det nemlig
også attraktivt at drive fiskeriet fra - og lande i - andre havne
end de hjemlige. De fleste fiskere, der vælger denne vej hol-
der stadig ved Læsø - Østerby - som deres udgangspunkt,
det er her kutterne er hjemskrevet, men dette kan meget vel
ændre sig i de kommende årtier. Facit er nemlig, at selvom
der om bord på disse større kuttere ofte er en tre-mands be-
sætning, hvilket kunne lokke og fastholde unge Læsøboere
til fiskeriet, så trækker denne organiseringsform formentlig
langsomt, men sikkert fiskeriet væk fra Læsø. Det er nem-
mere og mere direkte at lande andre steder tættere på fangst-
pladserne i Nordsøen og Skagerrak, og det er nemmere at
have en skiftebesætning på stedet. De stadig større landin-
ger i andre havne påfører desuden fiskeindustrien øgede
transportomkostninger, og selv om det endnu langt fra er
kommet på tale - A/S Læsø Fiskeindustri har en meget høj
grad af lokalpatriotisme - så er der i sagens natur en øvre
smertegrænse for, hvor længe denne spiral kan fortsætte.
Konklusion og perspektiver
Sammenfattende kan det konstateres, at hummerfiskerne fra
Læsø gennem perioden har tilpasset sig store økonomiske -
og delvist også økologiske - forandringer. Op igennem
1960’erne og de tidlige 1970’ere muliggjorde teknologiske
fornyelser og indsamlede erfaringer en øget udnyttelse af
lokale farvande. På samme basis opdagedes nye ressourcer
langs den svenske vestkyst, hvor Læsø-fiskerne blev eks-
perter i at fiske hummere. Det specialiserede nichefiskeri
forblev i en årrække Læsø-fiskernes enemærke, fordi de
benyttede metoder krævede stor erfaring, fortrolighed med
redskaberne og ikke mindst en god portion lokalkendskab.
Nedgangen i andre dele af det danske fiskeri op igen-
nem 1980’erne og 1990’erne lod stort set Læsø-fiskeriet
urørt, men krisen havde en bivirkning: de usikre og stærkt
regulerede fiskerier i for eksempel Nordsøen og Skagerrak
medførte en tilvækst af kuttere i hummerfiskeriet, der var