Page 99 - Sjæklen2007

99

højværdi konsumfisk. Året rundt har torsken her mulighed

for at bevæge sig fra de kolde dyb og ind på de lunere, føde-

rige sandflader og tilbage igen, som det passer den i forhold

til årstidernes skiftende temperaturforhold, havstrømmene,

tilførslen af fødeemner og dens egne lege- og gydetids-

punkter. Hverken klimaændringens temperaturstigning el-

ler trykket fra de store trawlere har endnu formået at gøre

det af med disse livsbetingelser for en stor torskebestand i

Skagerrak.

Så fiskerne i Thorupstrand havde ligesom kystfiskerne

fra de andre to landingspladser i Han Herred specialiseret

sig i selektivt at fange store torsk i stormaskede garn, lande

dem samme dag, de er fanget, og at levere den skånsomt

fiskede og derfor ekstra fine kvalitet, der klassificeres som

E-fisk og får eksportmarkedernes højeste priser. Derfor

stod torskefiskeriet for 80 % af Thorupstrands omsætning

på omkring 30 mio. kr. årligt. En havbåd kunne udmærket

fiske 100 tons store torsk om året. At få det fiskeri halveret

to år i træk og derpå beskåret med yderligere ca. 15 % om

året helt frem til 2007, var der - kan vi se i dag - faktisk in-

gen fiskerbyer, der kunne overleve på almindelig, legal vis.

Og i det omfang, nogle fartøjer følte sig tvunget til at levere

udenom kontrol og auktion, så ødelagde det oven i købet

priserne for de lovlydige, fordi dansk torsk fyldte så meget

på det europæiske marked. Situationen blev med andre ord

akut desperat.

I Thorupstrand dannede fiskerne en politisk aktionsgrup-

pe som de kaldte Arbejdsgruppen for det Kystnære Fiskeri,

AKF, der tog initiativ til et stormøde for kystnært fiskeri

i hele landet med henblik på at skabe vilkår for et fortsat

kystnært, skånsomt kvalitetsfiskeri fra mindre fartøjer, der

lander hver dag.

1

Det lykkedes dem aldrig at nå dette fiske-

ripolitiske mål, hvilket jeg vender tilbage til.

2

Men situatio-

nen var sådan, at med den kvote, der var til rådighed, kunne

pladsen ikke overleve en øjeblikkelig og uvarslet halvtreds

procents reduktion af samtlige mænds indkomst i fiskerle-

jet. Hvem kan det, og hvad gør man så?

På de tidspunkter af året, hvor torsken ikke er i højeste

kurs og kan landes i bedste kvalitet - dvs. i sommervarmen -

havde kystfiskerne fra Nordjylland, lige siden sommerfiske-

riet efter sild og brisling ved lov blev taget fra dem, for en

stor dels vedkommende drevet rent snurrevodsfiskeri efter

rødspætter. Havbåden var mildest talt ikke et stort fartøj at

snurre med, når farvandet samtidig befærdedes af store snur-

rekuttere fra Hundested, Frederikshavn, Esbjerg, Lemvig og

Thyborøn. Men har man et virkelig detaljeret lokalkendskab

til bundforholdene (så snurretovene kan smyges indenom

revler og udenom store sten) og lander sine rødspætter hver

aften, så kan større både trods svære grejer og voldsom ma-

skinkraft vanskeligt udkonkurrere kystfiskeren, når der er frit

fiskeri. Og det var der fortsat i Skagerrak, for ifølge myndig-

hederne var rødspættekvoten år efter år uopfisket. At denne

usædvanlige omgang med forsigtighedsprincippet måske

skyldtes behovet for at lade nederlandske bomtrawlere fiske

rødspætter i Skagerrak mod at sydvestjyske nordsøfiskere

(med størst indflydelse i Danmarks Fiskeriforening) fik byt-

tet sig til flere torsk i EU, er en anden historie, der blev

fortalt flittigt i Nordjylland de år. Til tider blev rationerne på

torsk i Nordsøen dobbelt så store som i Skagerrak - hvilket

fik fiskerne herfra til i vrede over det påståede magtmisbrug

at lande Nordsøtorsk i stedet for Skagerraktorsk. Hvorefter

der blev lavet en ordning, der har straffet dem for det lige

siden. Sådan tog kampen om fiskeriet for alvor til.

Med frit snurrefiskeri efter rødspætter og med en snurre-

vodskutterflåde fra havnebyerne, der var på skrump, øjnede

kystfiskerne en mulighed for at øge sommerhalvårets rød-

spættefiskeri som kompensation for vinterhalvårets reduce-

rede torskefiskeri. Der var bare det problem, at rødspætter

koster under det halve af torsk, og at samme antal kilo ud-

gøres af et mangedobbelt antal individer, som skal renses

enkeltvis. Der skal med andre ord fiskes mere end dobbelt

så mange rødspætter for at opveje tabt torskefiskeri, og der

skal mange flere hænder eller timer til at rense disse mange

gange flere rødspætter. Derfor kunne denne strategi ikke

lade sig gøre i virkeligheden. Med mindre - og her er det, at

børnene kommer ind i billedet - at nogen træder til og siger:

Lad os gå i krig med den opgave! Og det var det, havbør-

nene gjorde - og blev honoreret for. De bidrog simpelthen

med de nødvendige ekstra hænder og timer i det ellers fuldt

beskæftigede fiskerleje, der skulle til for at øge rødspæt-