Page 107 - Sjæklen2007

107
at få dens FKA. De måtte nu give 2,5 mio. kr. for den. Igen
var torskekvoten blevet beskåret med 15 % og udsigten til,
at den atter ville blive beskåret de kommende år gjorde det
stærkt tvivlsomt, om prisen, de havde givet for deres kvote-
andel, på sigt ville blive så høj for de torsk, denne andel var
værd i tons, og som de ville have tilbage, at det ikke kunne
betale fiskeriet - så de stod tilbage med gælden uden kvo-
ten. Da samtidig priserne på FKA havde nået nye højder,
besluttede de at sælge fartøjet med dets FKA, inden pris-
kurven knækkede. Solgte de nu, kunne de sætte fortjenesten
i banken, ventede de, risikerede de at miste deres penge.
Eksemplet beskriver udmærket den blanding af paranoia
og eufori, der herskede blandt fiskerne i sommeren 2006.
Det frygtelige var, at når de besluttede sig for at sælge, så
kunne det blive begyndelsen på enden for fiskerlejet, for her
var der tale om to fædre, der begge havde en søn med om-
bord, som ellers havde valgt en fremtid som kystfiskere fra
Thorupstrand. Det endte med, at båden blev solgt, og at de
nu fik 4,25 mio. kr. for den. Knap en million kroner til hver
for et halvt års ejerskab.
Situationen blev imidlertid anledningen til den overve-
jelse over køkkenbordene, om det kunne lade sig gøre at
gå sammen og få banken til at låne midler til køb af fæl-
les kvoter, der skulle forblive Thorupstrands, hvis banken
fik den større sikkerhed for sit lån, som det giver at være
mange om lånet, i forhold til at være en enkelt familie, der
låner. Jeg blev sendt til ebh-bank i Fjerritslev for at spørge
og kom lidt senere på eftermiddagen tilbage med den be-
sked, at det ville banken være interesseret i - ikke mindst
for at bevare fiskeriet som et bæredygtigt erhverv på egnen.
Forudsætningen var, at der kunne skabes bred opbakning i
Thorupstrand. Det blev aftalt at indkalde til et møde i ban-
ken om disse muligheder, og til det mødte så godt som samt-
lige fiskere op fra Thorupstrand samt direktøren for Klim
Sparekasse. Såvel sparekassen som bankens investerings-
chef bekræftede, at hvis der kunne skabes bred opbakning
og enighed, så ville banken og sparekassen på sin side stille
væsentlig mindre krav om kontant sikkerhed, end de gør til
en enkelt virksomhed. Enkelte fiskere, der allerede havde
lånt til køb af FKA, mente, at man skulle låne og investere
selv i stedet for at gå sammen, og at det var anbefalingen
fra Danmarks Fiskeriforenings ledelse. Andre mente, de tog
fejl. For enhver individuelt ejet kvote kan være flyttet eller
solgt fra pladsen over natten. Aftalen blev at tage hjem og
lodde stemningen ved et stormøde i Thorupstrand.
Dette møde blev holdt i rensehuset kort efter. De fleste
var generte ved at møde op, langsomt kom der flere, og der
blev sparket godt i sandet og snakket udenom, inden nogen
tog ordet. Der var ikke mødt mange af de unge fiskere op.
Det første forslag var at hente kasser i lagerhallen og sætte
sig i en rundkreds i rensehuset. Her inde blev jeg opfordret
til at være mødeleder og indvilgede modstræbende. Derpå
kom der hurtigt udmeldinger. De gik på, at hvis pengeinsti-
tuternes ord stod til troende, så skulle man sætte sig sam-
men og finde ud af at danne et laug, der kunne købe op for
Thorupstrand, så de unge også i fremtiden kunne komme
ind i fiskeriet, idet priserne på FKA allerede nu lagde gift
ud for deres lyst og muligheder for at komme i gang. De
skeptiske meldte klart ud: De ville ikke være med. Men det
viste sig kun at være nogle få, der direkte var imod. Mange
andre mente, det måske var en god idé, men hvad hvis det
nu ikke var? Hvad hvis pladsen alligevel var dømt ude, ville
det så ikke bare trække pinen ud og gøre den værre?
Efter en times drøftelser frem og tilbage dukkede ”knej-
De unge fiskere i arbejdsgruppen forklarer deres konsulenter,
hvordan det foregår, når bådene på pladsen neden for rednings-
stationens højtliggende kontor kommer ind og bliver trukket op
på stranden.