110
en selskabsform, der ikke kunne gå med i et laug, hvis det
indebar at give afkald på såvel værditilvækst som retten til
at sælge ud på et fordelagtigt tidspunkt. Derved profileredes
andelsmodellen som et middel til, modsat kapitalselskabet,
at sikre fiskerlejets kollektive ressourcegrundlag og de un-
ges muligheder for at få del i dette grundlag.
Grunden til, at den udefra kommende investor havde
brug for en fisker, var, at kun fiskere i følge den nyligt ved-
tagne fiskerilov kan eje fartøjskvoteandele. Til gengæld
kunne personer, interessentskaber, anpartsselskaber og ak-
tieselskaber være en fisker i juridisk forstand, mens man
ikke længere måtte være et andelsselskab. Andelsselskabet
er specielt derved, at der ikke er lovgivet for dets vedtæg-
ter, men at disse indrettes specifikt til det formål, selskabet
skal tjene andelshaverne. Selskabsformens afgørende fordel
er, at et selskab kan udformes i overensstemmelse med dets
brugeres særlige organisationskultur og specifikke samar-
bejdsformer. Det er andelskonsulentens speciale at hjælpe
Puljebestyrer Ole Eriksen taler med Fiskeridirektoratet under et møde i kystfiskerlaugets bestyrelse, der samles om opgaverne, når det
ikke er havvejr. Her lærer de unge at tage ansvar for deres hjembys fremtid og drive en betydelig virksomhed sammen. Tommy (i midten)
er laugets kassér og styrer hele budgettet i regnearket på sin bærbare PC. Sekretæren Michael (tv.) fører alle beslutninger til protokols.
1...,100,101,102,103,104,105,106,107,108,109 111,112,113,114,115,116,117,118,119,120,...240