Page 120 - Sjæklen2007

120
vikling. Se endvidere Højrup: Bådebyggeriets værksted.
Kap. 10 i Dannelsens dialektik. Kbh. 2002. Højrup og Ryge
Petersen: Kulturkamp med møggreb og sydvest. I: Stein
Pedersen og Ørskov: Fra kamp til kultur. Kbh. 2004. Den
sidstnævnte artikel belyser partsfiskeriets måde at fungere
på i Han Herred før ”Ny Regulering” og beskriver kystfis-
kernes argumenter imod den herskende fiskeripolitik. Høj-
rup og Bolving (red.): Velfærdssamfund - velfærdsstaters
forsvarsform? Kbh. 2007 sætter i kap. 1 den fiskeripolitiske
udvikling ind i den større etnologiske, politiske og kulturhi-
storiske sammenhæng.
2. Med Thorupstrand Fiskeriforenings daværende formand,
Niels Jørgen Olsen, som talsmand og Kurt Bertelsen fra or-
ganisationen Levende Hav som sekretær blev der dannet en
landsomfattende bevægelse af folk fra det kystnære fiskeri,
hvis fiskeripolitiske mål var at skabe det, embedsmændene
kaldte for et ”kystfiskersegment”, der kunne afgrænses og
friholdes fra regeringens mål om privatisering, fusioner og
koncentration i fiskerierhvervet. Det viste sig her, at den
uerfarne politiske organisationskultur blandt flertallet af
disse fiskere gjorde det uhyre svært for dem at fastholde en
både konsistent og realiserbar politisk strategi, og den var
derfor - trods embedsværkets professionelle indsats - alt for
sårbar overfor modtræk fra redernes modsatte interesser i
Danmarks Fiskeriforening og regeringspartierne.
3. Det ”interpellative” handler om den måde, hvorpå man
får folk til at opfatte sig selv på en bestemt måde, der gør,
at de i praksis håndterer deres situation på en (her: for den
herskende politiske vilje) hensigtsmæssig vis. Begrebet er
omtalt og videreudviklet etnologisk i Højrup: Dannelsens
dialektik. Kbh. 2002, kap. 5, 11, 17, 18 og19. Se også Jes-
persen, Riegels og Sandberg (red.): Verden over. Kbh. 2006.
4. Derfor foreslog en kreds omkring Thorupstrand Fiske-
riforenings formand også, at man skulle have den nødplan
klar at samle kræfter til at købe kvoterettigheder for det til-
fældes skyld, at den politiske kamp endte med, at privatise-
ringen vandt. Var man tidligt nok ude, ville man for måske
90 mio. kr. kunne sikre Thorupstrand frit fiskeri, hvis ikke
kvotenedskæringerne fortsatte. Tanken kunne ikke vinde
flertal, som situationen var.
5. Dette var formentlig også en medvirkende grund til, at det
ikke lykkedes fiskeriforeningens formand i Thorupstrand at
få sine medlemmer med til at forberede den nødløsning at
købe fartøjer med (historiske) fiskerettigheder op i forenin-
gens regi, inden priserne ville stige, ved at øge den procent,
fiskerne betalte i afgift til foreningen til drift og vedligehold
af pladsens installationer. Det var både for tidligt (fordi de
politiske realiteter endnu kun var (er)kendt (og måske påvir-
ket?) af fiskeriforeningernes ledere), og for sent fordi kvote-
nedskæringerne allerede ramte fiskernes indtjening så hårdt,
at evnen og lysten til at spare op i denne situation var blevet
minimal.
6. Denne proces har lært mig, at andelsselskabsformens
evne til at potentialisere og realisere en specifik organisato-
risk kulturarv i en moderne, juridisk anerkendt selskabsform
etnologisk set er en lige så rammende karakteristik af for-
men som den klassiske, at der med andelstiden blev introdu-
ceret noget helt nyt i forhold til de gamle lav. Om de erfarin-
ger, der udgør vor kulturarv fra Vorupør Fiskerkompagni, se
Højrup: Lønkapital under folkestyre. Charlottenlund 1989,
kap. 4. A. Hjorth Rasmussen: Vi er alle mennesker... Thisted
1987. De skabte et samfund... Thisted 2000.
7. Neokulturation er den kulturelle proces, hvori en befolk-
ning under ændrede vilkår tilstræber at gen- eller nydanne
sine nødvendige eksistensbetingelser på grundlag af en
specifik livsforms kulturarv. Perspektivet for det følgende
er derfor at undersøge og beskrive, hvordan partsfiskeriet
i Thorupstrands tilfælde formår at erstatte den hidtil stats-
anerkendte frie og beskyttede fangstret for alle fiskere med
en ny organisationsform, der kan skabe fortsatte og frem-
tidige mulighedsbetingelser for et vedvarende partsfiskeri.
Min etnologiske medvirken i Thorupstrand Kystfiskerlaug
bidrager til udviklingen af brugbare organisationsformer,
der kan opnå statsanerkendelse samtidig med, at partsfiske-
riet får fornyede og bæredygtige eksistensvilkår på grund-
lag af dets særlige organisatoriske kulturarv. Neokulturati-
onsbegrebet er omtalt og anvendt i Højrup: Det glemte folk.
Hørsholm 1989, p. 216ff, 370ff.
8. Går vi tilbage i tid giver det tilsvarende anledning til
den tese, at partsorganiseringen på havbåde og sandskuder