128
lille og eksklusivt selskab af kulbrinteeksporterende lande
i Vesteuropa. På toppunktet i 2004 var olie- og gasproduk-
tionen fra dansk Nordsøsokkel 38 % større end det samlede
danske energiforbrug og 111 % større end Danmarks sam-
lede forbrug af olie og gas.
Udviklingen i mængden af danskproducerede kul-
brinter var dog ikke alene et spørgsmål om opbygning af
stadig flere felter. Det havde det været frem til midten af
1980’erne, hvor indvindingsgraden af forekomsterne i den
danske undergrund endnu lå på beskedne 7 % af de tilste-
deværende kulbrinter i felterne. Da verdensmarkedsprisen
på olie foretog et voldsomt dyk under ”den omvendte olie-
krise” i foråret 1986, blev det imidlertid nødvendigt at ef-
fektivisere indvindingen betydeligt for at få en økonomisk
rentabel produktion. Resultatet af denne udfordring blev en
ændring af det tekniske koncept for kulbrinteindvindingen
fra den danske del af Nordsøen. Konceptet, der blandt andet
baserede sig på en kombination af vandrette boringer, van-
dinjektion og ubemandede satellitplatforme, blev udtænkt
hos Mærsk Olie og Gas AS og fulgt op med massive inve-
steringer, som efterhånden bragte indvindingsgraden på de
bedste felter op på 30 % eller mere. Sideløbende hermed
forbedredes også efterforskningsteknologien, hvilket føjede
nye fund til allerede kendte. Mængden af danskproducerede
kulbrinter i 2006 kunne derfor ses som resultat af tekno-
logiske forbedringer på såvel efterforsknings- som indvin-
dingssiden kombineret med betydelige udbygninger af det
samlede produktionsapparat.
For Danmark var kulbrinteproduktionen fra dansk Nord-
søsokkel værdifuld på flere måder. I perioden fra 1963 og
frem til udgangen af 2006 blev den danske statskasse tilført
knap 156 milliarder kroner i skatter, afgifter og royalties
af denne produktion. Hertil kom en positiv effekt på såvel
Danmarks betalings- som handelsbalance, idet de danske
kulbrinter mindskede behovet for import af sådanne råstof-
fer. Sidst - men ikke mindst - gav de store investeringer i ef-
terforskning, feltudbygning og drift af produktionssystemet
på Nordsøen grundlag for etableringen af en ny industri,
som skabte arbejdspladser og genererede omsætning i det
danske samfund.
1
Moduler til Gorm-feltet samlet i Esbjerg Havn inden afskibning til
Nordsøen i 1980. Foto: A.P. Møller.
Etablering af en ny industri
Da efterforskningsboringerne efter olie og gas blev indledt
på den danske del af Nordsøen i 1966, var offshoreindu-
strien selv på verdensplan endnu i sin vorden. De første
egentlige offshoreaktiviteter startede i Den Mexicanske
Golf ud for den amerikanske stat Louisiana i anden halvdel
af 1940'erne. Selv om der i begyndelsen af 1960'erne også
blev foretaget offshoreboringer i andre farvande, havde den
nye industri fortsat sit absolutte tyngdepunkt i USA. Den
amerikanske industri havde gjort sig erfaringer med den
nye branches krav og udviklet kompetencer i relation her-
til, men i Danmark var alt nyt og uprøvet, og der skulle gå
en rum tid, før danske virksomheder fandt anledning til at
prøve kræfter med den ny industri.
Der var flere årsager til den danske tøven. For det første
var aktivitetsniveauet på den danske del af Nordsøen i det
første tiår efter starten relativt begrænset. For det andet fun-
gerede det amerikanske olieselskab Gulf, der dengang var
partner i DUC, på dette tidspunkt som konsortiets operatør
1...,118,119,120,121,122,123,124,125,126,127 129,130,131,132,133,134,135,136,137,138,...240