132
usikkerhed om, hvordan man skulle nærme sig markedet.
Det springende punkt blev den kontakt, der etableredes til
de udenlandske offshore-folk, der dukkede op i Esbjerg.
Olie-folkene fra Texas og Aberdeen havde en bred offshore-
erfaring med sig, men de havde også nogle af de samme for-
retningsbehov, som allerede var inde i Esbjerg-firmaernes
portefølje. Der opstod på den baggrund en naturlig udveks-
ling af viden og ydelser. Ved siden af denne form for direkte
kontakt arbejdede Esbjerg-firmaerne med to typer af initia-
tiver: deltagelse i offshoremesser i Stavanger og Aberdeen
med henblik på kundekontakt og undersøgelser af, hvilke
andre virksomheder der gjorde sig gældende på markedet
med hvilke ydelser.
I takt med øget synlighed og voksende kundeinteresse
blev der lagt flere kræfter i at kunne levere de specielle
ydelser, som offshorebranchen havde brug for. En af de før-
ste erfaringer var, at der herskede en ganske særlig ånd og
atmosfære i offshorebranchen. Der var store penge i spil,
og ordrerne kunne ofte falde uden megen tøven og venten
fra bestillers side. Det blev derfor vigtigt for Esbjerg-firma-
erne at have folk i staben, der kunne tale det samme ”sprog”
som branchefolkene. Med de store ordrer fulgte store krav
til kvalitet og overholdelse af tidsfrister. Ud fra disse præ-
misser var muligheden for den store succes i høj grad til
stede, men det samme var risikoen for fiasko. Hertil kom,
at offshoremarkedet var meget svingende med høj aktivitet
i nogle perioder og stilstand i andre. Det var vanskeligt at
geare sig til sådanne udsving, og det medførte, at Esbjerg-
firmaerne som regel først efter flere år turde betegne sig
som værende konsoliderede på offshoremarkedet.
Tiden fra 1979 til 1985 blev offshoresektorens boomår
i Esbjerg. Perioden prægedes af optimisme og tro på frem-
gang. At etablere virksomhed i offshoresektoren handlede
fortsat om at kaste sig ud i det og arbejde hårdt. Helt nye
virksomheder opstod, og der kom knopskydninger til på
andre. Det handlede nu - mere end tidligere - om at finde
”huller i markedet” og handle hurtigt. Undertiden førte
det til, at nye virksomheder kastedes ud på markedet uden
nævneværdige markedsundersøgelser og analyser. Denne
tilgang gjorde, at nogle Esbjerg-firmaer røg ud i et marked,
der allerede var mættet. Der måtte derfor tænkes i nye baner.
Filosofien var i disse tilfælde enkel. Hvis Esbjerg-virksom-
hederne ikke kunne dominere markedet, så kunne de i al
fald forsyne de virksomheder, der gjorde. Via samarbejdet
med de ledende virksomheder fik Esbjerg-virksomhederne
yderligere den fordel, at de kunne udbygge deres viden om
offshoresektorens kvalitetskrav og derved styrke deres po-
sition på længere sigt. Efterhånden som der på denne måde
opbyggedes ekspertise inden for offshore, blev der tillige
satset på andre afsætningsområder. Denne spredning af
aktiviteterne understøttede virksomhederne økonomisk,
men bedrede samtidig mulighederne for at undgå fyringer
i tilfælde af krise på et marked. Strategien var at opbygge
en stor ekspertise i en relativt lille stab, som virksomheden
kunne være nogenlunde sikker på at fastholde. Trods tilba-
geholdenhed med nyansættelser måtte aktørerne på offsho-
reområdet imidlertid gribe til fyringer i forbindelse med den
omvendte oliekrise i 1986.
I midten af 1980’erne gled offshoreindustrien ind i en
konsolideringsfase, som kom til at strække sig frem til om-
kring årtusindskiftet. Kendetegnende for denne fase var ud
Nyt personale er netop landet på helidækket om bord på borerig-
gen NOBLE BYRON WELLIVER. Der er strenge sikkerhedsproce-
durer ved helikopterlandinger på Nordsø-felterne.
1...,122,123,124,125,126,127,128,129,130,131 133,134,135,136,137,138,139,140,141,142,...240