Page 126 - Sjæklen2007

126

DUC også fungere som bindeled mellem DUC og de dan-

ske myndigheder. Dansk Boreselskab overtog med tiden

også operatøropgaver og udviklede sig under navnet Mærsk

Olie og Gas AS til et egentligt olieselskab, som siden 1986

blandt andet har stået som eneoperatør for DUCs aktiviteter

på den danske del af Nordsøen.

DUCs efterforskningsaktivitet startede på land, hvor

man i årene fra 1965 til 1985 gennemførte i alt 19 “tørre”

boringer uden fund af kulbrinter. Konsortiets søværts under-

søgelser faldt anderledes positivt ud. Allerede den første ef-

terforskningsboring offshore i Nordsøen resulterede i 1966

i fundet af det senere Kraka-felt, og inden udgangen af 1971

kunne DUC føje blandt andet de senere Dan-, Gorm- og

Tyra-felter til listen over betydende fund i den danske del af

Nordsøen.

Dan-feltet blev først udviklet og indledte produktion den

4. juli 1972. Grundet en række tekniske vanskeligheder med

at hente olien op fra undergrundens tætte kridtreservoirer

måtte Dan-feltet imidlertid udbygges i et par omgange, in-

den man i slutningen af 1970’erne nåede op på den produk-

tion, som i udgangspunktet havde været forventet fra feltet.

Kampen mod Dan-feltets kridtreservoirer kostede DUC

store ressourcer og bevirkede, at konsortiet først i slutnin-

gen af 1970’erne kunne tage fat på opbygningen af andre

felter. Nu gik det til gengæld stærkt. I 1981 åbnede DUC for

produktionen fra Gorm-feltet, året efter fulgte Skjold, gas-

feltet Tyra gik i produktion i 1984, og i 1985 kom Rolf-feltet

til. DUCs offshore produktionssystem af olie og gas fra den

danske del af Nordsøen blev opbygget med felterne Dan,

Gorm og Tyra som hovedcentre. Op gennem 1990’erne og

i de første år af det nye årtusinde udbyggede DUC disse

hovedcentre og koblede yderligere ti felter på det samlede

produktionssystem, der i dag tæller i alt 15 producerende

olie- og gasfelter.

I midten af 1980’erne havde A.P. Møller i medfør af den

såkaldte 1981-aftale med den danske regering tilbageleve-

ret hovedparten af det oprindelige koncessionsareal til den

danske stat. Det åbnede for andre operatørers adgang til ef-

terforskning og indvinding af olie og gas fra den danske

del af Nordsøen. I de følgende to årtier kom omkring en

snes forskellige operatører i aktivitet i Danmark, og deres

indsats resulterede også i fund, som kunne udnyttes kom-

mercielt. I 1999 satte det amerikansk ejede Amerada Hess

et tilbageleveret DUC-fund i produktion under navnet Syd-

Arne, og samme år iværksatte norske Statoil produktion fra

Siri-feltet, der var fundet i 1995. Statoil blev senere købt ud

af det dansk ejede selskab DONG E&P, der som ny operatør

i 2003 tilføjede Siri-feltet satellitterne Cecilie og Nini, som

begge var fundet i 2000. DONG E&P fik også part i Lulita-

feltet, men her var operatøren dog Mærsk Olie og Gas AS.

Den omfattende udbygning af produktionssystemet på

Nordsøen bevirkede en betydelig forøgelse af mængden af

danskproducerede kulbrinter. Fra Dan-feltets første fulde

driftsår i 1973 og frem til toppunktet i 2004 steg den danske

olieproduktion således fra 173.000 tons til omkring 19 mil-

lioner tons på årsbasis. I 2006 lå olieproduktionen på godt

17 millioner tons. Gasproduktionen startede først med åb-

ningen af Tyra-feltet i 1984, men også denne type kulbrin-

teproduktion fik med tiden en anselig volumen. Fra Tyra-

feltets første fulde driftsår i 1985 og frem til 2006 voksede

den solgte gasproduktion fra godt en til godt ni milliarder

normalkubikmeter. Produktionen af olie og gas bevirkede,

at Danmark i 1997 blev selvforsynende med energi, og den

efterfølgende produktionsstigning placerede nationen i et

Den ældste del af Dan-feltet, der gik i produktion i 1972 og blev

udvidet med Dan-D i 1975/76.