114
        
        
          imellem fiskerne indtil privatiseringen af kvoterne, i dag er
        
        
          afløst af en konkurrence med koncernerne om at låne pen-
        
        
          ge og købe kvoter op, hvilket gør, at laugets medlemmer
        
        
          har fået et øget sammenhold om både at skaffe mere fisk
        
        
          og at hjælpe hinanden med fiskeriet på alle mulige måder,
        
        
          der gavner pladsen og den enkeltes fiskeri. Modsætningen
        
        
          til kapitalselskaberne ser ud til i dette tilfælde at danne en
        
        
          produktiv dialektik, der lokalt kan forklare den selvbevidst-
        
        
          hed, som smedes blandt laugsmedlemmerne og motiverer
        
        
          dem til at kæmpe for sagen og bøje deres traditionelt stærke
        
        
          slægtsklaner og individuelle fangerviljer ind mod hinanden.
        
        
          Samtidig giver de fælles kvoter et mindre stressende fiskeri,
        
        
          fordi man ikke på samme måde som før er nødt til at komme
        
        
          først for at få del i den fisk, man har ret til at fange.
        
        
          Laugets fremtidssikring af ressourcerne på pladsen er
        
        
          blevet den ”forsvarsring”, som advokat Mogens Jepsen
        
        
          kaldte det, fiskerne har slået omkring Thorupstrands fiskeri.
        
        
          Den gør det muligt for alle lejets fiskere også selv at in-
        
        
          
            Thorupstrand Kystfiskerlaug gør det muligt for en ung mand at overtage et ældre fartøj, modernisere det og få fangstrettigheder uden at
          
        
        
          
            skulle starte med en tocifret milliongæld. Alle på pladsen hjælper Kim Olsen med at få den gamle BULBJERG ud at fiske uden unødig
          
        
        
          
            gældsætning.