Page 115 - Sjæklen2007

115
vestere i fartøjer og fisk uden at skulle frygte for, at plad-
sen dør ud, så de sidste risikerer selv at stå alene tilbage
med ansvaret for anlæg og udgifter - som tilfældet er stadig
flere steder i landet, der undermineres af fjendtlige kvote-
opkøb og dermed kommer ud på afviklingens glidebane.
Samtidig ser konflikterne med de store konkurrenter for
Thorupstrands vedkommende ud til at være produktive for
det indre sammenhold og viljen til at udvikle laugets styrker
og potentialer. Alene det at finde ud af sammen at låne og
investere for omkring 45 mio. kr. i løbet af det første år, at
finde måder at fordele brugs-retpligten imellem sig, måder
at hjælpe de, der har behov for bistand, måder at håndtere
diskussioner og modsatrettede synspunkter, måder at tage
ved lære af den fælles håndtering af ukollegiale særinteres-
ser, måder at foretage ændringer af vedtægterne på bag-
grund af indhøstede erfaringer og måder at drøfte opkøb af
nye FKA-fartøjer uden at røbe medlemmernes overvejelser
til konkurrenterne på, er en kollektiv dannelsesproces, der
endnu kun er i sin begyndelse, og som det bliver spændende
for dets medlemmer og andre, der er interesserede i folkelig
organisationsdannelse, at følge fremover. De unge fiskere
siger selv, at de både bygger videre på deres kulturarv og
skaber ny historie. 10
Hvordan det går, er helt uforudsigeligt. Især de aggres-
sive kvoteaktieselskabers nye strategi, der går ud på at fore-
tage storopkøb af kvoter og udleje fisken til dumpingpriser
i puljerne, er at lægge gift ud for et laug, hvis brugsretpligt
er nødvendig for løbende at kunne betale renter og afdrag
på laugets lån. Ved hen på året at udbyde kvoter til leje langt
under renten har kapitalselskaberne indledt en krig om at
tiltrække unge fiskere og trække dem ud af bl.a. kystfisker-
lauget. Det er spændende, om de har kapital nok i ryggen
til at kunne dumpe lejepriserne tilstrækkeligt længe til at
underminere lauget og binde lejerne til sig i et afhængig-
hedsforhold, der er tilstrækkeligt varigt til, at selskaberne
kan tjene pengene ind i merværdi, når de bliver markedsdo-
minerende nok til at sætte priserne op, som de vil. Et af lau-
gets forsvarsværker kan blive, at der er andre, som i praksis
viser begrundet og kontant sympati for kystfiskernes sag,
og at der endnu er selvejende fiskeskippere, der hellere vil
Kort om Thorupstrand Kystfiskerlaug
Formål
Fremtidssikre Thorupstrand ved bæredygtigt fiskeri
Gøre det attraktivt for de unge at etablere sig
Styrke fællesskabet og sammenholdet
Drive fiskeri med mindre risiko for den enkelte
Medlemmer
Partsfiskere med og uden båd, der:
Lever op til ånden i laugets vide og vedtægt
Fisker fra Thorupstrand
Har erhvervsfiskerstatus i kystfiskerordningen
Organisation
Medlemsindskud på fast beløb tilbagebetales ved udmeldelse
Medlemmernes hæftelse er deres medlemsindskud
Ingen kan derudover gøre krav på laugets værditilvækst
Hvert medlem har en stemme i lauget
Virksomhed
Lauget opbygger fiskerettigheder mv. til Thorupstrand
Forretningen er urørlig mht. laugets indre værdier
De ansvarlige midler består af medlemsindskud og rettigheder mv.
Lauget kan hverken gøres til genstand for fusion eller fission
Kvoter
Kvoter mv. står ligeligt til rådighed for medlemmerne
Kvoterne fiskes af medlemmerne i Han Herred Puljefiskeri
Medlemmernes brug af egne kvoter vedkommer ikke lauget
Lauget har forkøbsret til medlemmernes fartøjer og kvoter
Brugsretpligt
Et medlem har ret og pligt til en årlig andel af laugets kvoter
Man skal selv være fysisk med til at fange sin del af kvoten
Partsfiskere uden hyre o.lign. kan fritages for brugsretpligten
Betaling for brug af kvoten sker løbende over året
Fordelingsgrundlag
Kvoterne fordeles årligt mellem medlemmerne
Kvoteretten fordeles efter ønske og ligeligt
Fordelingen foregår ”nede fra og op”
Nye medlemmer får samme ret til del i kvoten fra nytår