Page 112 - Sjæklen2007

112
vi gør, hvor alle fiskerne er med!” Advokaten rystede på ho-
vedet.
Men pengeinstitutterne ryster ikke på hovedet, de sæn-
ker renten! Og tror på den større sikkerhed, det giver. Derfor
er lauget ikke et udtryk for romantik, men for økonomisk
fornuft blandt partsfiskere. En kulturspecifik fornuft, der
kom til udtryk allerede i AKF’s politiske kamp for en ikke
privatiseret kvotetildeling pr. mand og pr. båd. Partsfiskeri
har den fordel, at alle mand ombord praktiserer et arbejds-
begreb med højest tænkelig motivation til både at yde og
nyde godt af fangstrejsen. Derfor er det dem også inderligt
imod at tage hyre som arbejdere på fast løn. Men interessant
nok har enclosure-processen vist, at partsfiskeriet ikke bare
er en incitamentsstruktur. For i samme øjeblik en investor
har købt kvoter, så er det for ham en naturlig tanke, at be-
sætningen, der ikke har brugt penge på det, ingen fangstret
besidder og derfor heller ikke skal have part i indtjeningen,
men på fast løn. Det vil sige, at vi etnologisk set må betragte
partsfiskeriet som uløseligt forbundet med fangstretten, der
gav hver eneste fisker adgang til ressourcen. Han mødte der-
for ikke bare op som en kyndig og arbejdsom mand (med
hushold), men også med sin (mindre synlige) fangstret, der
var af samme art og omfang som enhver bådejers. Ville en
bådejer have mulighed for at bruge sit fartøj til fiskeri, var
han derfor nødt til at samle en besætning af kompetente
fiskere med almindelig fangstret, der af samme grund for-
langte part i fangsten svarende til deres antal samt redska-
bernes og bådens omkostninger. Fangstretten er med andre
ord partsfiskeriets nødvendige forudsætning. Partsfiskeriet
falder derfor også bort med fangstrettens bortfald.8 I det lys
er kystfiskerlauget interessant derved, at dets opkøb af kvo-
ter erstatter den af staten sikrede fangstret og giver parts-
fiskerne mulighed for fortsat at tage hyre med deres egen
adkomst til ressourcen i hånden, hvorved de også fortsat vil
få en dertil svarende part i fangsten.
Kystfiskerlaugets medlemmer har udviklet en nøgle
til fordeling af laugets fisk, de kalder ”ligelig, nedefra og
op”. Det betyder i princippet, at først tildeles alle fem tons.
Derpå tildeles de, der ønsker mere, yderligere fem tons, og
sådan fortsættes til den fælles kvote på hver art er delt ud.
På den måde sikres det på én gang, at de, der vil have mindst
får deres først, og at de der har brug for mest, kan få dette
uden at tage fra de andre. Er der ikke nok til at tilfredsstille
alle, er det op til bestyrelsen at købe flere FKA, såfremt det
er muligt inden for det beløb, medlemmerne er blevet enige
om at ville betale for at bruge laugets fisk det år. Den ned-
re prisgrænse udgøres af den pris, der skal til for at kunne
finansiere låntagningen. Den øvre grænse udgøres af den
(af driftsomkostningerne bestemte) nødvendige difference
til auktionsprisen. Dertil kommer, at medlemmerne har en
”brugsretpligt” til laugets fisk. Man hæfter en for alle som
alle for en, for at laugets fisk bliver betalt, og man hæfter
personligt for den part af kvoten, man har tegnet sig for ved
årets uddelingsmøder.9
Laugets langsigtede vision er at nærme sig frit fiskeri for
laugets (fremtidige) medlemmer, mens den mere kortsigte-
de mening er at give drengene mulighed for at begynde som
partsfiskere, når de kommer hjem fra Fiskeriskolens sikker-
hedskursus, ved at lade dem få del i laugets opbyggede kvo-
ter til samme pris som de gamle medlemmer. Det fordrer,
at man kan opfylde bestemte kriterier for at blive medlem.
Kravet til medlemskab er, at man fisker fra Thorupstrand, at
man er erhvervsfisker med A-status, at man fisker inden for
kystfiskerordningen, og at man arbejder i overensstemmelse
med ånden i laugets formålsparagraf. Dermed har thorup-
strandfiskerne skabt en model, som er i stand til at rekruttere
de unge som partsfiskere med selvstændighedslivsform. Ét
er at børnene går i en god skole på renseholdet og landings-
pladsen, men det ville ikke være tilstrækkeligt, hvis ikke de
bagefter var attraktive at få med på haw som engagerede og
energiske partsfiskere. Og det er de blevet, fordi de ved at gå
ind i lauget får del i dets fangstrettigheder på lige fod med
de allerede etablerede fiskere. I januar 2008 blev seks nye,
unge fiskere optaget i lauget, hvoraf en allerede havde købt
og hentet en ældre kystbåd hjem for at sætte den i stand,
mens to andre fik hjælp af lauget til at anskaffe egne kyst-
både.
Samtlige fiskere på pladsen nyder at hjælpe de unge, der
går i gang selv. De unge oplever i disse år, at den skarpe
konkurrence og kappestrid på fangstpladserne, der herskede