Page 81 - Sjæklen2007

81
blev købt større og bedre spil samt sværere grejer, og der
kom større trawlere til. Samtidigt hermed voksede et nyt in-
dustrifiskeri frem med fokus på især sild, brisling, tobis og
hvilling. Selv om industrifiskeriet hurtigt tiltog i omfang,
fortrængte det ikke de traditionelle fiskerityper. I Østerby
var der stadig tre bundgarnsselskaber, som i sommerhalvåret
indbragte sæsonens fisk og skabte livlig aktivitet på havnen.
Det samme gjorde de tre fiskeopkøbere, der opkøbte fisk til
kvasefarten. 5
I 1960’erne begyndte det forudgående årtis udvikling
at bide sig fast. Der kom flere og bedre kuttere til øen, og
fiskeriet prægedes af et stort gå-på-mod og en stemning af
optimisme. Det var især de store ungdomsårgange fra kri-
gen, der satte skub i fiskeriet. Det kan med rette hævdes, at
Læsøs fiskeri i denne periode oplevede et generationsskifte,
som indvarslede nye tider. Uagtet al fremgang og optimis-
me var det et centralt problem, at priserne på fisk var meget
lave. Baggrunden var de moderne stålkuttere, som en række
nyetablerede trawlrederier i disse år satte ind i fiskeriet, og
som landede meget store mængder fisk med faldende priser
som resultat. Som modsvar valgte Læsø-fiskerne dels at ud-
vide deres fiskeriområde, dels at lande i udenlandske havne,
hvor priserne var bedre. En del af Læsø-fiskerne sejlede på
fiskeri langs den jyske vestkyst, hvor de fiskede tunger med
Esbjerg og Hvide Sande som basishavne. Herudover blev
der med de lidt større og lidt mere moderne kuttere drevet
industrifiskeri ved Varberg og Falkenberg på den svenske
vestkyst. En del konsumfisk blev også landet til høje priser
i Göteborg. 6
Kampen for at sikre en rimelig indtjening var langt fra
det eneste, der prægede fiskeriet. I slutningen af 1962 blev
der taget initiativ til oprettelse af en fiskeindustri på Læsø.
Kvaseperioden var på dette tidspunkt ved at være forbi, og
fiskeopkøberne på øen var mest interesseret i levende fisk.
For de Læsø-fiskere, der satsede på rejer og jomfruhum-
mere, var de nordøstjyske havnebyer derfor det eneste al-
ternativ, hvilket i realiteten betød, at de var tvunget væk fra
Læsø i lange perioder og vanskeligt kunne opretholde deres
familieliv. En lokalbaseret industri var derfor et kærkom-
ment initiativ. Fra begyndelsen var det tanken, at A/S Læsø
Fiskeindustri skulle forarbejde al fisk, som var egnet hertil,
samt ikke mindst rejer og hummere. Denne filosofi fulgtes
stadig efter de første års virksomhed, og ved årtiets midte
var produktionen især baseret på filetering og videresalg af
torsk, rødspætter og isinger samt salg af levende rødspætter.
I takt med voksende lønomkostninger og en generel afmat-
ning på ferskfiskmarkedet, havde virksomheden imidlertid
svært ved at opretholde rentabiliteten. Samtidig blev stadig
flere snurrevodskuttere lagt op.7 Sammenlagt betød disse
forhold, at industrien var tvunget til at finde nye udviklings-
veje for at overleve.
På den baggrund begyndte jomfruhummerne hen i mod
årtiets slutning at udgøre en større andel af virksomhedens
produktion. Medvirkende - for ikke at sige afgørende - for
denne udvikling var det, at der nogenlunde samtidigt på lo-
kalt initiativ blev opfundet en metode til at behandle og fryse
hummerne, så de efter optøning stadig smagte som friskfan-
gede hummere. Med dette nybrud, der sikrede en betydelig
og voksende eksport, skiftede stort set hele Læsø-flåden i
starten af 1970’erne over til hummerfiskeriet. Læsø-fiskerne
placerede sig dermed i front og udnyttede en niche i dansk
fiskeri med succes.8 I de følgende årtier fastholdt Læsø-fis-
kerne i vidt omfang denne niche og klarede sig ikke mindst
i kraft heraf bedre end mange andre danske fiskere. Medens
krisen kradsede i hovedparten af det danske fiskeri, kunne
hummerfiskerne fra Læsø glæde sig over rekordlandinger
og store overskud. I det lange løb kunne de lokale fiskere
dog ikke holde sig fri af effekten af de kvoteringer og an-
dre restriktioner, der bestemtes fra centralt hold. Presset på
andre fiskerier, herunder især torskefiskeriet i Østersøen og
industrifiskeriet i Kattegat betød, at stadig flere fiskere gik
ind i det forholdsvis frie hummerfiskeri, hvor kvoten som
regel ikke blev opfisket. Hummerfiskeriets status ændredes
dermed fra at være et nichefiskeri, som næsten udelukkende
var forbeholdt Læsø-fiskerne, til at være et fiskeri som sta-
dig flere fiskere søgte over i under indtryk af EU's kvote-
regler. Med flere fiskere i det samme fiskeri opstod der en
skærpet konkurrencesituation med en øget kapitalisering af
fiskeriet til følge. De strukturer, der hidtil havde sikret hum-
merfiskeriet en særlig status, blev hermed gradvist opløst,