Page 72 - Sjæklen2007

72
mellem fangsten af lange og den totale fangstværdi. For de
andre arter, var der kun en meget svag sammenhæng.
Figur 1 og 2 illustrerer tankegangen bag analysen. De
to figurer viser observationer for hvert enkelt fiskefartøj.
Observationerne er markeret med prikker eller ruder for
at skelne mellem de forskellige fiskepladser. På den vand-
rette akse ses fiskefangsterne, mens den lodrette akse viser
de totale fangstværdier. Som det ses af figuren var der en
stærk lineær sammenhæng mellem fangsten af lange og de
totale fangstværdier, men kun en svag lineær sammenhæng
for torsk. R2 værdierne på figuren viser styrken af sammen-
hæng. Des større R2 værdi, des stærkere er sammenhængen.
Værdien 1 markerer en perfekt, lineær sammenhæng og 0, at
der ikke er nogen sammenhæng. For lange er værdierne, som
det ses, ganske høje, mens torsk havde relativt eller ganske
lave værdier.
Hovedkonklusionen er, at lange snarere end torsk og
kuller var mål for det svenske fiskeri. Denne konklusion
understøttes af talrige andre kilder fra 1840’erne og frem
til 1914. Det gælder både udsagn fra fiskere, der talte om
”lange-fisket”, og analyser af datidens fremmeste fiskeri-
biologer. Endelig understøttes den af ældre og nyere fiske-
ristatistik fra 1860’erne og 1910’erne.
Hvor store var fiskebestandene i 1870’erne?
Det overraskende resultat fra analysen af fiskeriets mål gav
anledning til et nyt stort spørgsmål. Helt enkelt måtte vi
spørge, om bestanden af lange i 1800-tallet var på et hø-
jere niveau end den er i dag? Undersøgelserne heraf blev
foretaget i samarbejde med den amerikanske fiskeristatiker
Andrew B. Cooper, historieprofessor Poul Holm og fiskeri-
biolog, professor Brian R. MacKenzie.
For at kunne estimere historiske fiskebestande behøvede
vi data over de totale fangster og den totale fiskeriindsats i
Skagerrak og den nordøstlige Nordsø gennem en årrække.
Sådanne data var til rådighed for det svenske fiskeri i pe-
rioden 1872-86. Baseret på de svenske fiskeridata og sup-
plerende norske og danske data, var det muligt at estimere
de totale fangster af lange i Skagerrak og den nordøstlige
Nordsø i løbet af 1870’erne og første halvdel af 1880’erne.
Vi kendte de fleste fiskefartøjers fangster, og for resterende
fartøjer kunne vi estimere fangsterne, fordi vi kendte fangst-
værdierne. Vores estimater af fangsterne var konservative,
og de faktiske fangster var muligvis højere. Det betød, at
vores estimat af fiskebestanden ligeledes blev konservativt.
Vores estimater af fangster blev i øvrigt understøttet af hi-
storiske data fra fiskemarkeder i Göteborg og Bohusläns
største by Uddevalla. Disse data viste, hvor mange fisk, der
blev solgt på de to fiskemarkeder i årene omkring 1880.
Næste skridt i beregningen af den historiske fiskebestand
baserede sig på såkaldte fangstrater eller i biologernes ter-
minologi catch-per-unit-effort (CPUE), der direkte oversat
er fangst per standard fiskeri-enhed. Fangstrater er et udtryk
for fiskernes fangst-succes. Des større fangster er for en gi-
ven indsats, des større er fangstraterne. Fiskeribiologerne
opererer ofte med komplicerede enheder for fiskeriindsats
og fangstrater. Eksempelvis kan fangstraten (CPUE) i et
langline fiskeri være defineret som antallet af fisk, som et gi-
vet redskab med X antal krog kan fange på X antal minutter,
når det er udstyret med en bestemt type madding og krog.
Det siger sig selv, at historiske data ikke har samme detal-
jeringsgrad. Ikke desto mindre har fangstrater stor anvende-
lighed i en historisk analyse. I den konkrete analyse define-
rede vi fangstrater som det gennemsnitlige antal fisk, hver
Tegning af henholdsvis lange (Molva molva) og torsk (Gadus mor-
hua). Langen var mål for det svenske langlinefiskeri i 1800-tallet.
(Gengivet fra F.A. Smitt, B. Fries, C.U. Ekström & C. Sundevall,
1892. Skandinaviens Fiskar, Norstedt, Stockholm, 2. udgave).