Page 84 - Sjæklen2007

84
den om fiskepladserne og fordrede specialviden om fiskeri-
metoderne. For det andet, og måske endnu vigtigere i sam-
menhængen, så var det øvrige fiskeri endnu ikke præget af
de store restriktioner, hvilket betød, at andre fiskeriformer -
såsom for eksempel industrifiskeriet - i sammenligning med
hummerfiskeriet tilbød en nogenlunde enkel og håndterlig
måde at drive fiskeri på.
I begyndelsen af 1980’erne ændredes rammeforudsæt-
ningerne i dansk fiskeri ganske betydeligt. Der blev vedtaget
en fælleseuropæisk fiskeripolitik, der gjorde mindstemål,
maskestørrelser og kvoter til endnu mere konkrete og føle-
lige elementer i mange fiskeres dagligdag. Restriktionerne
ramte særlig hårdt i industrifiskeriet, hvilket blandt andet
gjorde, at en del Strandby-fiskere begyndte at rigge om til
hummerfiskeri. Springet over i det nye fiskeri var ikke pro-
blemfrit. Industrikutterne fra Strandby havde en markant
større tonnage end kutterne i Læsø-flåden - og langt større
motorer, hvilket skyldtes behovet for stor slæbekraft i indu-
strifiskeriet. Størrelse og slæbekraft var ikke nødvendigvis
en fordel i hummerfiskeriet, hvilket forholdsvis hurtigt blev
afspejlet i det forhold, at mange af Strandby-fiskerne atter
faldt fra grundet problemer med at få brændstoføkonomien
til at hænge sammen. Den tentative kapitalisering af hum-
merfiskeriet blev således afværget i første omgang - men
presset bestod. De stadig mere snærende restriktioner i an-
dre fiskerier gjorde fortsat hummerfiskeriet til et fristende
alternativ. Samtidig betød udviklingen i selve hummerfiske-
riet, at der blev rettet ind mod øgede investeringer.
En række svenske vestkystfiskere havde i en årrække
eksperimenteret med at bruge dobbelttrawl i hummerfiske-
riet, og de fik efterhånden systemet til at virke. I midten
af 1980’erne blev en af disse dobbelttrawlere solgt til en
nordjysk fisker. Ret hurtigt var der flere danske fiskere, der
fulgte trop, hvilket førte til en mindre investeringsbølge i
hummerfiskeriet. For de fiskere, der gik denne vej, var
konsekvensen, at de fik dobbelt så store udgifter, som de
hidtil havde haft, mens indtægterne kun steg med 30-50
procent. Med andre ord måtte der fiskes hårdt for at holde
en fortjeneste hjemme. Over tid viste den mere intensive
driftsform sig alligevel at kunne udkonkurrere de fiskere,
der fiskede med ét trawl. Sideløbende med denne udvik-
ling førte fremkomsten af specialiserede sonaranlæg til
grundlæggende forandringer i fiskeriet. Introduktionen af
farvesonar i hummerfiskeriet gjorde det således muligt at
fremstille tredimensionelle billeder af havbunden og opdele
disse i forskellige sektioner ved hjælp af farvelægning på
skærmen. Hård og stenet havbund kunne indikeres med én
farve, mens blød bund kunne indikeres med en anden farve.
Dette var af stor betydning, idet hummerne typisk blev fun-
det på blød og mudret bund eller ved klipper og skær. Blev
der fundet særligt gode fangstområder, var det yderligere
muligt at dele de indvundne erfaringer med en makker ved
at udveksle oplysninger om strøm, trækretning, fangst og
bundforhold via computer. 10
De nye teknologier og metoder i hummerfiskeriet be-
tød, at fiskeriet efterhånden blev udbredt til et stadig større
geografisk område. En ny generation af Læsø fiskere - knap
så talrig som de tidligere - markerede sig hurtigt i denne
udvikling. De var fortrolige med den nye teknologi, havde
modet til at investere i større og mere avancerede fartøjer,
og samtidig var de meget vågne over for de muligheder, som
fiskeriet i Skagerrak og Nordsøen bød på. De nye teknolo-
giers fordele havde imidlertid også en pris. Det blev plud-
selig muligt at gå helt tæt på skær og klipper og med andre
ord at fiske steder, hvor man aldrig havde gjort det før. Det
satte ressourcerne under et øget pres. Derudover betød de
nye teknologier, at det forspring, som Læsø-fiskerne havde
haft i kraft af deres lokalkendskab og viden om fangstmeto-
der, efterhånden blev udjævnet.
Om at dele eller tage det hele
Et af de gennemgående træk ved hummerfiskeriet er den
specialviden, der kræves for at deltage i dette. Problemet
med denne viden er ofte, at den kan være nem at kopie-
re. Konkurrerende fiskere kan for eksempel på forskellig
måde kopiere positioner fra hinanden og dermed udnytte de
samme fordele uden at have udgifter på tabt arbejdstid og
ødelagt grej. Ofte har det derfor været forsøgt at beskytte
sin viden eller sikre sig, at den kun blev delt med dem, man
ønskede at dele den med. Problemerne omkring konkurren-