Page 85 - Sjæklen2007

85
følgende årtier voksede fællesskabet og hjælpsomheden i
fiskeriet, hvad enten det drejede sig om at finde fiskepladser
eller dele sine erfaringer ud og yde almindelig assistance i
dagligdagen. Hvis en fisker havde haft et godt træk, kaldte
han omgående alle andre op på radioen og fortalte, hvad han
havde og præcis, hvor han havde været med trækket. På den
måde fik Læsøs fiskere og Læsø-samfundet det maksimale
ud af alle fiskerier, og det var en styrke, som andre fisker-
samfund ikke havde i samme omfang dengang. I denne pe-
riode var der altså ikke tale om nogen direkte beskyttelse af
den eksisterende viden. Desuden havde alle fiskere mulig-
hed for at høre, hvad der blev sendt ud over radiosenderen.
Der var selvsagt mulighed for at bruge radioen til at komme
med vildledende oplysninger, men Læsø-fiskerne satsede i
stedet på en anden form for beskyttelse. Denne beskyttelse
lå i, at ikke ret mange andre fiskere kunne drive et fiskeri af
denne type. For det første forudsatte fiskeriet, at man havde
kutteren liggende i havn på Læsø for at passe det. For det
andet var havbundsforholdene på østsiden af Læsø og langs
den svenske vestkyst præget af henholdsvis meget kuperet
havbund og klipper, og det var et farvand, somLæsø-fiskerne
havde specialiseret sig i at befiske. Det betød, at de udenøs
fiskere, der forsøgte sig, som eksempelvis skagensfiskerne,
ret hurtigt kom til at hænge fast i klipper, sten eller vrag. De
udefra kommende fiskere havde svært ved at tilpasse deres
grejer. De var ofte vant til, at når slæbet var indstillet i en be-
stemt vandstand, så var der god plads til også at holde denne
stand over en længere distance. Ved Læsø var det ganske
anderledes. Blev der eksempelvis slæbt i 90 meter vand, så
stod wirerne undertiden helt skævt, fordi den ene skovl på
den kuperede havbund var 20 meter længere nede end den
anden. Selv om de udefrakommende fiskere havde kort og
andre hjælpemidler til rådighed, gik det alligevel ofte galt
for dem, hvilket kostede dyrt i skader på trawl og skovle.
Læsø-fiskerne var også forskånet fra konkurrence af andre
årsager. I de tidlige år var hummerfangst stort set noget, der
kun interesserede Læsø-fiskerne og nogle ganske få udefra
kommende fiskere. Man havde med andre ord en niche for
sig selv, der yderligere var beskyttet ved det forhold, at der
var store omkostninger forbundet hermed. Succes i hum-
Selv om hummerfiskeriet fra Læsø har været et af de fiskerier, der
har holdt sig nogenlunde fri af EU-restriktionerne på fiskeriom-
rådet, er disse stadig årsag til en generel negativ stemning blandt
fiskerne. Fiskeriet og fiskernes omdømme nedbrydes gradvist,
hvilket betyder at fiskersønner ikke i samme grad som tidligere er
tilbøjelige til at følge i fædrenes fodspor. Nye fiskere er blevet en
mangelvare. Foto: Jan Hammer Larsen, Bangsbo Museum & Arkiv.
ce og omgang med specialviden har dog varieret igennem
perioden, ligesom holdningerne har været skiftende blandt
fiskerne.
I perioden før 1960 var det småt med kollegialiteten mel-
lem fiskerne, når det drejede sig om oplysninger om fiske-
pladser. I det traditionelle fiskeri, der på dette tidspunkt præ-
gede øen, opfattede fiskerne sig selv som konkurrenter. Med
1960’ernes generationsskifte ændredes denne holdning. I de