Page 53 - Sjæklen2007

53
udarbejdede en fælles database over kulturelementer i va-
dehavsområdet. Mette Guldberg indgik i det forberedende
arbejde til projektet og blev efterfølgende ansat som dansk
koordinator på projektet, der afsluttedes i 2001 med en rap-
port. Som opfølgning til projektet igangsattes det ligele-
des trilaterale projekt Lancewadplan, som i 2007 på dansk
grund resulterede i udgivelsen af Kulturarvsatlas Vadehavet,
hvortil også Mette Guldberg bidrog.
I 2004 blev Vadehavet udpeget som et af de syv om-
råder, hvor der skulle udføres et pilotprojekt med henblik
på at forberede udpegningen af nationalparker i Danmark. I
den forbindelse blev der udarbejdet en række rapporter, der
skulle belyse forskellige aspekter af området, og Fiskeri- og
Søfartsmuseet fik til opgave at stå for bidragene på det kul-
turhistoriske område.
I forlængelse af opstillingen af Fiskeri- ogSøfartsmuseets
permanente søfartsudstilling ”Vadehav og verdenshav”,
som åbnede i 1999, udgav Morten Hahn-Pedersen i 2001
bogen Fra viking til borebisse, hvori han trak de lange linjer
i Vadehavsområdets maritime udvikling gennem 50 genera-
tioner.
Kystkultur og kulturmiljø
I 1990’erne var der en stigende interesse for kulturmiljøet,
forstået som den historiske dimension i vore omgivelser. I
en artikel i Sjæk’len 1998 sammenfattede Mette Guldberg
de forskellige tiltag på området i artiklen ”Kystkulturmiljø”,
og i søfartspuljen blev der dannet en arbejdsgruppe, som
særligt skulle fokusere på kystkultur. Arbejdsgruppens ar-
bejde mundede ud i antologien Kystkultur - en artikelsam-
ling fra 2000, som ridsede feltet op, og hvor forskellige
aspekter af kystkulturen blev berørt.
Begrebet kulturmiljø blev lanceret i 1994 som den
tredje dimension i miljøpolitikken, og i 1998 blev der i alle
landets amter nedsat regionale faglige kulturmiljøråd, der
skulle rådgive myndighederne, således også i Ribe Amt,
hvor Mette Guldberg blev formand for rådet. I 2001 blev
Mette Guldberg desuden af Skov- og Naturstyrelsen bedt
om at påtage sig formandsposten i et projekt under Nordisk
Ministerråd med titlen Nordisk Kystkultur som ressource.
Projektgruppen havde deltagere fra Norge, Sverige, Finland,
Island og Danmark, og opgaven var at finde eksempler på
en kystudvikling, hvor kulturmiljøet blev bevaret, ikke som
en omkostning, men som en ressource. Rapporten fra pro-
jektet udkom i 2004 under titlen Historisk kystkultur - en
ressource i nutiden.
Havnene er et af de felter, hvor der sker store omdannel-
ser i disse år, og der foregår mange diskussioner om havne-
nes funktioner, bevaringsværdier og fremtidige anvendelse.
Morten Hahn-Pedersen har på vegne af Kulturarvsstyrelsen
i de senere år været dansk repræsentant i arbejdsgruppen for
kystkultur og maritim kulturarv inden for det baltiske sam-
arbejde Baltic Sea Region Cultural Heritage Forum . Mette
Guldberg har deltaget i følgegruppen til Kulturarvsstyrelsens
temagennemgang ”Industrisamfundets erhvervshavne” hvor
enlangrækkehavneregistreressomlediKulturarvsstyrelsens
satsningsområde Industrisamfundets kulturarv. Desuden har
hun stået for et hæfte om en af de bevaringsværdige bygnin-
ger på Esbjerg Dokhavn, Sømandshjemmet Gammel Havn,
ligesom hun og Morten Hahn-Pedersen har leveret tekst om
Dokhavnen i Esbjerg til en bog om 25 udpegede nationale
industriminder.
Arbejdet med kulturmiljø og kulturarv ligger i grænse-
feltet mellem forskning og forvaltning, og Mette Guldberg
har på baggrund af de forskellige projekter, museet har del-
taget i, analyseret de mere overordnede implikationer af fo-
kuseringen på kulturmiljø og senere kulturarv samt diskute-
ret museernes rolle heri.
Sideløbende med dette mere praktiske arbejde med
kystkultur fik museet i 1998 mulighed for at deltage i et
tværfagligt projekt om de danske landskabers udvikling og
forvaltning. I forbindelse med det fælles forskningscenter
”Foranderlige landskaber” finansieret af Det Strategiske
Miljøforskningsprogram. I alt omfattede projektet omkring
40 danske forskere fra såvel humaniora som naturviden-
skab. Poul Holm deltog med et projekt om de danske kysters
kulturhistorie, mens Søren Byskov på et treårigt stipendium
skrev en ph.d.-afhandling med titlen: Dansk kystkultur un-
der forandring. Her beskriver og analyserer han de foran-
dringer, der i det 20. århundrede er sket i danskernes brug