Page 49 - Sjæklen2007

49

desuden udarbejdet en dybdegående analyse af Fanø-flådens

reorganisering og endelige kollaps i årene mellem 1860 og

1920, mens museumsinspektør Mette Guldberg blandt sine

mange arbejder med Vadehavets kulturhistorie også har fo-

kuseret på Nordby på Fanø i 1700-tallet.

Ud over Fanø har museets arbejde gennem de seneste

20 år med sejlskibssøfartens historie i Vadehavsområdet

været fokuseret på Hjerting, Mandø, Ribe, sejladsen med

jydepotter og evertsejladsen. I tilknytning til emnet har

også ligget arbejder omkring det maritime arbejdsmarked

i Danmark 1880-1900, og i forbindelse med etableringen

af shantygruppen ”Capstan” belyste Morten Hahn-Pedersen

historien omkring den maritime verdens arbejdssange, de

såkaldte ”shanties”. Endelig kan i relation til sejlskibsfarten

i bredere sammenhæng nævnes, at Morten Hahn-Pedersen

i forbindelse med værket

De ferske vandes kulturhistorie

bidrog med et arbejde

om pramfarten på de danske åer og

kanal-systemer.

Ved sejlskibstidens slutning gik mange af Fanøs sø-

folk over i fyrskibsflåden. Sammen med etableringen af

Motorfyrskib nr. I som museumsskib i Esbjerg i 1989 fik

dette Fiskeri- og Søfartsmuseet til at sætte fokus på den dan-

ske fyrskibsflådes historie og udvikling gennem en række

arbejder med Morten Hahn-Pedersen som primus motor.

I forlængelse heraf udførte han endvidere et par mere ge-

nerelle arbejder om det danske fyrvæsens historie samt en

publikation om fyrvæsenets udvikling rundt om Nordsøen.

Desuden har Thyge Jensen arbejdet med navigationshistorie

i relation til gamle søkort.

Gamle søkort og landtoningstegninger var også ud-

gangspunkt for Fiskeri- og Søfartsmuseets arbejde med

Martin Spangsberg, der i 1720 blev hyret til den russiske

flåde og som russisk flådeofficer kortlagde Kurillerne og

den nordlige søvej til Japan for den russiske zar. På samme

tid blev Amrum-sømanden Hark Olufs taget af de algier-

ske sørøvere og måtte udstå mange prøvelser i Nordafrika,

inden sin returnering til hjemstedet. Disse og andre person-

historier har også været del af Fiskeri- og Søfartsmuseets

forsknings- og formidlingsindsats gennem de seneste 20 år.

I forhold til den søfartshistoriske forskning har Fiskeri- og

Søfartsmuseet dog ikke alene holdt sig til sejlskibstiden.

Det er - foruden et par værftshistoriske bidrag -

også ble-

vet til forskellige arbejder omkring rederier, hvis opståen og

virke har ligget i Esbjerg, der med sit udgangspunkt fra den

officielle åbning i 1874 var beregnet som base for damp-

skibsfart og en mere moderne søfart end den, man kendte

fra Fanø. I forhold til Esbjerg-rederier har museet via ar-

bejder af henholdsvis René Taudal Poulsen og Lif Lund

Jacobsen belyst rederierne Danias og Phønix’ virke gennem

det meste af 1900-tallet. Morten Hahn-Pedersen og René

Taudal Poulsen har arbejdet med udviklingen af Nordsøens

passagertrafikken siden 1850, og de var endvidere begge

deltagere i den CMRS-projektgruppe, som gennemførte en

samtidsdokumenterende analyse af den konceptændring i

DFDS’ Englandsfart fra Esbjerg, der i 2002-2003 blev rea-

liseret gennem udskiftningen af ”det flydende hotel”

Dana

Anglia

med ro/pax-fartøjet

Dana Sirena

.

Forberedelserne til markeringen af Esbjerg Havns 125-

års jubilæum i 1993 satte gang i Fiskeri- og Søfartsmuseets

havneforskning. Via eksterne midler lykkedes det at få ansat

etnologerne Torkil Adsersen og Estrid Liljedahl til at gen-

nemføre undersøgelser vedrørende henholdsvis lastopta-

gere og havnearbejdere. Museets egne medarbejdere stod

for analyser af havnens udvikling, mens Lindy Tanvig skrev

om havnens offshoreaktiviteter og daværende havnedirek-

tør V.V. Leisner bidrog med et kapitel om Esbjerg havn og

fremtiden. Resultaterne af det samlede projekt blev formid-

let i henholdsvis en udstilling og en bog, som begge bar

titlen

Esbjerg Havn 1868-1993.

Arbejdet med Esbjerg Havn blev af Morten Hahn-

Pedersen siden fulgt op af en sammenlignende analyse

af udviklingen i danske trafikhavne efter 1960. Arbejdets

primære fokus var de strukturforandringer, som fandt sted

på den danske havnefront i de sidste fire årtier af det 20.

århundrede samt de konsekvenser, denne udvikling havde

for havnenes indbyrdes styrkeforhold. Denne analyse blev

det egentlige startskud til lanceringen af forskningsprojektet

”Strukturer under forandring”, som Morten Hahn-Pedersen

nu kører i regi af Center for Maritime og Regionale Studier.

I denne sammenhæng er man flere gange siden vendt tilbage