Page 47 - Sjæklen2007

47

seerne i Fiskeripuljen under overskriften ”Teknologisk ud-

vikling i dansk fiskeri 1945-2000”. Arbejdet lå i forlængelse

af hans forskning om motoriseringen af den danske fisker-

flåde, og den opbyggede på ny og original vis en vidensbase

om, hvordan og under hvilke omstændigheder fiskerierhver-

vet tilegnede sig en lang række helt afgørende teknologiske

nyskabelser i 2. halvdel af det 20. århundrede. Søndergaard

påviste, at de afgørende brud var sket inden for tre typer

af teknologi, nemlig ved ibrugtagning af elektroniske hjæl-

pemidler (ekkolod, radar mv.), hydrauliske hjælpemaskiner

(spil, tromler mv.) samt syntetiske fibre (nylon, dyneema

mv.). Studiet afslørede en snæver sammenhæng mellem sta-

tens engagement i fiskeriets udvikling og fiskernes valg af

teknologi og fangststrategi, og i en række opfølgende stu-

dier påviste Søndergaard blandt andet betydningen af dette

inden for radioteknologi, linefiskeri samt mere generelle

politikområder med indvirkning på fiskeriet. Tilsvarende

viste Søren Byskovs undersøgelse af Hvide Sandefiskeriet

i perioden 1982-2007, hvordan på den ene side gennem-

førelsen af EUs fælles fiskeripolitik, og på den anden side

ændringer i samfundets generelle tilgang til forvaltning af

miljø og naturressourcer var blandt de faktorer, som havde

afgørende indflydelse såvel på de store havgående fartøjers

som på de små fjordfiskeres mulighed for at drive et renta-

belt fiskeri inden for fiskerilovgivningens rammer.

Medens Fiskeri- og Søfartsmuseet først og fremmest

har beskæftiget sig med dansk fiskeri, har dette ikke været

tilfældet for de senere års nærmeste samarbejdspartner på

forskningsområdet, Syddansk Universitet. Poul Holm til-

trådte i 2000 et professorat i maritim og regional historie,

idet han bibeholdt rollen som leder af det fælles forsknings-

center mellem universitet og museum, og i årene frem til

2006 ledede han i denne egenskab også universitetets en-

gagement i projektet

History of Marine Animal Populations

(HMAP). En række publikationer blev resultatet af arbejdet

i HMAP, og navnlig Poul Holms og Maibritt Bagers fort-

satte arbejde med ”de lange linjer” i dansk fiskeris landinger

gennem århundreder har haft relevans for museets forskning

sammen med to ph.d.-projekter om henholdsvis det holland-

ske Nordsø-fiskeri efter sild i 1600-1700 tallet og det sven-

ske fiskeri i Skagerrak efter lange i 1800-tallets slutning.

Endelig har specialeprojekter på universitetet vedrørende

ICES’ arbejde med torskebestandene i Nordsøen samt om

Limfjordsfiskeriet i årene omkring 1825 bidraget til muse-

ets vidensopbygning på fiskeriområdet. Sluttelig skal næv-

nes museets aktive deltagelse i et fællesnordisk forsknings-

projekt om rejefiskeriet og det globale marked for rejer. Her

var det Morten Karnøe Søndergaard, som deltog i arbejdet i

et projekt, som også omfattede norske, svenske og islandske

forskere.

Søfart og havne

I de første 20 år efter Fiskeri- og Søfartsmuseets åbning

i 1968 lå hovedparten af museets kulturhistoriske forsk-

ningsarbejde på fiskeriet. Museets første leder, Alan Hjorth

Rasmussen, nåede ved siden af sine talrige fiskerihistori-

ske værker dog også at arbejde med nogle få søfartshistori-

ske emner. I begyndelsen af 1970’erne publicerede Hjorth

Rasmussen således fire arbejder omhenholdsvis Ribes skibs-

fart efter 1850, evertsejlads i den danske Vadehav, skudefart

og Limfjordshandel samt Sømandshjemmet Ny Havn 1927-

77. Endvidere udgav museets daværende arkivar, Andreas

Møller, i 1984 en lille bog om en sejlskibssømands ople-

velser i perioden før og under 1. Verdenskrig, og desuden

blev der udført undersøgelsesarbejde i relation til de knap et

halvt dusin egenproducerede søfartsudstillinger, som i løbet

af de første 20 år blev vist på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Endelig publicerede museets forlag en række søfartshisto-

riske bøger af forfattere uden for huset. Skønt indsatsen her

primært var redaktionel, var forlagsvirksomheden dog med

til at placere Fiskeri- og Søfartsmuseet i forhold til den sø-

fartshistoriske forskning.

I 1985 blev Søfartspuljen dannet som et samarbejdsfo-

rum for de danske søfartsmuseer. Puljens første sekretær var

Horst Meesenburg, som i 1987 afløstes af Morten Hahn-

Pedersen, som dengang var ansat på Svendborg Museum,

inden han i 1988 kom til Fiskeri- og Søfartsmuseet. Siden

har sekretariatet for søfartspuljen ligget her. I Søfartspuljens

regi indledte Fiskeri- og Søfartsmuseet sammen med mu-

seerne i Svendborg og Aabenraa i 1986 det såkaldte