Page 44 - Sjæklen2007

44

ceringen af bogen

Kystfolk

, og her tog han for alvor fat på

analysen af fiskeriets udvikling set i et tidsperspektiv over

flere århundreder. Med afsæt i en redegørelse for de sen-

middelalderlige fiskemarkeder ved Kattegat og Skagerrak

behandledes 1600- og 1700-tallets nedgang i fiskeriet samt

1800-tallets ekspansion og teknologiske nyskabelser inden

for fiskeriet. Projektet ledte således hen til en foreløbig ana-

lyse af baggrunden for det danske havfiskeris gennembrud

omkring 1900-tallets begyndelse, hvilket også var temaet

for den nyopstilling af museets permanente fiskeriudstilling,

som åbnede i 1989. Arbejdet med ”de lange linier” i fiske-

riets historie prægede museets forskningsmæssige indsats i

1990’erne under den nye ramme, som Center for Maritim

og Regional Historie kom til at udgøre, og Poul Holm og

Maibritt Bager udformede gennem forskning i hidtil uud-

nyttede kildegrupper dataserier for fangst og fiskeri, navnlig

for perioden 1500-1800. De første resultater præsenteredes i

1995 i forbindelse med museets aktive deltagelse i oprettel-

sen af det internationale fiskeriforskingssamarbejde

North

Atlantic Fisheries History Association

, og i slutningen af

1990’erne publiceredes mere fyldestgørende redegørelser

for det danske fiskeris udvikling i henholdsvis 1350-1650

og 1770-1914 samt et øjebliksbillede af fiskeriets omfang i

1771, udarbejdet på baggrund af indberetninger til finansråd

G.C. Oeder. Disse arbejder kastede et fornyet lys over, hvor-

dan fiskeriets økonomiske betydning i Danmark ændrede

sig fra at have været særdeles stort i senmiddelalderen til

kun at spille en marginal rolle fra ca. 1630 til et godt stykke

ind i 1800-tallet, indtil reformivrige kræfter begyndte at

arbejde for at løfte fiskerierhvervet til fornyet økonomisk

vækst, og denne så for alvor tog fart med nye fangstmetoder

og motorisering af fiskerflåden i 1890’erne og det første årti

af 1900-tallet.

Arbejdet med fiskeriet i senmiddelalderen og renæssan-

cen fandt også sted i et lokalt sydvestjysk museumssamar-

bejde omkring fiskerlejet Sønderside, som var ramme om et

livligt fiskeri og en betydelig handel ved Ho Bugt i 1400-

og 1500-tallet. Arkæologer fra Varde Museum stod for en

række udgravninger forskellige steder langs den gamle

kystlinie, og Fiskeri- og Søfartsmuseet tog sig af de arkival-

ske undersøgelser, da et flerårigt undersøgelsesprojekt fandt

sted 1995-1997. En lang række fund og en gennemgang af

skriftligt kildemateriale bidrog dermed til en langt bedre

forståelse af fiskerlejets store betydning i samtiden.

Samarbejdet med de øvrige kulturhistoriske museer i

Danmark, der arbejdede med fiskerihistorie, blev i 1983 for-

maliseret i form af et netværk, som blev døbt Fiskeripuljen.

Opgaven for puljesamarbejdet var blandt andet at koordi-

nere den forsknings- og undersøgelsesvirksomhed, som

foregik vedrørende fiskeriet rundt omkring på de danske

museer, og siden 1988 har sekretariatet for Fiskeripuljen

ligget hos Fiskeri- og Søfartsmuseet. I perioden 1988-1991

udførte museerne i Fiskeripuljen en række undersøgelses-

projekter koncentreret om de enkelte farvandsområder - fra

den østlige Østersø over de indre farvande til Nordsøen -

og resultaterne publiceredes i 1994 i bogen

Fiskere og far-

vande

med undertitlen ”Tværsnit af moderne dansk fiskeri”.

Her kunne man for første gang i en menneskealder se dansk

fiskeri beskrevet i et samlet værk, som forsøgte at indfange

såvel den historiske baggrund som de aktuelle perspektiver

for fiskerierhvervet i de væsentligste danske fiskefarvande

og fiskerihavne. Værket redigeredes af Poul Holm, som selv

var ansvarlig for bogens afsnit om fiskeriet i den sydlige del

af Nordsøen.

I de følgende år fortsatte samarbejdet i Fiskeripuljen i for-

skellige sammenhænge. Blandt andet udførtes i 1999-2001

en række mikrostudier under temaet ”Dansk fiskeri gennem

flere generationer”, og for Fiskeri- og Søfartsmuseets bi-

drag stod etnolog Ulla Schaltz, som gennemførte et studie

af fiskerlejet Revsøre på Østfyn, hvorfra museet tilbage i

1960’erne havde hjemtaget et stort antal genstande til fiske-

risamlingen. Endelig iværksatte Fiskeripuljen i 2005 igen et

samarbejdsprojekt vedrørende det moderne fiskeri. Denne

gang var museumsinspektør Søren Byskov tovholder for

projektet, som skulle kortlægge de store forandringer, der

havde fundet sted i erhvervsfiskeriet fra en række større

danske fiskerihavne siden 1990. Søren Byskovs eget bidrag

til undersøgelserne bestod i undersøgelser af Hvide Sande-

fiskeriet samt af Esbjerg-fiskeriet, og for begge disse havnes

vedkommende kunne dokumenteres meget store forandrin-