44
ceringen af bogen
Kystfolk
, og her tog han for alvor fat på
analysen af fiskeriets udvikling set i et tidsperspektiv over
flere århundreder. Med afsæt i en redegørelse for de sen-
middelalderlige fiskemarkeder ved Kattegat og Skagerrak
behandledes 1600- og 1700-tallets nedgang i fiskeriet samt
1800-tallets ekspansion og teknologiske nyskabelser inden
for fiskeriet. Projektet ledte således hen til en foreløbig ana-
lyse af baggrunden for det danske havfiskeris gennembrud
omkring 1900-tallets begyndelse, hvilket også var temaet
for den nyopstilling af museets permanente fiskeriudstilling,
som åbnede i 1989. Arbejdet med ”de lange linier” i fiske-
riets historie prægede museets forskningsmæssige indsats i
1990’erne under den nye ramme, som Center for Maritim
og Regional Historie kom til at udgøre, og Poul Holm og
Maibritt Bager udformede gennem forskning i hidtil uud-
nyttede kildegrupper dataserier for fangst og fiskeri, navnlig
for perioden 1500-1800. De første resultater præsenteredes i
1995 i forbindelse med museets aktive deltagelse i oprettel-
sen af det internationale fiskeriforskingssamarbejde
North
Atlantic Fisheries History Association
, og i slutningen af
1990’erne publiceredes mere fyldestgørende redegørelser
for det danske fiskeris udvikling i henholdsvis 1350-1650
og 1770-1914 samt et øjebliksbillede af fiskeriets omfang i
1771, udarbejdet på baggrund af indberetninger til finansråd
G.C. Oeder. Disse arbejder kastede et fornyet lys over, hvor-
dan fiskeriets økonomiske betydning i Danmark ændrede
sig fra at have været særdeles stort i senmiddelalderen til
kun at spille en marginal rolle fra ca. 1630 til et godt stykke
ind i 1800-tallet, indtil reformivrige kræfter begyndte at
arbejde for at løfte fiskerierhvervet til fornyet økonomisk
vækst, og denne så for alvor tog fart med nye fangstmetoder
og motorisering af fiskerflåden i 1890’erne og det første årti
af 1900-tallet.
Arbejdet med fiskeriet i senmiddelalderen og renæssan-
cen fandt også sted i et lokalt sydvestjysk museumssamar-
bejde omkring fiskerlejet Sønderside, som var ramme om et
livligt fiskeri og en betydelig handel ved Ho Bugt i 1400-
og 1500-tallet. Arkæologer fra Varde Museum stod for en
række udgravninger forskellige steder langs den gamle
kystlinie, og Fiskeri- og Søfartsmuseet tog sig af de arkival-
ske undersøgelser, da et flerårigt undersøgelsesprojekt fandt
sted 1995-1997. En lang række fund og en gennemgang af
skriftligt kildemateriale bidrog dermed til en langt bedre
forståelse af fiskerlejets store betydning i samtiden.
Samarbejdet med de øvrige kulturhistoriske museer i
Danmark, der arbejdede med fiskerihistorie, blev i 1983 for-
maliseret i form af et netværk, som blev døbt Fiskeripuljen.
Opgaven for puljesamarbejdet var blandt andet at koordi-
nere den forsknings- og undersøgelsesvirksomhed, som
foregik vedrørende fiskeriet rundt omkring på de danske
museer, og siden 1988 har sekretariatet for Fiskeripuljen
ligget hos Fiskeri- og Søfartsmuseet. I perioden 1988-1991
udførte museerne i Fiskeripuljen en række undersøgelses-
projekter koncentreret om de enkelte farvandsområder - fra
den østlige Østersø over de indre farvande til Nordsøen -
og resultaterne publiceredes i 1994 i bogen
Fiskere og far-
vande
med undertitlen ”Tværsnit af moderne dansk fiskeri”.
Her kunne man for første gang i en menneskealder se dansk
fiskeri beskrevet i et samlet værk, som forsøgte at indfange
såvel den historiske baggrund som de aktuelle perspektiver
for fiskerierhvervet i de væsentligste danske fiskefarvande
og fiskerihavne. Værket redigeredes af Poul Holm, som selv
var ansvarlig for bogens afsnit om fiskeriet i den sydlige del
af Nordsøen.
I de følgende år fortsatte samarbejdet i Fiskeripuljen i for-
skellige sammenhænge. Blandt andet udførtes i 1999-2001
en række mikrostudier under temaet ”Dansk fiskeri gennem
flere generationer”, og for Fiskeri- og Søfartsmuseets bi-
drag stod etnolog Ulla Schaltz, som gennemførte et studie
af fiskerlejet Revsøre på Østfyn, hvorfra museet tilbage i
1960’erne havde hjemtaget et stort antal genstande til fiske-
risamlingen. Endelig iværksatte Fiskeripuljen i 2005 igen et
samarbejdsprojekt vedrørende det moderne fiskeri. Denne
gang var museumsinspektør Søren Byskov tovholder for
projektet, som skulle kortlægge de store forandringer, der
havde fundet sted i erhvervsfiskeriet fra en række større
danske fiskerihavne siden 1990. Søren Byskovs eget bidrag
til undersøgelserne bestod i undersøgelser af Hvide Sande-
fiskeriet samt af Esbjerg-fiskeriet, og for begge disse havnes
vedkommende kunne dokumenteres meget store forandrin-
1...,34,35,36,37,38,39,40,41,42,43 45,46,47,48,49,50,51,52,53,54,...240