Page 37 - Sjæklen2007

37

at deltage i et udvalgsarbejde om en særlig fiskeskipperud-

dannelse til afløsning af kystskippereksamen. Museet fik

ansvaret for tilrettelæggelse af uddannelsen inden for fa-

gene fiskeribiologi, oceanografi og meteorologi og Svend

Tougaard gennemførte forsøgsuddannelserne i disse fag på

Fiskeri- og Søfartsmuseet. I forlængelse heraf blev nogle

år senere etableret en mellemlang videregående uddannelse

til fiskeriteknolog, hvor Svend Tougaard stod for det fiske-

rifaglige indhold og senere en ny uddannelse af Søværnets

officerer, der skulle forestå fiskeriinspektion ved Færøerne

og Grønland.

Den naturhistoriske afdeling ved Svend Tougaard indgik

også i et forskningsprojekt på fiskeriøkonomisk institut på

det nye Sydjysk Universitetscenter (SUC) om uddannelse i

fiskerierhvervet i Norden, et projekt, der dog ikke blev fuld-

ført på grund af manglende finansiering af afrapporteringen.

I 1978 blev temaet igen taget op i en stor særudstilling ”Fisk -

fisker”.

Sæler

Med sælariets åbning i 1976 kom et nyt forskningsobjekt

ind i den naturhistoriske afdelings ansvarsområde. De for-

ladte sælunger blev den store udfordring de første år, hvor

museet opdrættede hylere. Overlevelsesprocenten var ikke

imponerende stor, men der indledtes et undersøgelsespro-

gram, som resulterede i et samarbejde med Odense Univer-

sitet og Centralsygehuset i Esbjerg. Resultaterne heraf blev

en meget høj overlevelsesprocent, og et tæt samarbejde med

tilsvarende institutioner i Holland og Tyskland.

Der var også problemer med transport af de fundne hy-

lere fra fundstedet til sælariet. I begyndelsen var der flere

uforklarlige dødsfald under transporten. Der blev opstillet

flere hypoteser om mulige årsager, og én af dem skulle -

gennem eksperimenter med hylerne i sælariet - vise sig

at være den rigtige. Ved kontinuerlige målinger af hyler-

nes kropstemperatur viste det sig, at en hyler, der ikke har

mulighed for at komme i vand, ikke kan styre legemstem-

peraturen. En hyler, der ligger i solen får meget hurtigt en

kropstemperatur på 40 grader, men blot ved at gøre bagluf-

ferne våde faldt temperaturen i løbet af ganske få minutter

til de normale 37 grader. Ved at vikle våde håndklæder om

baglufferne under transporten undgik man disse dødsfald af

hedeslag. En overhældning af hele dyret med vand kunne

modsat sænke kropstemperaturen, så dyret blev underafkø-

let. Vand på baglufferne giver derimod mulighed for, at det

automatiske modstrømsprincip i baglufferne kan åbne og

lukke for blodgennemstrømningen og således styre krops-

temperaturen.

Arbejdet med hylerne resulterede i en række spørgsmål

om årsagen til hylernes forekomst, og det første projekt

var undersøgelser af, hvordan mor og unge etablerede og

holdt kontakt med hinanden. Da sælerne i sælariet allerede

fra det første år havde fødsler, var der gode muligheder for

at observere moder-unge relationerne. Der blev gennemført

døgnobservationer i sælariet fra umiddelbart efter fødslen

og de følgende døgn, og museets personale fik lejlighed til

at malke den diegivende hun og analysere mælken. I dette

projekt kunne tilknyttes museets første specialestuderende

fra Københavns Universitet.

Der var stadig en række ubesvarede spørgsmål om år-

sagen til, at hylere overhovedet forekom, og svarene kunne

ikke findes i sælariet. Der gennemførtes derfor to somre un-

dersøgelser på en sælbanke i Vadehavet, Paj Sand mellem

Rømø og fastlandet nord for dæmningen. Til projektet blev

knyttet to specialestuderende fra henholdsvis Lund Univer-

sitet og Århus Universitet. En del af undersøgelserne var

moder-unge kontakt, og i alt 15 unger blev fulgt fra fødsel

til diegivningens slut.

Ved undersøgelserne af de unger, der var født i Sælariet,

og feltundersøgelserne på Paj Sand blev det også klart, at

forstyrrelser af sælerne på bankerne var af afgørende betyd-

ning for ungernes overlevelse den første vinter. Ved sam-

menligning af vægtforøgelsen af ungerne fra sælariet og

iagttagelserne af diegivningen i Vadehavet, hvor ungerne

kun kan die ved lavvande, kunne det konstateres, at gan-

ske få forstyrrelser af moder og unge i dieperioden kunne

få fatale følger for ungens vægt, når dieperioden efter fire

uger var slut. Havde ungen ikke tilstrækkeligt tykt spæklag,

kunne den dårligere klare det kolde vand om efteråret og

blev lettere offer for infektioner og parasitter. Et væsentligt