54
af de åbne kystområder. Tidligere levede befolkningen ved
kysten mest af fiskeri, jordbrug og skibsfart, og en aktivitet
som jagt var først og fremmest en del af husholdsøkono-
mien. Med velstandsstigningen i 1960’erne fik befolknin-
gen i byerne øget ferie og fritid, og med den økonomiske
vækst begyndte turisme og friluftsliv at fortrænge de tra-
ditionelle aktiviteter ved kysten. Efterhånden blev mange
kystområder præget af sommerhusbebyggelser, de mindre
havne blev indtaget af fritidssejlere, og en aktivitet som jagt
ved kysterne var ikke længere forbeholdt små lokale lods-
ejere. Søren Byskov lægger vægt på at undersøge, hvordan
udviklingen har ført til en markant forandring af kysternes
samfundsmæssige rolle i løbet af det 20. århundrede. I før-
ste halvdel af århundredet værdsatte man kystens fysiske
ressourcer i form af landbrugsproduktion, fisk og havet som
transportvej, men mod slutningen af århundredet blev det i
stigende grad hensynet til oplevelsesmuligheder og symbol-
ske kvaliteter, der kom til at dominere danskernes holdning
til kysterne. Ændringen af kysternes værdi betegnes af for-
fatteren som en ”rekreationalisering” med henvisning til, at
de egenskaber ved naturen og landskaberne, som vi normalt
forbinder med det rekreative, har at gøre med immaterielle
og symbolske værdier. Afhandlingen udkom i 2007.
Afrunding
De statsanerkendtemuseer i Danmark har ifølgemuseumslo-
ven en forpligtelse til at forske, og Fiskeri- og Søfartsmuseet
har i hele sin 40-årige levetid prioriteret forskningen højt.
Museets forlag har udgivet omkring 170 bøger, og dertil
kommer de mange titler, museets medarbejdere har publi-
ceret i andre sammenhænge.
Som udgangspunkt har de fastansatte inspektører en fjer-
dedel af deres arbejdstid til rådighed til forskning, men den
forskning, der er produceret på museet, rækker langt ud over
det. Det skyldes, at museet arbejder målrettet på at skaffe
midler udefra til at styrke forskningen. Kulturarvsstyrelsen
har en årlig rådighedssum til museernes forskning, som
Fiskeri- og Søfartsmuseet ofte har opnået tilskud fra.
Esbjerg Dokhavn med slæbebåden FENJA ved kaj. I baggrunden ses den gamle nu fredede toldbygning fra 1897.
1...,44,45,46,47,48,49,50,51,52,53 55,56,57,58,59,60,61,62,63,64,...240