54
        
        
          af de åbne kystområder. Tidligere levede befolkningen ved
        
        
          kysten mest af fiskeri, jordbrug og skibsfart, og en aktivitet
        
        
          som jagt var først og fremmest en del af husholdsøkono-
        
        
          mien. Med velstandsstigningen i 1960’erne fik befolknin-
        
        
          gen i byerne øget ferie og fritid, og med den økonomiske
        
        
          vækst begyndte turisme og friluftsliv at fortrænge de tra-
        
        
          ditionelle aktiviteter ved kysten. Efterhånden blev mange
        
        
          kystområder præget af sommerhusbebyggelser, de mindre
        
        
          havne blev indtaget af fritidssejlere, og en aktivitet som jagt
        
        
          ved kysterne var ikke længere forbeholdt små lokale lods-
        
        
          ejere. Søren Byskov lægger vægt på at undersøge, hvordan
        
        
          udviklingen har ført til en markant forandring af kysternes
        
        
          samfundsmæssige rolle i løbet af det 20. århundrede. I før-
        
        
          ste halvdel af århundredet værdsatte man kystens fysiske
        
        
          ressourcer i form af landbrugsproduktion, fisk og havet som
        
        
          transportvej, men mod slutningen af århundredet blev det i
        
        
          stigende grad hensynet til oplevelsesmuligheder og symbol-
        
        
          ske kvaliteter, der kom til at dominere danskernes holdning
        
        
          til kysterne. Ændringen af kysternes værdi betegnes af for-
        
        
          fatteren som en ”rekreationalisering” med henvisning til, at
        
        
          de egenskaber ved naturen og landskaberne, som vi normalt
        
        
          forbinder med det rekreative, har at gøre med immaterielle
        
        
          og symbolske værdier. Afhandlingen udkom i 2007.
        
        
          
            Afrunding
          
        
        
          De statsanerkendtemuseer i Danmark har ifølgemuseumslo-
        
        
          ven en forpligtelse til at forske, og Fiskeri- og Søfartsmuseet
        
        
          har i hele sin 40-årige levetid prioriteret forskningen højt.
        
        
          Museets forlag har udgivet omkring 170 bøger, og dertil
        
        
          kommer de mange titler, museets medarbejdere har publi-
        
        
          ceret i andre sammenhænge.
        
        
          Som udgangspunkt har de fastansatte inspektører en fjer-
        
        
          dedel af deres arbejdstid til rådighed til forskning, men den
        
        
          forskning, der er produceret på museet, rækker langt ud over
        
        
          det. Det skyldes, at museet arbejder målrettet på at skaffe
        
        
          midler udefra til at styrke forskningen. Kulturarvsstyrelsen
        
        
          har en årlig rådighedssum til museernes forskning, som
        
        
          Fiskeri- og Søfartsmuseet ofte har opnået tilskud fra.
        
        
          
            Esbjerg Dokhavn med slæbebåden FENJA ved kaj. I baggrunden ses den gamle nu fredede toldbygning fra 1897.