Page 130 - Sjæklen2006

130
Imidlertid fandtes der allerede tidligere enkelte postkort -
baseret på tegninger - med lignende motiver, f.eks. postkort
med en sæl på stranden på Sild.
Gennem retouchering og montage blev fotografierne
behandlet, så de svarede til tidens smag og fremstillede
badestedet sådan, som man ønskede. Fordi det i fotografiets
barndom stadigt var svært at tage billeder af bevægelige
motiver, kunneman f.eks. ikke fotograferemåger i flugt. Men
da måger hører til Nordsøstranden, måtte man ty til andre
metoder. Derfor blev måger ganske enkelt efterfølgende
indtegnet på de tidlige landskabs- og strandlivsbilleder -
ofte klodset og alt for stort. På Føhr findes et eksempel,
hvor Waldemar Lind efterfølgende har monteret hesten for
badevognen. Øjensynligt har han skåret den ud af et andet
foto. Desværre har han derved beskåret hestehalen ganske
dårligt, så montagen bliver påfaldende.
De danske badesteder langs Nordsøkysten kunne som
nævnt ikke medtages i den kvantitative undersøgelse, fordi
kildematerialet er forskelligt. Vilkårene var dog de samme,
og også de danske søbade var nødt til at markedsføre sig på
en individuel måde for at tiltrække gæster. På den danske
Nordsø-ø Fanø var kvinder i egnsdragt en fast bestanddel af
postkortikonografien i modsætning til de tyske Nordsøbade.
Om det nu var klitter, strand eller stråtækte huse, der blev
afbilledet, så skulle der gerne være en eller flere Fanø-koner
at se. Ofte blev de ganske enkelt eftermonteret til dette
formål. Således finder man på postkort med helt forskellige
motiver tilbagevendende den samme kone i den samme
positur og med den samme hvide spand i hånden. Hun
er åbenbart skåret ud af et foto og blevet indsat i mange
andre.
Afslutning
De nordfrisiske øers succes som badesteder hænger ikke
mindst sammen med, at de blev et ”brand”, fordi de skabte
et bestemt billede af sig. Postkortene var et medium i denne
proces. Fænomenet postkort er dog komplekst. Det afspejler
en kompleks reception af såvel motiv som selve badestedet.
I kortene ligger der et tilbud om at se det afbillede sted på
en bestemt måde, som på samme tid bliver accepteret af
køberen gennem købet, og som bliver videreformidlet til
modtageren. Helgolands store betydning udtrykt gennem
postkortene svarer ikke til antallet af badegæster, men beror
på den nationale symbolkraft knyttet til øen, der først kom
under Tyskland i 1890, dens landskabelige egenart og den
deraf følgende særligt høje salgsværdi som udflugtsmål
og postkortmotiv. Antallet af badegæster på Helgoland
var altid tydeligt lavere end på Sild. Det lykkedes dog
alligevel Helgoland ikke mindst ved hjælp af postkortene
at skabe en opmærksomhed, der langt oversteg stedets
betydning som søbad. Men også på de andre øer forsøgte
man at markedsføre de lokale bade ved hjælp af postkort.
Derfor blev der på Sild og Føhr frem for alt trykt motiver
fra turistlivet. Det lykkedes altså øerne at markedsføre
sig med sine turistrettede tilbud, hvorimod det på Amrum
som på Helgoland var øen som sådan, der var centrum for
interessen, og det turistmæssige tilbud spillede en mindre
rolle. Gennem billederne, der blev sendt over hele verden,
skabte de enkelte badesteder en ”myte” om sig selv.
Halligerne tjente som udflugtsmål for badegæsterne fra
Føhr og Amrum og blev en del af deres ”brand”. Rømø var
op til 1920 en del af Tyskland. I Danmark var vilkårene og
den turistiske satsning lidt anderledes. På den danske ø Fanø
Et lokalt særsyn på den danske ø Fanø var kvinder i den lokale
dragt. Disse kvindefotos blev brugt uafhængigt af baggrunden og
monteret i forskellige motiver efter behov.