Page 125 - Sjæklen2006

Tyskland spillede national symbolik ikke længere en rolle,
men virkede tværtimod nærmest afskrækkende.
Amrum, Føhr og Sild udviklede sig i det store og hele
parallelt. På Sild og Føhr findes der tidlige, om end meget
sjældne, kort allerede i 1890. Derefter blev der regelmæssigt
anvendt postkort fra midten af 1890’erne. Amrum, som
først blev søbad i 1890, er repræsenteret i samlingen fra
1897. Det svarer alt i alt til mit eget indtryk, idet de ældste
Amrum-postkort, som jeg indtil videre er bekendt med fra
samlinger, stammer fra året 1893. Halligerne begynder først
i år 1900, men de var heller ikke søbade - blot udflugtsmål.
Postkortmotiverne
Motiverne på de postkort, som er indgået i vores udsnit, er
resultatet af en tredobbelt udvælgelsesproces. Først udvalgte
fotograferne, postkortforlagene og forhandlerne motiver,
som de fotograferede og lod trykke som postkort. Undervejs
kunne fotograferne være påvirket af egne æstetiske hensyn
og traditioner, men også tage hensyn til kundeønsker. Det
andet trin af udvælgelsen ligger hos kunderne. Turister
og lokale beboere købte bestemte motiver og traf dermed
et valg, der virkede tilbage på såvel de handlendes udbud
som fotografers og forlæggeres produktion. Kunderne ville
ikke ubetinget købe et billede af virkeligheden, men måske
hellere et idealbillede, som de kunne overføre sig selv og
deres forventninger på og bevare i erindringen - altså ikke
et billede af den regnvåde ferie og køerne, men af solskin
og god service. Endelig traf modtagerne, deres familie og
efterkommere, turister som samtidige samlere såvel som
senere samlere et yderligere valg, idet de anså bestemte
postkort for at være bevaringsværdige og gemte dem. I
denne proces kan visse kort og motiver være gået tabt, andre
kan være overrepræsenteret gennem processen, fordi de i
særlig høj grad ramte de samtidiges eller deres efterfølgeres
smag. Resultatet giver os altså først og fremmest et indtryk
af en herskende smag.9
Lad os nu se nærmere på de motiver, som har gjort
sig gældende gennem denne proces (tab. 3). På 27,3
% af kortene i vores udsnit findes der motiver fra den
turistmæssige infrastruktur. Herunder henhører: hoteller,
restauranter, transportmidler som jernbane og skib, men også
strandpromenader, landgangsbroer osv. I motivets midte
fremstår hotellet, promenaden osv.; eventuelle badegæster
ses højst tilfældigt optrædende og tjener som staffage. 17,3
% af kortene har rene landskabsmotiver som klitter, havet
eller Helgolands klipper. 17,0 % kort viser luftfotografier,
landkort eller prospekter. 13,0 % er flermotivkort, på
hvilke der kan ses et antal forskellige motiver. Lokale
125
Tab. 3: Postkortmotiver i procent
Amrum Föhr Halligerne Sild Helgoland i alt
Mo tiv (n=185) (n=273) (n=96) (n=699) (n=774) (n=2076
Infrastruktur 23,8 33,0 3,1 31,5 25,3 27,3
Landskabe r 9,2 2,6 49,0 14,6 23,6 17,3
Luftfoto, landkort, prospekter 22,2 15,0 6,3 11,2 23,9 17,0
Flermotivkort 16,8 10,3 3,1 13,3 13,7 13,0
Seværdigheder 16,8 14,3 35,4 12,9 3,9 11,8
Badegæster 9,7 21,2 1,0 15,2 2,8 9,9
Lokale beboere 0,5 2,9 2,1 0,9 2,2 1,6
Andet 1,1 0,7 0,0 0,6 4,5 2,1
Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0