Postkortenes antal
I året 1880 havde Westerland på Sild 2.017 gæster. Dermed
var Westerland allerede dengang klart det mest populære
slesvig-holstenske Nordsøbad (fig. 1). I de følgende årtier
voksede Westerlands betydning yderligere. I år 1900 havde
det 12.791 gæster og i 1912 så mange som 27.181. De andre
søbade på de slesvig-holstenske Nordsøøer forblev langt
derunder. Wyk på Føhr havde 1.208 gæster i 1880 og 2.126 i
1890. Derefter stagnerede antallet, ogWyk blev midlertidigt
overhalet af Amrum. I 1912 havde Amrum 6.267 gæster,
imidlertid lå Wyk på Føhr igen tydeligt foran med 9.545. På
Helgoland har vi de første tal fra året 1900. Dengang havde
klippeøen 3.682 gæster. I 1912 havde Helgoland 4.731
gæster
7
. Målt på antal gæster var og blev Sild den klare
nummer 1. På Helgoland var der imidlertid ved siden af de
faste kurgæster med længerevarende ophold også et stort
antal dagsbesøgende, som kom på tale som postkortkøbere,
der på denne vis var med til at udbrede kendskabet til øen.
Man kunne forvente, at antallet af gæster også
afspejledes i antallet af anvendte postkort. Der skulle i så
fald findes ca. fire til seks gange så mange postkort på Sild
122
Årti
Amrum Föhr Halligen Sylt Helgoland
1880-89
0
0
0
0
16
1890-99
4
8
0
15
54
1900-09 19
29
11
77 170
1910-19 11
24
8
64 138
1920-29 12
31
15
67 124
1930-39 37
34
15 114 112
1940-49
1
6
2
34
9
1950-59 25
47
17 105
20
1960-69 46
52
9 119
84
1970-79 18
30
12
53
25
1980-89
9
10
7
31
12
1990-99
3
2
0
20
10
To ta l
185 273
96 699 774
Tab. 1: Postkort fra den enkelte ø pr. årti
som på Helgoland. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der
findes nemlig flere postkort fra Helgoland end fra Sild (fig.
2). Ca. en tredjedel af kortene stammer fra Helgoland (774
hhv. 37,3 %) og fra Sild (699 hhv. 33,7 %), mens Føhr,
Amrum, Halligerne, Nordstrand og Pellworm deler den
sidste tredjedel. Deraf har Føhr med 273 (13,2 %) en noget
højere andel end Amrum, hvorfra der kun stammer 185 (8,9
%). Fra Halligerne stammer andre 96 (4,6 %), fra Pellworm
kun 28 (1,3 %) og fra Nordstrand 21 (1,0 %).
Hvad afslører disse tal om øernes betydning som
badesteder? At væsentlig flere kort stammer fra Sild end fra
Amrum, ville man vel også forvente i betragtning af Silds
betydning som badested. Uventet er det dog, at endnu flere
kort stammer fra Helgoland. Åbenbart var Helgolands evne
til at markedsføre sig som badested og udflugtsmål gennem
postkort væsentlig større, end gæsternes antal ville lade
formode. Føhr og Amrum havde - i denne rækkefølge - en
væsentlig mindre betydning som badelokaliteter. Halligerne
var først og fremmest et originalt udflugtsmål. Nordstrand
og Pellworm havde, som det ringe antal postkort viser,
næsten ingen betydning som badested eller udflugtsmål.
Antallet af postkort hænger åbenbart også sammen med
badestedernes alder og deraf følgende mytedannelser. Mens
Helgoland var et søbad allerede i 1826, Sild i 1855 og Føhr
i 1819, fulgte Amrum først i 1890.
Ser man på postkortenes alder, så fordeler de sig ujævnt
på de forskellige årtier (fig. 3). Efter starten i 1880’erne og
1890’erne kan der konstateres en blomstringsperiode i tiden
mellem 1900 og 1939. Fra hvert af disse årtier stammer
mellem 12 og 15 % af de registrerede postkort. Derefter
kan der konstateres en større nedgang i 1940’erne, hvilket
uden tvivl hænger sammen med Anden Verdenskrig og dens
følger. Allerede i 1950’erne kan en ny stigning fastslås (10,6
%), og i 1960’erne bliver endog det høje niveau fra tiåret
1900-09 og 1930’erne (hver 15,0 %) overgået en anelse
med 15,2 %. Fra 1970’erne falder antallet af postkort så
dramatisk. Det sidst registrerede postkort stammer fra 1999.
Denne tilbagegang siden 1970’erne er dog ikke ubetinget
ensbetydende med en nedgang i postkortene som medium,
men hænger simpelthen sammen med, at de nyere kort
1...,112,113,114,115,116,117,118,119,120,121 123,124,125,126,127,128,129,130,131,132,...204