Page 123 - Sjæklen2006

endnu ikke er tilgået brugtpostkortmarkedet. De fleste af
dem vil endnu befinde sig i adressatens besiddelse og vil
først komme på markedet efter dødsfald og opløsning af
husstanden. Hertil kommer, at samlere er mere interesseret i
de gamle kort.
Det kan konstateres, at postkortene efter startfasen i
det 19. århundredes to sidste årtier oplevede en ret stabil
blomstringstid, som i hvert fald varede til omkring 1970 og
sandsynligvis endnu længere. Anden Verdenskrig medførte
en voldsom nedgang, som rakte langt ud over selve krigen.
Den Første Verdenskrig afspejles også i en let nedgang
i begge årtier mellem 1910 og 1929, dog er den langt fra
sammenlignelig med nedgangen i 1940’erne.
Et blik på de enkelte øer tillader en yderligere diffe-
rentiering (tab. 1 og 2). Der er en tydelig forskel mellem
Helgoland og de nordfrisiske øer. Klippeøen er i forhold til
de øvrige behandlede øer ikke blot det ældste søbad; den
har, som vi har set, også de fleste postkort. Anvendelsen
af postkort begyndte på Helgoland allerede godt et årti
tidligere end på de øvrige øer. De første kort i vores udsnit
stammer allerede fra året 1880. I alt stammer 16 kort (2,1
% af kortene fra Helgoland) fra 1880’erne. Fra de andre øer
findes der ikke et eneste fra denne tidlige periode. Dette
hænger sammen med Helgolands særlige situation, idet det
tilhørte England indtil 1890 og havde sit eget postvæsen.
Disse tidlige postkort fra Helgoland er heller ikke rigtige
postkort, men forløbere. Det drejer sig om brevkort, der
indeholder navnet ”Helgoland” i form af øens omrids.
Senere kommer der yderligere motiver til i 1890’erne, og
på den måde udvikler de rigtige prospektkort sig. Disse
findes fra omkring 1890. Indtil 1905 måtte der kun placeres
tekst på bagsiden, hvor også billedet befandt sig. Forsiden
var alene forbeholdt adressen. Derfor var billedet generelt
mindre end i dag, da der også skulle være plads til teksten.
På Helgoland oplever vi allerede i 1890’erne et hurtigt
opsving med 54 postkort (=7,0 % af kortene fra Helgoland).
123
Årti Amrum
(n=185)
Föhr
(n=273)
Ha llige n
(n=96)
Sylt
(n=699)
He lgo la nd
(n=774)
1880-89 0,0 0,0 0,0 0,0 2,1
1890-99 2,2 2,9 0,0 2,1 7,0
1900-09 10,3 10,6 11,5 11,0 22,0
1910-19 5,9 8,8 8,3 9,2 17,8
1920-29 6,5 11,4 15,6 9,6 16,0
1930-39 20,0 12,5 15,6 16,3 14,5
1940-49 0,5 2,2 2,1 4,9 1,2
1950-59 13,5 17,2 17,7 15,0 2,6
1960-69 24,9 19,0 9,4 17,0 10,9
1970-79 9,7 11,0 12,5 7,6 3,2
1980-89 4,9 3,7 7,3 4,4 1,6
1990-99 1,6 0,7 0,0 2,9 1,3
To ta l 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Tab. 2: Postkort i procent pr. ø