Page 114 - Sjæklen2006

114
på miljøet omkring Lydum Mølle, der siden blev købt af
en lokal beboergruppe til offentlige formål. Se Mette
Guldberg: Lydum Mølle - et vestjysk elværk. Land og By
59, september 2003, 21-23.
19. Emnerne for temamøderne var: Landbrugsbyggeri,
Kirkerne og deres omgivelser, Digerne i det åbne land,
Landsbyen, Stationsbyerne, Skovrejsning, Kulturmiljøet
i Ribe Amt, Gamle veje, Vandløbene og deres benyttelse,
Industrisamfundets kulturarv, Sommer- og fritidshuse,
Kulturmiljøet i kommunernes planlægning, Herregårde i
Ribe Amt, Bevaringsværdige og fredede bygninger samt
Drivvejen.
20. For at belyse de mange opgaver, kulturmiljrådene har
arbejdet med, afholdt Kulturarvsstyrelsen i efteråret 2004 et
møde under overskriften “gode eksempler”. Her fremlagde
hvert kulturmiljøråd fremlagde en til to eksempler på gode
erfaringer med kulturmiljørådenes arbejde. En rapport fra
mødet findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.
kulturarv.dk.
21. Kulturmiljøet i landskabet. Handlingsplan for den
3. dimension i det nordiske miljøsamarbede. Redigeret af
Vivian Etting og Page Leroy-Cruce. Nord 1996:36, Nordisk
Ministerråd, København 1996.
22. Den nordiske kystkultur særart og livskraft. Redigeret
af Kirsten Monrad Hansen. TemaNord 1999:605. Nordisk
Ministerråd, København 1999. Den nordiske kystkulturs
problemer og muligheder - et idekatalog af Annette Schou.
TemaNord 2000:521. Nordisk Ministerråd, København
2000. Havnemiljø i Norden. Redigeret af Ole Mortensøn.
Nord 2000:23. Nordisk Ministerråd, København 2000.
Workshoprapport. Utö i den svenske skærgård oktober
1999 - et led i arbejdet med Nordens kystkultur. Kultur-
miljøgruppen, Nordisk Ministerråd 1999.
23. Søren Møller Christensen og Mette Guldberg (red.):
Historisk kystkultur. En ressource i nutiden. Nord 2004:6.
Nordisk Ministerråd, København 2004. En kort redegørelse
for projektet findes i Mette Guldberg og Søren Møller
Christensen: Historisk kystkultur som ressource. Sjæk’len
2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Esbjerg 2005,
74-81.
24. Tidligere hørtes ofte udtrykket “beskyttelse gennem
benyttelse” (“Schützen durch Nützen”, “use it or lose
it”), men denne vending har de senere år været på kraftigt
tilbagetog i Danmark til fordel for “kulturarv somressource”.
Det afspejler, at man i stigende grad ser på kulturarven som
et middel i det moderne samfund, snarere end som noget,
der skal bevares i kraft af dens egne kvaliteter.
25. Helle Damgaard: Landskabsbevaring i historisk per-
spektiv. Fortidsminderogkulturhistorie.Antikvariske studier
9. Udgivet af miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
1988, 25-39, s. 26.
26. Damgaard: Landskabsbevaring, 1988, op. cit., s. 26f.
De rekreative hensyn spiller en stadig større rolle i natur-
forvaltningen, se f.eks. Søren Byskov: Dansk kystkultur
under forandring. Kystlandskab, kulturhistorie og naturfor-
valtning i det 20. århundrede. Ph.d. afhandling Århus
Universitet/Fiskeri- og Søfartsmuseet, CMRS, 2004 (under
udgivelse).
27. Damgaard: Landskabsbevaring, 1988, op. cit. s. 29.
28. Damgaard: Landskabsbevaring, 1988. op. cit.
29. Helle Damgaard: Kulturhistorien i fredningsplanlæg-
ningen. Metoder og resultater 1978-1986. Fortidsminder
og kulturhistorie. Antikvariske studier 9. Udgivet af miljø-
ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1988, 43-62.
30. www.kulturarv.dk.
31. Jørgen Selmer: Er kulturmiljøet kun fortid? Refleksioner
fra arbejdet med kulturmiljø på storbyens lokalmuseum.
Danske Museer nr. 2, 1999, 4-8.
32. Grau Møller, Per: Kulturmiljøregistrering. Fortid og
nutid 2001:1, 3-22, s. 4.
33. Se f.eks. Tina Fouchard: Fra kulturlandskab til kul-
turmiljø. Om skiftende syn på kulturlandskabets bevaring.
Folk og Kultur 2000 , 71-85.
34. Guldberg: The Cultural Environment 2002 op. cit.
35. Kristiansen: Forskning, 2003, op. cit., s. 28.
36. Den Store Danske Encyklopædi, bind 11, Gyldendal
1998.
37. Ordbog over det danske Sprog, Bind 11, København
1929.
38. Nudansk ordbog 10. udgave 1979 og 13 .udg. 1989,