Page 105 - Sjæklen2006

offentlige debat dengang, men er dog blevet omfattet
med en vis skepsis40. Begrebet blev indført i loven under
indflydelse af det engelske heritage-begreb, som dukkede
op i starten af 1980’erne bl.a. i forbindelse med bevaringen
af de engelske herregårde 41. I 1983 fik England en National
Heritage Act, som udstikker kompetence og ansvar for
forvaltningsorganet English Heritage42. Inden da havde
man også talt om “heritage” i forbindelse med UNESCOs
verdensarvskonvention fra 1972.
Fra den ene dag til den anden fik ordet en renæssance
i Danmark, da den nye regering i 2002 valgte at kalde
sin nyoprettede styrelse under Kulturministeriet for
Kulturarvsstyrelsen, og den store danske encyklopædi var
da heller ikke sen til at råde bod på sin forsømmelse ved
at bringe opslagsordet “kulturarv” i supplementsbindet, der
udkom i 2002.
105
Ligesom kulturmiljøet var kulturarven en sammensæt-
ning af to positivt ladede ord - stadigvæk “kultur”, denne
gang kombineret med “arv” med positive associationer til
det at overtage noget værdifuldt fra tidligere generationer
og med en oplagt henvisning til den manende linie “Bevar
din arv!” i sangen “Hvor smiler fager den danske kyst”43.
Modsat ordet “Kulturmiljø,” som kom til at virke som et
konstrueret ord44, havde man med “kulturarv” fundet et ord,
som folk følte, de altid havde kendt, og man kunne nu høre
ordet “kulturarv” i mange forskellige sammenhænge, ofte i
sammenhængen med det nationale “den danske kulturarv”
eller “den nationale kulturarv” eller med et ejerforhold -
“vor kulturarv” eller “fælles kulturarv”45. Efterhånden
har “kulturarv” fortrængt “kulturmiljø” i langt de fleste
sammenhænge46. Samtidig betød flytningen af området
fra Skov- og Naturstyrelsen til Kulturarvsstyrelsen, at det
mistede sin klare tilknytning til miljøpolitikken, uden at det
på samme måde blev placeret med en klar definition og i en
klar sammenhæng i kulturpolitikken.
Kulturarvsbegrebet har utroligt hurtigt vundet fodfæste
i den brede offentlighed. Søger man på internettet efter
“Dansk kulturarv” på søgemaskinen Google får man over
600 søgeresultater, hvoraf det bare af de første fremgår,
at begrebet bruges om så forskellige forhold som pligt-
afleveringen af materiale til det Kongelige Bibliotek, dansk
design, børnesange, renovering af kroer samt Danmarks
Radios optagelser47. Museerne er altså ikke længere alene
om at tage sig af “den danske kulturarv”, og begrebet er
efterhånden blevet så bredt, at næsten alt kan fyldes i det.
Ideen om at anskue kulturarven som en ressource - som
bl.a. lå til grund for projektet om nordisk kystkultur - har
vundet genklang i Kulturarvsstyrelsen. I 2005 gennemførte
styrelsen i samarbejde med Fonden Realdania blandt 907
personer og 350 virksomheder en undersøgelse, der viser,
at kulturarven generelt anses for at være en værdifuld res-
source for kommunernes udvikling48. Således svarer f.eks.
92 % af borgerne, at det er vigtigt at bevare, udvikle og
synliggøre kulturarven i deres kommune - et imponerende
resultat, når det gælder et begreb, der ikke var almindelig
brugt tre år før49.
De rekreative aktiviteter spiller en stadig større rolle i kystom-
råderne. Her er en gruppe på cykeltur langs digerne medVadehavs-
centrets naturvejledere. Foto: Vadehavscentret.