Kulturhistorien i Vadehavsområdet
          
        
        
          Det første eksempel drejer sig om Vadehavet, om hvilket
        
        
          der har været et trilateralt samarbejde mellem Danmark,
        
        
          Tyskland og Holland på ministerplan siden 1978. I de første
        
        
          årtier beskæftigede det sig primært med naturbeskyttelse,
        
        
          men da man i 1990’erne begyndte at arbejde på at få
        
        
          Vadehavet sat på UNESCOs verdensarvsliste, først og
        
        
          fremmest på grund af de naturmæssige kvaliteter, besluttede
        
        
          man også at belyse de kulturhistoriske kvaliteter i området.
        
        
          På ministerkonferencen i Stade i 1997 blev det derfor
        
        
          vedtaget, at der skulle foretages en ensartet kortlægning af
        
        
          kulturværdierneiVadehavsområdet.Projektet,somfiknavnet
        
        
          
            Lancewad
          
        
        
          - en hollandsk sammentrækning af “Landskab
        
        
          og kulturarv i Vadehavsområdet” - blev påbegyndt den 1.
        
        
          januar 2000 med det hovedformål at registrere og kortlægge
        
        
          landskabets kulturspor og -elementer. Når man valgte at
        
        
          registrere enkeltelementer frem for hele miljøer, var det
        
        
          primært et spørgsmål om at finde en praktisk omsættelig
        
        
          fremgangsmåde, når tre lande skulle arbejde sammen, og
        
        
          hensigten var, at enkeltelementerne siden skulle kædes
        
        
          sammen til helheder. Projektet blev færdiggjort i 2001 med
        
        
          henholdsvis en rapport og en elektronisk database over
        
        
          kulturelementerne i de tre lande
        
        
          8
        
        
          .
        
        
          I mellemtiden foregik diskussionen om nomineringen af
        
        
          Vadehavet som verdensarv i offentligheden. Bølgerne gik
        
        
          undertiden højt, og diskussionen endte med, at Vadehavet på
        
        
          grund af lokal modstand ikke som planlagt kunne indstilles
        
        
          til at komme på verdensarvslisten på ministerkonferencen i
        
        
          2001. I relation til Lancewadprojektet anbefalede ministrene
        
        
          på konferencen, at rapporten blev publiceret for et bredere
        
        
          publikum
        
        
          9
        
        
          , og de udtalte støtte til et opfølgende projekt
        
        
          med en målsætning om yderligere udvikling af den fælles
        
        
          bevaring og forvaltning af landskabet og kulturarven.
        
        
          Mens dette nye projekt, som fik navnet
        
        
          
            Lancewadplan
          
        
        
          ,
        
        
          var under forberedelse, var tanken om en mulig udpegning
        
        
          af nationalparker i Danmark kommet så langt, at miljø-
        
        
          ministeren i 2004 udpegede syv pilotområder, der skulle
        
        
          vurderes som potentielle nationalparker. Vadehavsområdet
        
        
          var et af de områder, der blev udpeget, og det skete til
        
        
          manges overraskelse med bred folkelig opbakning, da det
        
        
          var en udbredt opfattelse, at der var blevet stillet udstrakt
        
        
          lokal selvforvaltning i udsigt
        
        
          10
        
        
          .
        
        
          Et omfattende arbejde, som involverede en lang række
        
        
          arbejdsgrupper, blev igangsat, og der blev udarbejdet flere
        
        
          arbejdsrapporter om natur, om kultur, om landskab samt om
        
        
          friluftsliv og turisme. På kulturområdet blev rapporterne ikke
        
        
          så omfattende som på de øvrige områder, da man regnede
        
        
          med, at det forestående Lancewadplanprojekt ville opfylde
        
        
          behovet
        
        
          11
        
        
          . Da projektets styregruppe skulle aflevere sin
        
        
          rapport, kunne der ikke opnås enighed om en afgrænsning
        
        
          af området, og dermed kunne der ikke afgives en enstemmig
        
        
          indstilling af Vadehavet til nationalpark
        
        
          12
        
        
          . Det var endnu i
        
        
          januar 2007 ikke endeligt afklaret, om Vadehavet bliver
        
        
          udpeget til nationalpark.
        
        
          Lancewadplan-projektet, der ligesom Lancewad-pro-
        
        
          jektet er et trilateralt projekt, gik i gang i maj 2005 og
        
        
          løber frem til sommeren 2007. På dansk grund bliver det
        
        
          ledet af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Skov- og
        
        
          Naturstyrelsen og - indtil 31. december 2006 - de to amter
        
        
          RibeAmt ogSønderjyllandsAmt. Den danske del af projektet
        
        
          har som hovedformål at fremstille et kulturarvsatlas, der
        
        
          kortlægger bebyggede strukturer, byggeskik og kultur-
        
        
          miljøer i hele Vadehavsregionen. Vadehavsatlasset adskiller
        
        
          sig fra tidligere udarbejdede atlas ved, at det dækker et
        
        
          meget stort område, som strækker sig over flere kommuner,
        
        
          men kun medtager de dele af de involverede kommuner, der
        
        
          ligger nærmest Vadehavskysten.
        
        
          Efter det indledende arbejde, som blev publiceret i to
        
        
          arbejdsrapporter
        
        
          13
        
        
          , blev de lokale museer i 2006 engageret
        
        
          til at beskrive og kortlægge tilsammen 80 kulturmiljøer
        
        
          i området. Sideløbende arbejdede Kulturarvsstyrelsen
        
        
          sammen med de kommunale planlæggere om at beskrive
        
        
          de bebyggede strukturer på fire niveauer. I slutningen
        
        
          af 2006 besluttede Kulturarvsstyrelsen ikke at medtage
        
        
          beskrivelserne af de kortlagte kulturmiljøer i den “atlas-
        
        
          guide”
        
        
          14
        
        
          , der skal udkomme i sommeren 2007 som afslut-
        
        
          ning på projektet. Den skal i stedet primært omhandle de
        
        
          bebyggede strukturer, mens kulturmiljøerne vil blive vist på
        
        
          et kort. Det er tanken siden at udgive en publikation med
        
        
          beskrivelserne af de kortlagte kulturmiljøer.
        
        
          98