Page 91 - Sjæklen2006

forurening og med en bestandsfremgang takket være - ikke
fjordfiskernes klækkearbejde, men fiskens egen evne til at
finde nye gydepladser efter Skjern Å-udretningen.12
Nedgang i fiskeriet
Fjordfiskerne var enige i, at forureningen af fjorden skulle
begrænses, men de advarede fra starten om, at det ville
være til skade for både dyre- og planteliv i fjorden, hvis
man begyndte at lukke store mængder saltvand ind. Ikke
desto mindre blev den ændrede slusepraksis fra lav til høj
gennemstrømning gennemført, og i de følgende år kunne
fiskerne efterhånden begynde at konstatere betydelige
ændringer i fjorden. Bundplanter forsvandt, og der var ind
i mellem store forekomster af døde fisk i bundgarnene.
Mængden af landinger faldt betydeligt, og i fiskernes øjne
var der ingen tvivl om, at det var den ændrede slusepraksis,
som var skyld i de forringede vilkår. Fiskerne forsøgte at
overbevise myndighederne om, at fjordens dyre- og planteliv
- og dermed fiskerimulighederne - trivedes bedst ved en stabil
saltholdighed, og at den nye slusepraksis medførte præcis
det modsatte. Når sluserne åbnedes og fjorden dermed fik
stor indtrængen af saltvand, påpegede fiskerne, skabte det
store forskelle i saltholdigheden forskellige steder i fjorden.
Mange dyr og planter kunne ikke holde til disse variationer
i vandet, og store områder blev - i hvert fald midlertidigt -
lagt øde.
Nedgangen i ålefiskeriet var som nævnt allerede be-
gyndt i 1970’erne, men i årene efter indførelsen af den
nye slusepraksis skete der yderligere en kraftig reduktion
af ålefiskeriet. Fiskerne kædede naturligt nok de to ting
sammen, idet det var opfattelsen, at den ustabile salthol-
dighed fik ålens fødeemner til at bukke under og leveste-
derne til at forsvinde, hvorved der ikke længere var grundlag
for en stor ålebestand. Den præcise sammenhæng mellem
ålebestandens udvikling og forholdene i Ringkøbing fjord er
imidlertid vanskelig at fastslå, idet ålen ligeledes forsvandt
fra store dele af de øvrige danske farvande. Sikkert er det
imidlertid, at den nye slusepraksis for Ringkøbing fjord
ikke medførte nogen forøgelse af ålebestanden, snarere
tværtimod. Fra 1996 til 1997 faldt mængden af ål, som blev
opkøbt af Carl Lauridsens Aaleeksport, fra 11,7 til 4,7 tons,
og på generalforsamlingen i Hvide Sande fiskeriforening
kunne Hans Lodberg oplyse, at ålefangsterne fra fjorden
nu lå på blot 2% af fangsterne i begyndelsen af 1970’erne.
Herefter var ålefiskeriet kun en skygge af sit gamle jeg, og
fra 2000 til 2006 blev der om året kun afsat cirka to tons ål
fra fjorden.13
Uenighed om fjordens saltholdighed
Under den megen debat omkring den nye slusepraksis var
det blandt andet fremgået, at visse fiskere i den østlige
del af fjorden gik ind for den nye slusepraksis, fordi de
regnede med, at den forøgede saltholdighed ville jage flere
fisk over i deres ende af fjorden. Der var med andre ord
tale om en genoplivning af gamle interesseforskelle, hvor
"de rene" fjordfiskere fra eksempelvis Bork, Stauning og
Ringkøbing efter sigende skulle have et misforhold til
Hvide Sande-fiskerne, som de opfattede som havfiskere, der
blot lejlighedsvis brugte fjorden.14 Det fik miljøkonsulent i
Danmarks Fiskeriforening, Carsten Krog, til at gå i gangmed
en indsamling af underskrifter blandt alle de Ringkøbing
fjord-fiskere, som havde landet fisk for mere end 1000
kr. Resultatet af indsamlingen blev, at alle fiskere støttede
fiskeriforeningens kritik af den ændrede slusepraksis og
ønskede forholdene bragt tilbage til situationen før 1987.
Fiskernes holdning til ”fortyndingen” af fjorden var den,
at man burde bekæmpe forureningen ved kilden - dvs.
begrænse udledningen til fjorden - i stedet for at forsøge
at skylle forureningen ud med havvandet på bekostning af
planter og dyreliv i fjorden.15
Med de særdeles omfattende undersøgelser og over-
vågningsprogrammer vedrørende Ringkøbing fjord, der var
udført siden midten af 1980’erne, var det fortsat fiskernes
opfattelse, at myndighedernes forvaltning af fjordens vand-
kvalitet blev gjort mere indviklet end nødvendigt. Fiskerne
mener ikke, at amtets og statens overvågning og måling
af forholdene har vist andet, end det man var klar over i
forvejen, nemlig at naturen i fjorden er meget fintfølende
overfor ændringer i saltholdigheden. Kommer der store
mængder af saltvand ind, så vil den pludselige forandring i
91