Page 81 - Sjæklen2006

81
formende mulighedsbetingelse for fiskerne, var fiskernes
løsningsmodel formende for den miljømæssige kurs.
Grindal-sagen fik en overvældendemedieinteresse og skabte
fokus på behovet for en mere ansvarlig politik på området.
Kampmanns fald - og den heri indeholdte symbolske bort-
dømning af en miljøpolitik ført på industriens præmisser -
var et første skridt i denne retning. De følgende års kraftige
administrative udbygning på miljøområdet konsoliderede
det offentliges ansvarlighed. Ganske paradoksalt betød den
stigende institutionalisering af miljøspørgsmålet, at miljø-
organisationerne, som havde startet processen, efterhånden
mistede deres monopol. I 1980’erne måtte de kæmpe om
at blive hørt på lige for med en lang række andre stemmer.
Grindal-sagen var set i dette perspektiv en vigtig byggesten i
processen hen i mod at sikre en større offentlig ansvarlighed
over for ikke kun havmiljøet, men faktisk også miljøet i en
bredere forstand. Grindal-sagen kan på denne vis ses som et
konkret eksempel på en demokratisk bevægelse med effekt
nedefra.
Konklusion
Grindal-sagen var en stor sag i sin samtid og kom som sådan
til at indvirke afgørende på den måde, hvorpå der blev ført
miljøpolitik i Danmark.Analysen præsenteret i denne artikel
har søgt at blotlægge de involverede aktørers interesser og
deres strategiske dispositioner for at få overtaget og dermed
kunne sætte dagsorden.
Set fra Kampmanns ministertaburat er det tydeligt, at den
primære interesse bestod i ikke at skulle ændre den allerede
vedtagne beslutning om at tillade dumpninger. Ministeriet
var nyetableret, og Kampmann ganske ung. At omgøre en
så vigtig beslutning kunne både betyde tab af prestige og
politisk indflydelse. Kampmann meldte derfor klart ud, at
fiskernes aktion var helt uacceptabel og henviste til, at der
var en stor økonomi og mange arbejdspladser på spil. Den
hårde facade begyndte imidlertid at krakelere, da det kom
frem, at Kampmann i sin ivrige forfølgelse af sine interesser -
bevidst eller ubevidst - havde fejltolket den ekspertrapport,
hvorpå dumpningstilladelsen byggede. For fiskerne handlede
sagen ikke om prestige og politisk indflydelse, men derimod
om beskyttelse af deres livsverden. Det var fiskernes klare
opfattelse, at de planlagte dumpninger var skadelige, og at
flere virksomheder ville følge Grindstedværkets eksempel,
såfremt man ikke greb til aktion.
Fiskerne spillede i løbet af aktionen på flere strenge. Ud
over det blotte blokademiddel, evnede de at undertrykke
deres egen rolle som forurenere og dertil sammen med
tredieaktører at fremstå som en samlet “miljøfront”. I
Grindstedværkets optik var den primære interesse at få
lov til at gennemføre de dumpninger, som man havde
lovhjemmel til - og samtidigt undgå øgede restriktioner mod
virksomheden. Virksomhedens strategi varierede igennem
forløbet, men holdt sig dog hovedsageligt inden for det,
der kan betegnes som trusselspolitik. Med loven i hånden
argumenterede virksomheden mod fiskernes “selvtægt”,
som risikerede at bringe arbejdspladser, lokalsamfund og
hele den kemiske branche i fare. Virksomhedens fortælling
om, at hvis fiskerne ikke hævede blokaden, så ville der ske
det og det, havde imidlertid ingen klangbund. Heller ikke
Kampmanns kampagne viste sig succesfuld. Det gjorde
derimod fiskernes.
Perspektiveringen viser, at dette udfald ikke var nogen
tilfældighed. Fiskernes aktion passede direkte ind på den
scene, som miljøbevægelserne havde skabt i de forud-
gående år. Den fortælling, som fiskerne støttede op om, var
samstemmende med det almindeligt accepterede værdi-
grundlag i samfundet. Medens Esbjergfiskernes blokade
matchede det fremherskende meningssystem, så virkede
den også formende for dette, idet den meget medieomtalte
aktion i høj grad var med til at sætte fokus på behovet for en
større offentlig ansvarlighed i miljøpolitikken.
Noter
1. For en grundig behandling af forureningsbekæmpelsens
historie i Danmark fra 1850 kan her henvises til Jens
Engberg: Det heles vel. København 1999. Og med særligt
vægt på de ferske vande og spildevandsrensningens historie
Erik Hofmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie i
Danmark. Silkeborg 2004, s. 151-171.
2. Jens Engberg: Det heles vel. København 1999, s. 299-302.