Page 85 - Sjæklen2006

85
Erhvervsfiskeri på Ringkøbing fjord 1980-2006 1
Af Søren Byskov
Fiskeriet på Ringkøbing fjord har siden åbningen af slusen
ved Hvide Sande i 1931 været snævert forbundet med
slusepraksis og den dermed forbundne udveksling af det
salte havvand med det ferske vand fra åerne og fjorden.
I midten af det 20. århundrede var der et særdeles givtigt
fiskeri efter især ål, men udretningen af Skjern Å i 1960’erne
havde en betydelig negativ effekt på fjordens marine liv og
dermed på fiskeriet. Forureningen af fjorden fik i slutningen
af 1980’erne myndighederne til at ændre slusepraksis,
således at der nu blev lukket langt mere havvand ind end
tidligere. Hermed indledtes en mangeårig konflikt mellem
erhvervsfiskerne og dele af de naturforvaltende myndig-
heder vedrørende sammenhængen mellem slusepraksis og
fjordens plante- og dyreliv. Artiklen beskriver nogle af de
vigtigste forandringer i fjordfiskeriet siden 1980 primært
set fra fjordfiskernes synspunkt. Blandt andet fortælles
der om fiskeriforeningernes indsats for at oppebære
bestanden af laksefisken helt gennem mange års udvikling
af klækkemetoder i Bjerregaard Heltklækkeri. Materialet til
artiklen er indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af en
bog om de seneste 25 års fiskeri fra Hvide Sande, udført for
Hvide Sande Fiskeriforening af forfatteren i efteråret 2006.
Indledning
Ringkøbing fjord er den største af indfjordene langs den
jyske vestkyst. Fjorden strækker sig over cirka 300 km2 og
afvander et opland på omkring 3600 km2. Den lavvandede
fjord rummer en lang række fiskearter, som gennem tiden
er blevet udnyttet af befolkningen langs dens kyster. For
fiskerne på Holmsland Klit, som efter bygningen af slusen
i 1931 begyndte at sejle ud fra den nye havn i Hvide
Sande, blev fjordfiskeriet i 1950’erne overhalet af det
fremvoksende havfiskeri i økonomisk betydning, men der
vedblev at være et betydeligt erhvervsfiskeri på fjorden op
gennem 1960’erne og 1970’erne, ikke alene på Holmsland
Klit, men også fra andre af fjordens fiskerlejer. Fra midten
af 1970’erne skete der en markant tilbagegang i antallet af
erhvervsfiskere på fjorden, idet tallet faldt fra 130 i 1975
til omkring en tredjedel af dette 10 år senere.2 Antallet af
lejlighedsfiskere og fritidsfiskere var dog fortsat meget højt,
idet befolkningens tradition for ”at bruge fjorden” fortsat var
udbredt både hos Hvide Sandes havfiskere og hos folk, som
boede ved fjorden, og som havde deres hovedbeskæftigelse
i andre erhverv end fiskeriet.
Fiskeriet i 1980’erne: Sild
For de fiskere, der havde fjordfiskeriet som deres hoved-
erhverv, var de vigtigste arter ål, sild og skrubber. Økono-
misk var ålefiskeriet i mange år det vigtigste, men også
sildefiskeriet med bundgarn spillede en væsentlig rolle for
fiskerne. Hvert år d. 1. marts blev der trukket lod mellem de
fiskere, som havde sildebundgarn, om bundgarnspladserne.
I første halvdel af 1980’erne var der mellem 20 og 30 fiskere
til lodtrækning på sømandshjemmet i Hvide Sande, og Jes
Ebsen fra Ringkøbing husker, hvordan det var en af årets
store dage for fjordfiskerne: Først trak man et nummer, og
det nummer brugte man til at sætte den rækkefølge, hvorefter
man skulle vælge pladser. Derefter trak man pladserne fra
nr. 1 til f.eks. nr. 30. Og når alle havde trukket, så begyndte
man nedefra og trak opad igen. Så man fik en slags fordel af