Page 90 - Sjæklen2006

ved at opblande det næsten ferske brakvand i fjorden med
frisk saltvand fra havet. Tanken var blandt andet, at man ved
at blande det ferske vand op med salt havvand kunne opnå
klarere vand og dermed bedre lysforhold for bundplanterne,
hvorved disse kunne trives og udgøre bedre levesteder for
fisk og andre dyr.
IfølgeStyrelsenvar dermeget, der talte for, at denhidtidige
slusepraksis i Hvide Sande desværre bestemtes af helt lokale
fiskeriinteresser samt i mindre omfang landbrugsinteresser
i Ringkøbing Fjords umiddelbare omgivelser, som det blev
udtrykt.10 Opfattelsen var altså, at fiskerne i egen interesse
og til skade for naturværdierne havde haft held til at få
fastholdt en slusepraksis, som holdt fjorden fersk og ikke
modvirkede den store næringsstofbelastning. Dette skulle
så efter sigende favorisere nogle få fiskearter - såsom sild og
skrubber - som åd af de rigelige planktonmængder, og som
dermed kunne fanges i store mængder.11 Denne uvenlige
udlægning af sammenhængen mellem slusepraksis og fis-
keriinteresserne var fiskerne selvsagt ikke enige i, hvilket
de følgende års strid om slusepraksis til overflod kom til
at illustrere. Som et yderligere tegn på forskellen mellem
fiskernes og den biologiske sagkundskabs opfattelse af for-
holdene i fjorden kunne man samme år se to fuldstændig
forskellige vurderinger af helt-bestandens tilstand. Fiskerne
betragtede Svend Nielsens og senere heltklækkeriets indsats
som absolut afgørende for, at der i 1980’erne overhovedet
var en heltbestand i fjorden, som kunne befiskes, medens
en biolog i 1986 beskrev helten som værende upåvirket af
90
Slusen mellemNordsøen og Ringkøbing fjord indviedes i 1931. Slusepraksis har betydning for fjordens dyre- og planteliv gennem reguleringen
af, hvornår og hvor meget salt havvand der lukkes ind i fjorden. Foto: Gunnar Pedersen.