Page 89 - Sjæklen2006

til normale vinterforhold i fjorden, således at klækningen
ikke sker for tidligt. Når helten har en størrelse, så den kan
sættes ud, skal det gerne passe med det tidspunkt, hvor
dens naturlige føde i fjorden er vågnet op. Efter de første
års erfaringer med heltklækkeriet i Bjerregaard fik man i
samarbejde med biolog Knud Rasmussen iværksat en
metode til at fodre helten op. En larve har, når den klækkes,
en blommesæk, så den kan overleve i en uge, før den
begynder at tage føde til sig. Ved at fodre den op opnåede
man, at helten fik status som sættefisk, og dermed kunne
klækkeriet opnå tilskud fra fiskeplejemidlerne, hvilket i
de efterfølgende år - sammen med en afgift, som fiskerne
betaler pr. kg. landet fisk - skabte grundlag for en stor del af
driften.
Helten gyder i vintermånederne, og på landsplan er den
derfor fredet i perioden 1. november til 1. februar. Denne
fredningstid betød i mange år, at fangsterne af helt fra
fjorden var størst i februar, hvor den var nemmest at fange.
Til gengæld var fisken mager i denne periode, og den
dårlige kvalitet af fisk medførte omkring år 2000, at man
for Ringkøbing fjord fik vedtaget en særfredning, hvorefter
fiskeriet først måtte gå i gang efter 1. marts. Særfredningen
89
Bjerregaard Heltklækkeri. Jes Ebsen og klækkemester Chr. Bol-
lerup ved de små beholdere med helt. Foto: Nancy Frich.
havde tilsyneladende en gavnlig virkning, eftersom fiskene
fik mulighed for at vokse sig større. Efter at have ligget
på omkring 10-20 tons årligt i 1980’erne og 1990’erne,
udviklede de årlige landinger af helt efter årtusindskiftet sig
positivt, således at fiskeriet i 2005-2006 begyndte at nærme
sig 100 tons årligt.8
En ændret slusepraksis af hensyn til fjordens flora og fauna
I midten af 1980’erne var der ifølge fjordfisker Hans Lodberg
formentligmellem30 og 40 fiskere tilbage med fjordfiskeriet
som hovederhverv. En snes af disse var Hvide Sande-fiskere,
som fiskede fra Tyskerhavnen eller Mamrelund, mens der
rundt om fjorden også var erhvervsfiskere i for eksempel
Stauning, Ringkøbing, Velling og Klegod. Blandt de fleste
fjordfiskere står 1987 som et skelsættende år for fiskeriet.
Ringkøbing fjord modtager vand fra et meget stort område i
Midt- ogVestjylland, og i 1980’erne var det den almindelige
holdning blandt fiskere, myndigheder og befolkningen i
øvrigt, at der måtte gøres noget for at mindske forureningen
af fjorden.
Myndighederne vurderede, at den lave saltholdighed i
fjorden gjorde den meget sårbar over for forurening med
næringsstoffer, og Fredningsstyrelsen under Miljøministe-
riet påpegede i 1986 i en kritik af slusepraksis, at Hvide
Sande-slusens kapacitet til at lede havvand ind i fjorden
kun blev udnyttet med en femtedel. Med den hidtidige
slusepraksis havde sluseudvalget gennem mange år søgt
at holde fjordens saltholdighed på et nogenlunde stabilt og
lavt niveau, men dette blev af Fredningsstyrelsen opfattet
som en trussel mod naturværdierne omkring Ringkøbing
fjord, herunder både fuglebestandene omkring Tipperne og
Klægbanken og artsrigdommen blandt planter og dyr i selve
fjorden. Den lave udnyttelse var uheldig, mente Styrelsen,
når tilledningen af ferskvand og næringssalte var større end
nogensinde, og når højere saltholdighed kunne muliggøre
forbedrede livsvilkår for det langt større spektrum af
planter og dyr, der er knyttet til mere saltholdigt vand. 9 På
foranledning af Ringkøbing amt og Fredningsstyrelsen blev
der derfor i 1987 indført en ny slusepraksis med det formål
at bidrage til at mindske forureningen med næringsstoffer