Page 92 - Sjæklen2006

bundmiljøet medføre, at bundvegetationen bliver svedet af.
Omvendt vil mere stabile tilstande igen få bundplanter til at
vokse frem. Fiskene bliver ”jaget rundt i fjorden”, når der
lukkes saltvand ind, og risikoen for iltsvind øges som følge
af den lagdeling af vandmasserne, der opstår ved indslusning
af det relativt tunge saltvand, som lægger sig i et lag nær
bunden. Lagdelingen har vist sig at være overraskende stabil
og brydes først op af hård vind.16 Den direkte sammenhæng
mellem slusepraksis og fiskebestandene i fjorden er måske
svær at sætte på formel, men for fiskerne, der dagligt har
oplevet forandringerne i fjorden, virker det indlysende, at
den massive påvirkning med saltvand har haft konsekvenser
for fiskene i fjorden.
Et grelt eksempel på, hvilken virkning en hurtigt forøget
saltholdighed kunne have, fik man i midten af 1990’erne.
I 1995 lukkede man en meget stor mængde saltvand ind
i fjorden, og bundplanterne i den mest lavvandede del af
fjorden gik til grunde. Efter en hård vinter med megen
frost viste det sig efterfølgende i 1996, at hovedparten af
skrubberne, som normalt lever på det lave vand, var søgt
ud på det dybere vand i fjorden efter føde. Dette faldt
tidsmæssigt sammen med, at de mindre havjoller fra Hvide
Sande havde en dårlig sæson i det kystnære havfiskeri, og
mange søgte ind i fjorden for at tage del i skrubbefiskeriet.
Landingerne af skrubber i 1996 og 1997 slog herefter alle
rekorder og nåede op på henholdsvis 1200 og 900 tons,
men det gav bagslag i de efterfølgende år, hvor der kun blev
fanget en brøkdel af denne mængde.17 Først i 2005-2006
kunne man igen begynde at registrere en positiv udvikling
for skrubbebestanden i fjorden med fangster, der lå over 50
tons årligt, og Ringkøbing amts maringeolog bekræftede i
september 2006, at der fra myndighedernes side omkring
1995 blev begået nogle fejl, hvor en masse havvand kom ind
og lagde sig på bunden af fjorden, hvilket gav problemer
med iltsvind.18
Hvor såvel amtsrådene som fjordkommunerne, Dansk
Ornitologisk Forening, Verdensnaturfonden og de lokale
landboorganisationer i 2002 bakkede op om fiskernes
synspunkt vedrørende nødvendigheden af stabile forhold
i fjorden19, var det bemærkelsesværdigt, at Skov- og
Naturstyrelsen fortsat på dette tidspunkt i et interview med
Fiskeritidende fastholdt, at arbejdet med at skabe bedre
forhold i fjorden er et langt sejt træk, og atman derfor var nødt
til at give naturen tid til at forandre sig.20 Dette var i direkte
modstrid med fiskernes erfaringer, som var, at naturen netop
reagerede meget hurtigt på de enkelte ændringer, og at hver
ændring skabte problemer for det eksisterende liv i fjorden.
Miljøkonsulent Carsten Krog indvendte således i samme
avis, at et højere gennemsnitligt saltindhold ikke gav nogen
mening, da det var den præcise saltholdighed på en given
lokalitet, som afgjorde den lokale stations flora og fauna.
Hvis dette svingede mellem høj og lav, så var gennemsnittet
irrelevant, fordi resultatet ville være en meget ødelæggende
påvirkning af den økologiske balance.21 Formanden for
Skjern Å Sammenslutningen, Bjarne Dyrberg, tilføjer, at
selv om det af mange grunde kunne være ønskeligt at bruge
en øget saltvandsgennemstrømning til at få skabt klarere
vand og dermed bedre lysforhold i fjorden, så må man
erkende, at en sådan praksis altid vil give en kunstigt skabt
tilstand, som konstant vil blive påvirket af den naturlige
tilstømning af ferskvand, hvilket til stadighed vil skabe de
absolut uønskede ustabile salinitetsforhold. Derfor er der
også ifølge ham ikke nogen vej uden om at få nedbragt
udledningen af næringsstoffer fra landbruget, hvis man vil
skabe bedre miljøforhold i fjorden.22
Forbedrede forhold - i visse fiskerier
På trods af meningsforskelle mellem fiskere, biologer
og forvaltende myndigheder har der dog i de seneste år
indfundet sig en mere fælles forståelse. Sluseudvalget -
som bestemmer slusepraksis - har således med Ringkøbing
amts regionplan som basis forpligtet sig til at holde
saltholdigheden mellem 8 og 12 promille og - hvad der
efter fjordfiskernes opfattelse er nok så vigtigt - at sørge
for så stabile forhold som muligt, så man undgår de store
variationer i saltholdigheden. 23 Det vil i praksis sige, at der
kun kan ”køres med slusen”, når det blæser tilstrækkeligt
meget til, at man kan være sikker på, at saltvandet fra havet
kan blandes op med det ferske fjordvand. Denne praksis
blev fulgt fra og med 2003, og i 2005 og 2006 kunne man
92