Kulturmiljøråd
Det andet eksempel vedrører kulturmiljørådene, der
eksisterede fra 1998 til 2006. Loven om nedsættelse af
regionale faglige kulturmiljøråd blev vedtaget i 1997
med den hensigt at styrke arbejdet med kulturmiljø lokalt
og regionalt ved at engagere stedlige fagfolk i arbejdet.
En af kulturmiljørådenes opgaver var at rådgive “bl.a.
om spørgsmål, der angår fortidsminder, fredede og be-
varingsværdige bygninger og bymiljøer, landskabshistorie,
kulturhistoriske elementer i landskabet, kulturhistoriske
sammenhænge og helheder og landskabstræk”
15
.
Kulturmiljørådene var faglige råd. Det betød, at rå-
denes medlemmer var udpeget i kraft af deres faglige
baggrund og ikke som repræsentanter for de organer, der
havde udpeget dem. Rådenes medlemmer var således
politisk uafhængige og skulle alene tage faglige hensyn.
Udpegningsberettigede til rådene var Amtsmuseumsrådet,
Amtsrådet, Kommuneforeningen, Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur, Sammenslutningen af
Lokalarkiver og Danmarks Naturfredningsforening. Dertil
kunne rådene ved konstitueringen selv udpege yderligere to
medlemmer. Ved en lovændring i 2001 blev Akademiraadet
udpegningsberettiget til den ene af disse pladser
16
.
Nedsættelse af rådene var frivilligt, men i alle landets
amter blev der udpeget kulturmiljøråd i løbet af 1998, og
i Ribe Amt kom Kulturmiljørådet til at bestå af i alt ni
personer med hver deres faglige udgangspunkt
17
. Ser man
på medlemmernes formelle baggrund, var følgende fag
100
Da Lydum Mølle skulle sælges, blev en kreds af borgere enige om at købe den for at bevare den som et aktivitetssted i sognet.
Kulturmiljørådet i Ribe Amt var med til at skabe opmærksomhed om møllens kvaliteter.
1...,90,91,92,93,94,95,96,97,98,99 101,102,103,104,105,106,107,108,109,110,...204