Page 103 - Sjæklen2006

Bevaring

De tre gennemgående eksempler er alle udtryk for ønsket

om at bevare kulturhistoriske træk i de fysiske omgivelser,

og i Danmark går denne tradition flere hundrede år tilbage.

I 1807 oprettedes Oldsagskommissionen med henblik på

at registrere og frede danske fortidsminder af hensyn til

“Alderdommens Studium og Historiens Dyrkere”

25

. Det

offentliges engagement i arbejdet med at bevare landskaber

og bygninger blev lovfæstet i 1917 med loven om

naturfredning og 1918 med loven om bygningsfredning. Bag

vedtagelsen af lovene lå dels nationalhistoriske hensyn - at

der blev bevaret steder af betydning for Danmarkshistorien -

dels naturvidenskabelige hensyn - muligheden for at studere

naturen, når den var overladt til sig selv. Som noget nyt i

begyndelsen af 1900-tallet lå der imidlertid også to andre

motiver bag. For det første et æstetisk hensyn - man fandt,

at den moderne industrialisme ikke var udtryk for god smag,

og at dens ødelæggende virkninger derfor måtte begrænses.

For det andet et rekreativt hensyn - den voksende bybe-

folkning skulle have et sted at få frisk luft, og derfor måtte

det sikres, at der stadig var natur at tage ud i

26

.

Igennem1900-tallet er lovene blevet lavet omflere gange,

og der er kommet en lang række nye love. Når det gælder

beskyttelsen af de kulturhistoriske interesser i landskabet

havde især 1937-ændringen af naturfredningsloven betyd-

ning, idet loven indeholdt bestemmelser om beskyttelse af

jordfaste fortidsminder

27

. Siden kom også sten- og jord-

digerne med i fredningsbestemmelserne, først som for-

tidsminder eller naturfredninger, og med naturbeskyt-

telsesloven i 1992 blev sten- og jorddiger generelt be-

skyttet.

Når det gælder bygninger, blev bygningsfredningsloven

suppleret med bevaringsbestemmelser indflettet i en række

andre love: saneringsloven 1959, der talte om bevarende

sanering, byggeloven 1960, der talte om bevaring af ydre

fremtræden og byplanloven fra 1962, der bestemte, at

eksisterende bevaringsværdig bebyggelse ikke måtte ned-

rives uden kommunalbestyrelsens tilladelse

28

.

103

Fra den sidste halvdel af 1800-tallet var Lønstrup et fashionabelt feriested for borgerskabet, som byggede store sommerhuse i bakkerne

rundt om den gamle by. I dag er de gamle sommerhuse omfattet af en bevarende lokalplan. Foto: Nordjyllands Amt.