Med naturfredningsloven i 1978 fik de kulturhistoriske
interesser for alvor plads i lovgivningen. I følge den skulle
amtskommunerne og hovedstadsrådet udarbejde planer
for varetagelsen af de naturfredningsmæssige interesser,
herunder de kulturhistoriske interesser, og et større arbejde
med identificeringen af de kulturhistoriske interesser blev
udført rundt omkring i landet i løbet af 1980’erne
29
. I 1987
startede den daværende Planstyrelse arbejdetmed de såkaldte
“kommuneatlas”, hvor man foretog en kortlægning og
registrering af byers og bygningers bevaringsværdier, så der
kunne tages hensyn til dem i den kommunale planlægning
30
.
Siden er der udkommet 74 atlas.
Efter introduktionen af kulturmiljøbegrebet iværksatte
Skov- og Naturstyrelsen i 1997 projektet “kulturhistorien
i planlægningen” med det formål at belyse, hvordan man
kunne identificere og sikre de kulturhistoriske interesser i
landskabet. Projektet skulle understøtte amternes arbejde
med at udpege værdifulde kulturmiljøer, hvilket første gang
skete i regionplanen 2001.
Fra kulturmiljø til kulturarv
Indtil 1994 talte man i det danske bevaringsarbejde mest
om “kulturlandskab” og de “kulturhistoriske interesser i
landskabet”. Men efter kulturmiljøbegrebets introduktion
og det efterfølgende pilotprojekt “Kulturhistorien i plan-
lægningen” blev begrebet kulturmiljø efterhånden al-
mindeligt brugt og fik en fast definition som “geografisk
afgrænsede områder, som ved deres fremtræden afspejler
væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.”
Denne definition kan i princippet dække et hvilket
som helst område, hvilket da også blev påpeget af Jørgen
Selmer, der ved hjælp af fotos taget på en køretur gennem
København illustrerede, at der ifølge den definition er
kulturmiljøer overalt
31
. Det var naturligvis ikke på den
måde, man havde tænkt sig, begrebet skulle bruges. Når
man talte om kulturmiljøer var det underforstået, at det var
bevaringsværdige
kulturmiljøer - altså nogle man af den ene
eller den anden grund finder værd at bevare for eftertiden.
Da dette ikke fremgår umiddelbart af definitionen, er det
blevet foreslået, at man skelner mellem to forskellige
begreber:
kulturmiljø
for det politisk-administrative begreb,
der primært omhandler bevaringsværdige kulturmiljøer, og
kulturlandskab
som det analytiske begreb, der har et mere
erkendelsesmæssigt formål
32
.
Valget af ordet kulturmiljø kombineret med metaforen
om kulturmiljøet som miljøpolitikkens tredje dimension
fremstillede begrebet i det bedst tænkelige lys. Selve
ordet “miljø” er et positivt ladet ord, som signalerer noget
værdifuldt - noget man skal passe på
33
- og værdien bliver
blot forstærket ved at blive sammensat med det ligeledes
positivt ladede ord “kultur”. Som den tredje dimension i
miljøpolitikken blev begrebet endvidere placeret sammen
med dimensioner, der signalerer omsorg over for naturen og
bekæmpelse af forureningen. Samtidig signaleredes det, at
miljøpolitikken før introduktionen af kulturmiljøpolitikken
havde været flad og todimensional, og at den først med
inddragelsen af kulturmiljøet var blevet fuldstændig og med
dybde
34
. Metaforen gav kulturmiljøet en helt selvfølgelig
og naturlig plads i miljøpolitikken og dermed under
Miljøministeriet med administrativ forankring i Skov- og
Naturstyrelsen.
Da der i den kronik, der introducerede kulturmiljøbe-
grebet, stod at den “kulturelle dimension udgør en væsentlig
del af vor kulturarv”, var der nok ikke mange, der hæftede
sig særligt ved ordet “kulturarv”. Det var ikke et ord, der
dengang indgik i den almindelige offentlige debat, og af
nogen ansås det næsten for at være politisk ukorrekt
35
. Så
usædvanlig var brugen af ordet, at det end ikke var med i den
store danske encyklopædi, da bindet omfattende bogstavet
“K” udkom i 1998, hvor “kulturmiljø” til gengæld var med
som opslagsord
36
. Ikke at ordet var helt ukendt på dansk,
men det hørte ligesom en svunden tid til. Det havde dog
heller ikke tidligere været så almindeligt, at det forekom i
“Ordbog over det danske sprog”
37
, ligesom det heller ikke
forekommer i Politikens nudanske ordbog
38
.
Ordet “kulturarv” var blevet introduceret i dansk mu-
seumsverden nogle år forinden. Da museumsloven i 1984
blev revideret, blev det indført i lovens første paragraf
som museernes formål, at de skal varetage den danske
kulturarv
39
. Begrebet vakte så vidt vides ikke den store
104
1...,94,95,96,97,98,99,100,101,102,103 105,106,107,108,109,110,111,112,113,114,...204