Page 97 - Sjæklen2006

97
Fra kulturmiljø til kulturarv -
Museerne og det kulturhistoriske arbejde
Af Mette Guldberg
I 1998 bragte Sjæk’len en artikel om det dengang nye begreb
kulturmiljøogomFiskeri- ogSøfartsmuseets engagement i de
forskellige aktiviteter i den forbindelse1. Med udgangspunkt
i tre konkrete projekter diskuteres udviklingen i begreberne
omkring forvaltningen af kulturhistorien i landskabet og
museernes rolle i feltet mellem forskning og forvaltning2.
Indledning
Da begrebet kulturmiljø i 1994 blev introduceret i Dan-
mark som den tredje dimension i miljøpolitikken 3, gav det
startskuddet til de følgende års fokusering på de historiske
træk i vore omgivelser. Skov- og Naturstyrelsen iværk-
satte et projekt til udvikling af metoder til udpegning af
bevaringsværdige kulturmiljøer, amterne blev pålagt at ud-
pege bevaringsværdige kulturmiljøer til regionplanen, og
i alle amter blev der nedsat regionale kulturmiljøråd, hvor
fagfolk blev udpeget til at være med til at rådgive såvel
offentlige som private om kulturmiljøspørgsmål.
Fokuseringen på bevaring af den del af kulturhistorien,
som findes i landskabet og ikke er sat på museum, var del af
en international trend, som første gang markerede sig i den
såkaldte Verdensarvskonvention, UNESCOs konvention om
beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, som blev ved-
taget i 1972, og som Danmark ratificerede i 1979. Siden
fulgte i 1985 Granadakonventionen, Europarådets kon-
vention om bevaring af europæisk arkitekturarv, og i 1992
Maltakonventionen, Europarådets konvention om beskyt-
telse af den arkæologiske arv 4.
I 1980’erne kunne man, særligt i de nordiske lande, stadig
oftere høre ordet kulturmiljø anvendt om de kulturhistoriske
interesser i landskabet 5. Ordet signalerede et helhedssyn:
At man ikke arbejdede med kulturhistorien som løsrevne
elementer, men som dele af en helhed, et miljø.
Med introduktionen i Danmark i 1994 som den tredje
dimension i miljøpolitikken fik kulturmiljøet sit hjemsted
i Skov- og Naturstyrelsen, men der var også planer om at
samle forvaltningen af de kulturhistoriske interesser i en
styrelse 6.
En museumsstyrelse var planlagt til ikrafttædelse 1.
januar 2002, hvilket faldt sammen med regeringsskiftet,
hvor den socialdemokratisk ledede regering blev afløst af
en regering ledet af partiet Venstre. Den nye styrelse fik
navnet Kulturarvsstyrelsen og kom til at høre under Kul-
turministeriet. Med sig fra Skov- og Naturstyrelsen fik
den ansvaret for atlasarbejde, bygningsfredning og by-
bevaring samt de fredede fortidsminder. Desuden fik den
fra Nationalmuseet ansvaret for de centrale registre og
for de arkæologiske undersøgelser, der finder sted efter
museumslovens bestemmelser, og fra StatensMuseumsnævn
ansvaret for landets museer.
Da Fiskeri- og Søfartsmuseet altid har arbejdet med
både kultur og natur, har det oplagt ligget inden for museets
arbejdsområde at deltage såvel i det praktiske arbejde som i
den faglige debat om de kulturhistoriske træk i landskabet.
Hvilken rolle skal et museum spille i den sammenhæng? I det
følgende skal kort redegøres for tre eksempler på projekter
inden for feltet, som denne artikels forfatter har været
involveret i: Vadehavet, Kulturmiljørådet og Kystkulturen
i Norden7. Dette danner baggrund for en diskussion af
begreberne kulturmiljø og kulturarv samt forholdet mellem
forskning og forvaltning i arbejdet med de kulturhistoriske
interesser og museernes rolle heri.