78
og trak ved denne lejlighed endog på den samme argu-
mentationsrække som ledelsen, idet han påpegede det
uacceptable i, at der blev sat arbejdspladser på spil.
37
Den 28. juni gentog ministeren sin støtte, og dagen efter
formåede han oven i købet at få regeringen til at bakke op
om denne linie.
38
I de følgende dage skete der tilsyneladende et hold-
ningsskifte hos Grindstedværkets ledelse. Begrundelsen
herfor er ikke umiddelbart klar. Måske blev det er-
kendt, at selv om virksomheden har loven i hånden og
myndighedernes støtte, så havde man den offentlige me-
ning i mod sig. Faktum er i hvert fald, at medens Kamp-
mann fortsatte den uforsonelige linie, så tog Grindsted-
værkets ledelse den 4. juli initiativ til et møde med
fiskeriorganisationernes topfolk. Umiddelbart efter mødet
udtalte direktør Poul Vissing fra Grindstedværket, at
virksomheden ville undersøge muligheden for at dumpe i
Atlanten, sådan somdet var blevet foreslået fra fiskernes side.
Vissing påpegede hertil, at en sådan omlægning ville blive
en fordyrelse for virksomheden, da
Grindal
ikke var bygget
til at sejle så langt ud, hvorfor et nyt og større skib måtte
chartres. I samme åndedrag oplysteVissing, at virksomheden
i de forgangne år havde ofret mellem 50 og 60 millioner kr.
på spildevandsanlæg og samtidigt grundet den dårlige om-
tale havde været forhindret i at udvide.
39
Dagen efter mødet
med fiskernes repræsentanter, indrykkede Grindstedværket -
efter først at have orienteret fiskeriforeningerne - to
helsides-annoncer i alle store dagblade. Den ene med titlen
”Loven”, den anden med titlen “Myndighederne, fiskerne
og os”. Førstnævnte fremstod i store træk som et genoptryk
af “Lov om foranstaltninger mod forurening af havet med
andet end olie”, medens sidstnævnte var en gennemgang
af det handlingsforløb, der var gået forud for blokaden af
Grindal
- set med Grindstedværkets optik. Særligt denne
annonce er interessant, idet den dels giver et indblik i
virksomhedens selvforståelse, dels viser hvordan der er sket
et skifte i den retorik, som man benyttede sig af i forhold til
ved konfliktens begyndelse. Særligt iøjefaldende er, hvordan
trusselspolitiken er blevet nedtonet til fordel for en mere
appellerende stil. Man nævner stadig risikoen for at miste
arbejdspladser, hvis fiskerne fortsatte deres aktion, men
samtidig blev der nu også lagt vægt på, at virksomheden -
selv om den havde retten på sin side - ikke havde benyttet
sig af de opfordringer, der var kommet fra Kampmanns side
til officielt at klage, så myndighederne ville få mulighed for
at gribe ind, fordi - som der står i annoncen -
Det vil vi så
forfærdeligt nødigt
. Videre hed det, at virksomheden havde
forståelse for fiskernes bitterhed, men at det burde være
muligt at forhandle sig frem til en løsning, som alle parter
kunne enes om.
Visualisering af Grindstedværkets udfordring.
1...,68,69,70,71,72,73,74,75,76,77 79,80,81,82,83,84,85,86,87,88,...204