Page 69 - Sjæklen2006

kun at være rådgivere, der aldrig havde taget ansvar, medens
de sagkyndige på den anden side beskyldte juristerne for
at mangle føling med den virkelige verden.10 Samlet var
der altså tale om et ministerium præget af store interne
stridigheder, hvilket gjorde det lettere påvirkeligt for udefra
kommende pres. Også på de indre linier havde stridighederne
betydning. Det forekommer således troligt, at andre mere
veletablerede ministerier - eller dele af deres administration
- i denne første skrøbelige fase kunne påvirke stemningen
i det nye ministerium. Måske skal en del af bevæggrunden
for Kampmanns prioriteringer findes i et sådant inter-
ministerielt spil.
Udover den politiske forvaltning gjorde også en lang
række interesseorganisationer sig gældende. Blandt disse
stod især Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeri-
forening, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk
Sportsfiskerforbund på fremtrædende pladser. Umiddelbart
69
var Danmarks Naturfredningsforening den af foreningerne,
der havde den klart største erfaring med den administrative
side af forureningsbekæmpelse. Foreningens kerneinteresser
var imidlertid mestendels repræsenteret i den del af sags-
komplekset, der omhandlede udledningerne i Kærgaard
Plantage og efter, at denne del af sagen blev bragt til en
ende, trådte foreningen ud på sidelinien. I stedet var det
nu de to fiskeriforeninger og sportsfiskerforbundet, der
trådte i karakter. Mellem disse gjorde der sig traditionelt
en række meningsforskelle gældende. På den ene side
eksisterede der en skillelinie mellem erhvervsfiskerne og
sportsfiskerne med fokus på ressourcernes udnyttelse, og på
den anden side eksisterede der også en skillelinie mellem de
to fiskeriorganisationer, hvor Dansk Fiskeriforening ansås
for at repræsentere indenvandsfiskerne, mens Danmarks
Havfiskeriforening repræsenterede det havgående fiskeri.
Herudover eksisterede der internt i foreningerne nogle
mere eller mindre tydelige skillelinier. I Danmarks Havfi-
skeriforening var meningerne ofte delte mellem den store og
magtfulde Esbjerg Fiskeriforening med fokus på industri-
fiskeri og så de mindre fiskeriforeninger såsom f.eks. Thy-
borøn med fokus på konsumfiskeri. Forureningsspørgsmå-
let synes imidlertid at have blødt mange af disse skillelinier
op, og i starten af 1971 indledtes forhandlinger mellem
sportsfiskerforbundet og Dansk Fiskeriforening om et
nærmere samarbejde.11 Dette samarbejde førte til en fælles
og aktiv forfølgning af en række forureningssager i blandt
andet Lillebælt og Kattegat.12 Da der i slutningen af 1972
blev givet tilladelse til dumpning i Nordsøen stod de to
frem i enig protest. Også Danmarks Havfiskeriforening
markerede sig ved denne lejlighed, hvilket fik de to øvrige
foreninger til at invitere til et tættere samarbejde.13 Sagen
forhandledes i Danmarks Havfiskeriforening og i det små
kom et samarbejde på benene, som i maj 1973 blandt andet
førte til, at de to fiskeriforeninger og sportsfiskerforbundet i
fællesskab indsendte en række ændringsforslag til den nye
miljølov, som på dette tidspunkt var under forberedelse.14
Da blokaden af Grindal kort tid efter blev sat i værk, havde
de vigtigste interesseorganisationer således et væsentligt
anderledes udgangspunkt end det, der gjorde sig gældende
Giften pumpes om bord på “Grindal”. Fiskernes første protest
bestod ganske ligetil i at skære pumpeslangerne over.