Page 66 - Sjæklen2006

ændringer. Det skete dog ikke før 1951 - på hvilket tidspunkt

spørgsmål om beskyttelse af fiskeriet mod forurening var

blevet flyttet over i vandløbsloven af 1949.

4

Medens spørgsmålet om forurening af fiskevande kom til at

udgå af fiskerilovene, dukkede der i løbet af 1950’erne nye

forureningsfarer op, der stillede krav til såvel national som

international handling. Det drejede sig om olieudtømning på

havene fra skibe, hvilket der blev lovgivet omkring i 1956.

Den første danske lov på området kom som et resultat af

den internationale konventionen til undgåelse af forurening

af havet, som var tiltrådt fra regeringens side i maj 1954

i London. Loven fik virkning fra 1958 og var med visse

forandringer i kraft frem til oktober 1970, hvor en ny og

skærpet kurs implementeredes på området. Som et resultat

heraf blev det nu generelt forbudt at foretage nogen som helst

form for olieudtømning i havet.

5

Ud over olieudtømning

blev der også givet bemyndigelse til, at ministeren kunne

forbyde udledning fra danske skibe af ikke let nedbrydelige

eller skadelige materialer. Denne bemyndigelse blev ud-

nyttet små to år senere, hvor der blev udstedt forbud mod

at dumpe en række giftige stoffer, særligt langsomt ned-

brydelige organiske halogenforbindelse og giftige metaller,

fra danske skibe i alle farvande og fra alle skibe i danske

farvande. Forbudet trådte i kraft den 1. februar 1972 og

var det første skridt fra dansk side til at opfylde Oslo-

konventionen, der var en regional aftale mellem de såkaldte

Nordsølande indgået i oktober 1971 med henblik på at

forbyde dumpninger. Det var tanken, at Oslo-konventionen

skulle ratificeres i løbet af foråret 1972 og følges op af

en lov i overensstemmelse med konventionens tekst i

slutningen af året. Det blev dog klart, at dumpninger ikke

kunne forbydes, da der stort set ikke fandtes andre måder

at komme af med industriens affald på. Der kunne derfor

kun stilles særlige krav til dumpningsområder og krav om

tilladelse til dumpninger.

6

De forbedringer som i begyndelsen af 1970’erne enten

var opnået eller var undervejs på såvel havmiljøområdet

som miljøområdet generelt, var et klart udtryk for et sam-

fundsmæssigt paradigmeskifte, hvor en kritisk 68-genera-

tionen begyndte at stille spørgsmål ved konsekvenserne af

forbrugersamfundets uhæmmede vækst. Det stadig større

pres, som bl.a. denne gruppe af aktører udøvede, krævede

politisk handling, og fra slutningen af 1960’erne kom der

derforenrækkenyskabelserindenformiljøområdet.Iefteråret

1967 nedsattes et regeringsudvalg med deltagelse af bl.a.

kulturministeren, indenrigsministeren handelsministeren og

landbrugsministeren.

7

Dette førte til, at man nedsatte et sær-

ligt forureningsråd til at kortlægge landets forureningspro-

blemer og undersøge, hvorvidt lovgivningsgrundlaget var i

orden. Forureningsrådet nåede dog aldrig at færdiggøre sit

arbejde, idet der i forbindelse med regeringsskiftet i okto-

ber 1971 etableredes et ministerium for forureningsbe-

kæmpelse, det senere miljøministerium, med den unge

socialdemokrat og tidligere ordførende i forureningssager,

Jens Kampmann, som minister. Umiddelbart efter etable-

ringen startede arbejdet med oprettelsen af ministeriets

direktorat, eller omman vil den tekniske forureningsstyrelse.

Miljøstyrelsen, som navnet blev, oprettedes med virkning

fra 1. april 1972 og fik ud over en rådgivende funktion

for ministeren også en lang række beføjelser under sig,

som tidligere havde været under indenrigsministeriet,

landbrugsministeriet, handelsministeriet og fiskerimini-

steriet.

8

De flere nye tiltag inden for miljøområdet betød, sammen

med de skiftende samfundstrømninger, at miljø som ét hele

var et højaktuelt emne i perioden. Esbjergfiskernes blokade

af

Grindal

, der for fiskerne først og fremmest handlede om

beskyttelse af deres livsverden, blev derfor også en brik i

et meget større spil omkring både den havmiljøpolitik og

den generelle miljøpolitik, som skulle gælde i fremtiden. I

det følgende afsnit gennemgås forløbet af

Grindal-

sagen,

dernæst sættes der i de følgende afsnit fokus på sagens

aktører samt de synspunkter og interesser, som disse gav

udtryk for i forbindelse med konflikten. Særlig interesse har

det at belyse, hvordan parterne forsøgte at vinde retten til at

sætte dagsorden.

Grindal

-sagen i korte træk

I 1924 grundlagde cand. polyt. Chr. Lundsgaard virksom-

heden I/S Grindstedværket, som ved etableringen primært

66