Page 57 - Sjæklen2006

57
gang, vagtskibene reddede menneskeliv, var i 1983, hvor
en stilladsarbejder på Gormfeltet blev samlet op af Esvagt
Charlie efter et styrt på to en halv meter. Den reddede udtalte
efterfølgende lettet til Dagbladet Vestkysten: ESVAGT-
folkene er nogle friske gutter, der bare kan deres kram. De
(...)er meget bedre end de engelske vagtmandskaber, som
før passede på os. 12
Ved nødsituationer, der ikke direkte vedrører den
installation, skibet ligger standby ved, træder søloven
i kraft, som tilsiger pligt til at redde menneskeliv. Før
vagtskibet kaster sig ud i opgaven, skal det dog indhente
tilladelse fra platformen til at forlade sin vagt. Ved større
redningsaktioner er det Søværnets Operative Kommando
(SOK), der er den officielle myndighed, og de udnævner
typisk skipperen på et af de skibe, der er i nærheden, til at
være ”on scene-coordinator” - dvs. være SOKs øjne og ører
på stedet og informere SOKs kommandocentral i Århus.
Flere af ESVAGTs nyere skibe er specielt udstyret til at
kunne varetage opgaven som ”on scene-coordinator”.
Hos ESVAGT i Esbjerg er der telefonvagt døgnet rundt,
og når en redningsaktion er i gang, samles vagthavende fra
ESVAGT med repræsentanter for rederiet og andre eksperter
på ESVAGTs kontor, hvor de følger aktionens forløb. På
kontoret findes søkort, beredskabsmanualer m.m. til brug
for situationen.
ESVAGT har høstet talrige priser og anerkendelser for
sin indsats ved redningsaktioner, og i det følgende skal de
fire største omtales.
Coasteren Pauline S
Den første større redningsindsats, ESVAGT deltog i, var i
forbindelse med redningen af besætningen fra den Panama-
registrerede engelske coaster Pauline S, der natten til den 6.
november 1985 var kommet i havsnød og udsendte mayday.
Vejrforholdene var meget vanskelige med stærk storm, en
bølgehøjde på op til 14 meter og snebyger. Esvagt Bravo,
der befandt sig som standby-fartøj ved platformen Tyra W,
blev bedt om at assistere Pauline S og begav sig på vej de ca.
20 sømil til coasteren, der havde fået sine dæksluger trykket
ind og vinduerne i styrehuset knust af den meget svære sø.
I det hårde vejr tog det tid at nå frem, så det var lyst, daman
fik kontakt med coasteren, hvor kaptajn og mandskab var
indstillet på at forlade skibet. En dansk redningshelikopter
havde måttet opgive at bjerge besætningen fra coasterens
dæk, da den ikke kunne komme til for masterigningen.
Helikopteren måtte siden forlade stedet for ikke at løbe tør
for brændstof, og den blev afløst af en helikopter fra det
tyske redningscenter.
Da besætningen på Pauline S afviste at benytte coasterens
egen redningsflåde, besluttede man kl. 08.45 at anvende
Esvagt Bravos FRB til at afhente de otte besætningsmed-
lemmer. Båden med tre besætningsmedlemmer blev sat
i vandet, og da den var nået hen til coasteren, sprang besæt-
ningsmedlemmerne en efter en ned i båden. En panikslagen
kvinde turde ikke springe, men måtte hales ned ved benene,
og coasterens kaptajn forfejlede sit spring og måtte hales
indenbords. På trods af disse forhindringer var FRB’en efter
blot 25 minutters indsats tilbage på plads efter i to omgange
at have hentet de otte besætningsmedlemmer på Pauline S i
god behold om bord på Esvagt Bravo.
Efter ESVAGTs hidtil største redningsindsats blev de tre
besætningsmedlemmer på Esvagt Bravo, der førte FRB’en,
hædret af Kronprins Frederiks Fond for udvist mod og
snarrådighed.
Beboelsesriggen West Gamma
Den omfangsmæssigt største redningsaktion, ESVAGT har
deltaget i, fandt sted i 1990, hvor den norske beboelsesrig
West Gamma, chartret af olieselskabet Philips Petroleum,
kæntrede, og Esvagt Omega og Esvagt Protector tilsammen
reddede 46 personer.
Beboelsesriggen West Gamma var den 20. august 1990
under bugsering mellem to pumpestationer på gasledningen
mellem Ekofisk og Tyskland ca. 190 km vest for Esbjerg,
da en kraftig, uvarslet storm rev riggen løs fra sin slæbebåd,
rev helikopterdækket af og slog hul i riggen. I de følgende
10 timer drev riggen med 49 mand om bord 80 km mod
sydøst i den kraftige blæst, mens den tog vand ind.
Alarmen om West Gammas problemer indløb den 20.
august ved middagstid. Søværnets Operative Kommando