Page 67 - Sjæklen2006

beskæftigede sig med organiske kemikalier. Virksomheden

blev i 1939 overtaget af Danisco, og der fokuseredes herefter

på produktion af bl.a. nerve-, sove- og hovedpinepiller.

Virksomhedenblev i de følgendeårtier udvidet ogvar imidten

af 1950’erne vokset til en af byens største virksomheder

med stor økonomisk betydning for lokalbefolkningen. På

dette tidspunkt havde virksomheden imidlertid også fået et

problem på halsen. Efter at virksomheden i årevis havde ledt

sit spildevand direkte ud i Grindsted Å, var åen nu blevet så

forurenet, at det medførte akut iltsvind, og udledningerne

måtte derfor stoppes. I 1956 fandt virksomheden dog en

ny løsning på spildevandsproblemet. Klitdirektoratet gav

således tilladelse til, at virksomheden kunne dumpe sit

kemiske affald i Kærgaard Plantage ved Vesterhavet. Her

blev der i de følgende år dagligt pumpet cirka 140.000 liter

spildevand ud i klitterne. Konsekvenserne udeblev ikke, idet

der fra klitterne langsomt begyndte at sive spildevand ud

i havet. I september 1958 erkendte kredslægen i Varde, at

der kunne konstateres en genererende lugt i området - men

det førte dog ikke i første omgang til restriktioner over for

Grindstedværket.

I de næstfølgende år fortsatte udledningerne derfor

uforstyrret samtidigt med, at klitdirektorat, kredslæge og

sundhedskommission vedblev med at behandle lugtklager.

I 1962 indtrådte imidlertid en ny udvikling, da sundheds-

styrelsen besluttede at anbefale et badeforbud p.g.a. derma-

tologiske risici, hvilket betød, at udsivningerne nu var blevet

så omfattende, at badende folk i nærheden af området risi-

kerede hudskader. Trods den skarpe advarsel gik der imidler-

tid endnu to år, inden sundhedskommissionen i 1964 vedtog

et endeligt badeforbud. Det følgende år indledtes forhandlin-

ger mellem sundhedsstyrelsen, landbrugsministeriet og

fiskeriministeriet om det uønskelige i deponeringerne. I

oktober 1967 accepterede sundhedsstyrelsen dog en for-

længelse af deponeringskontrakten, hvilket i januar 1969

fik fiskeriministeriet til at indbringe sagen for land-

væsenskommissionen. Medens sagen på denne vis rullede

hen over skrivebordene i diverse kommissioner, styrelser

og ministerier forværredes forholdene fortsat. Lugten

blev nu karakteriseret som stærkt generende, og hen over

sommeren 1970 misfarvedes havvandet flere gange, hvilket

førte til gentagne klager fra områdets beboerforeninger. I

juli 1971 frarådede sundhedsstyrelsen videre udledning,

hvilket dog ikke forhindrede, at landvæsenskommissionen

i oktober måned samme år tillod, at udledningerne kunne

fortsættes i endnu tre år. Dette skete med en tilføjelse om,

at udledningerne skulle nedtrappes år for år og helt afsluttes

den 3. november 1974.

Hverken hos Grindstedværkets ledelse eller i fiskeri-

kredse var der tilfredshed med denne afgørelse. Set fra

virksomhedsledelsens side var den givne frist alt for kort

til, at de nødvendige rensningsanlæg kunne nå at blive

opført. Et synspunkt, der blev bakket op af Grindsted

kommune, og som i november 1971 fik virksomheden til

at anke afgørelsen til overlandsvæsenskommissionen, hvor

sagen kom til endelig afgørelse den 4. august 1972. Inden

da havde tingene imidlertid taget en uventet drejning. I

forbindelse med sagen havde Grindstedværkets ledelse ladet

en fortrolig rapport udarbejde til sundhedsstyrelsen med

oplysninger om affaldsstofferne i fabrikkens spildevand,

deres art og mængde. En dansk kemiker udtalte senere,

at rapporten burde ryste enhver ansvarlig sagkyndig.

Umiddelbart inden sagens afgørelse blev denne rapport

lækket til en af Grindstedværkets skarpeste kritikere, for-

manden for sportsfiskerforbundets vandplejeudvalg, Børge

Christensen, og da denne viden nu var kommet frem i

dagens lys, var der ikke andre muligheder åbne for

overlandsvæsenskommissionen end at stadfæste den tid-

ligere trufne beslutning om at stoppe udledningerne.

Kun ganske få måneder efter sagens afgørelse opstod

der på ny turbulens omkring Grindstedværkets aktiviteter.

I november 1972 fik virksomheden således den eneste

tilladelse, der nogensinde er blevet givet en dansk virk-

somhed til dumpning af giftstoffer i Nordsøen. Virksom-

heden meddelte nogenlunde samtidigt, at det var tanken

at starte dumpninger fra og med april 1973, ligesom man

ville opbygge tankanlæg i Esbjerg og herfra sejle ud til

de udpegede dumpningsområder. Både tilladelsen og de

erklærede dumpningsplaner blev næsten øjeblikkeligt

mødt af skarpe protester fra både Dansk Fiskeriforening

67