Page 71 - Sjæklen2006

for de centralpolitiske aktører. Interesseorganisationerne
havde både en sag og en fælles historie at fortælle, ligesom
de havde både evnen og viljen til samarbejde.
En afgørende rolle i Grindal-sagen spillede også Grind-
stedværkets ledelse. Virksomheden stod, som en del af
den større Daniscokoncern, fast forankret i en sfære af
private interesser. Ud over behovet for at generere profit
var virksomheden dog også uløseligt knyttet sammen med
lokalsamfundet Grindsted og dets umiddelbare opland,
hvorfra der i starten af 1970’erne beskæftigedes ca. 1.200
personer. Ud over det klare lokale netværk indgik virk-
somheden også i en større national branchekontekst, hvor
flere virksomheder var oppe mod de samme stigende miljø-
krav, som Grindstedværket oplevede. Det centrale element
var her, at medens virksomhederne ganske vist var kommet
i stærk modvind i forhold til den øvrige samfundsudvik-
ling, så gav de med deres specialiserede eksportrettede pro-
duktion en god national valutaindtjening. Trods et stærkt
ydre pres stod ledelsen på Grindstedværket altså ikke uden
kort på hånden.
Grindal-sagen udfoldede sig ikke udelukkende i et
trekantsdrama mellem ministerier, interesseorganisationer
og private interesser. Andre stemmer blandede sig også
livligt i debatten, hvoraf nogle bringes op her. Det drejer
sig først og fremmest om en række forskellige eksperter,
biologer og kemikere, der med varierende udsagnskraft
udtalte sig for eller imod Grindstedværkets aktiviteter. Det
drejer sig endvidere om de amtskommunale myndigheder,
der skulle behandle og forvalte ud fra de klager, der blev rejst.
Endelig drejer det sig om “grønne organisationer”, såsom
f.eks. miljøorganisationen NOAH, der bl.a. samarbejdede
med Danmarks Sportsfiskerforbund og herigennem på-
virkede de tanker og meninger, der herfra blev formuleret
videre i Grindal-sagen. Som en særlig ekstern aktør stod
massemedierne, der i kraft af deres evne til at påvirke den
politiske dagsorden også i denne sag stod for at fastholde en
kritisk debat.
Ministeriet for Forureningsbekæmpelse
Da Esbjergfiskernes blokerede Grindal satte det Jens
Kampmann under pres fra tre sider: de vrede fiskere,
Grindstedværket med ca. 1.200 ansatte - og så en egen
beslutning om at stoppe dumpningerne i klitterne. Som
sagen udviklede sig, kom der efterhånden også pres på
fra øvrige ministerier, amtskommunale myndigheder og
massemedierne.
Tre dage efter at fiskerne havde iværksat deres protest,
mødtes Kampmann med Grindstedværkets ledelse og med
fiskeriorganisationerne i et forsøg på at komme frem til en
løsning. Fiskeriorganisationernes ledere slog her fast, at de
under ingen omstændigheder kunne gå med til dumpninger i
Nordsøen. Den klare udmelding rystede dog tilsyneladende
ikke Kampmann synderligt. Han var således uvillig til at
trække Grindstedværkets dumpningstilladelse tilbage og
udtalte samtidigt til dagspressen, at han ikke umiddelbart
vurderede sagen til at være et akut problem.15 Denne
affejning af sagen vandt dog ikke genklang i pressen, hvor
ministeren blev genstand for en mængde kritiske indlæg.
Grundtonen i disse var, at Kampmann havde håndteret
sagen med stor arrogance ved først efter lang tids pres at
have inddraget fiskeriets organisationer og dernæst ved -
efter at have inddraget dem - helt at se bort fra deres krav.
Det var dog ikke kun Kampmann, der kom til at stå for
skud i dagspressen. I Politiken gik agitationen således
imod fiskerne, idet det blev fremhævet, at Miljøstyrelsens
biologer ikke anså udledningerne for skadelige, hvorfor
fiskernes handlinger kun kunne opfattes som uansvarlige og
ødelæggende for fiskeriets renommé. I Vendsyssel Tidende
blev skytset rettet i en anden retning, idet der blev spurgt ind
til fiskeriminister Chr. Thomsens manglende udmeldinger i
denne vigtige fiskerisag. Særligt ønskedes en klar udtalelse
omkring dumpninger i Nordsøen.16
Dette ønske blev gentaget få dage senere, da Danmarks
Havfiskeriforening den 23. juni afholdt generalforsamling i
Århus. Fiskeriministeren, der var tilstede ved denne lejlig-
hed, blev fra talerstolen gang på gang afæsket en tilkende-
givelse omkring aktionen i Esbjerg. I første omgang måtte
mødedeltagerne lade sig nøje med en generel erklæring om,
71
I skyggen af byens vartegn blokerede i alt cirka 50 kuttere
“Grindal” i at forlade havnebassinet.